Reportager

Klimaekspedition Jorden rundt
Som den største satsning siden JP Explorers store jordomrejse op til årtusindskiftet sender Jyllands-Posten i dag en klimaekspedition af sted. Den skal i de kommende seks uger rejse kloden tynd og rapportere fra jordens klimatiske brændpunkter, hvor mennesker kan fortælle om de levevilkår, vejret byder.

Klimaet ændrer det danske landskab
Danskerne må forberede sig på, at varmere og mere ekstremt vejr vil forandre landskab og levevilkår.

Kloden under forandring
Højere temperatur. Mindre is og sne. Skrumpende gletsjere. Højere vandstand. Og en tredjedel mere drivhusgas i atmosfæren. Mens eksperterne strides om årsag og ansvar for opvarmningen af vores fælles klode og den såkaldte drivhuseffekt, kan forskerne slå fast, at klimaforandringerne allerede er et faktum mange steder på kloden.

Brasilien kopierer de rige lande
Mange i Brasilien har mest hovedrysten til overs for de vestlige lande og miljøorganisationer, der kritiserer landet med verdens største regnskov for at fælde nogle af træerne til fordel for landbrug og kvægdrift.

Regnskoven falder
På et ydmygt sted i regnskoven har Francisco Paolo do Santos fældet træerne for at dyrke sine beskedne afgrøder. Han tænker ikke på konsekvensen af, at regnskoven forsvinder. For ham gælder det blot om at overleve.

I Brasilien kører bilerne på sukkerrør
Ulandet Brasilien er det land i verden, der er kommet længst med at bruge miljøvenlige biobrændsler i bilerne. En fjerdedel af alt brændstof er fremstillet af sukkerrør, mens hver femte nye bil kører på ren ethanol. EU vil have 2 pct. biobrændstof i benzin og diesel fra nytår.

Appel til europæernes ansvarlighed
Efter at have været tæt på udryddelse er Amazonas oprindelige indianske befolkning i fremgang. Indianernes eksistens skal blandt andet sikres ved, at store dele af regnskoven bliver omdannet til reservater.

Fremtiden truer
Flere hundredtusinde indianere lever i Brasiliens regnskov. Hele deres kultur er truet. Især fordi den ligger så fjernt fra de hvide menneskers såkaldte civilisation. Indianerne praktiserer stadig tvangsægteskaber, bliver gift som 10-12-årige og tror på ånder og gamle myter.

Regnskoven skal reddes
Brasilien vil med en storstilet investering i avanceret overvågning, økonomisk hjælp til bæredygtigt landbrug og skrappere straffe standse fældningen af regnskoven.

Regnskoven skal satellitovervåges
Ved hjælp af satellitovervågning vil Brasilien nu forsøge at sætte ind mod den omfattende rovdrift på Amazonas-regnskoven.

Skæbnesvanger sæljagt
Antagelig på grund af det ændrede klima gik Simon Nattaq sidste år gennem havisen med sin snescooter. På mirakuløs vis overlevede han turen samt mere end to døgn alene trods 33 graders kulde i luften. Ulykken kostede ham dog begge ben.

Det gode liv i kulden
Selv om inuitterne lever et ekstremt koldt liv, er de bekymrede for den globale opvarmning. Varmere vejr er i fuld gang med at forandre deres mange tusinde år gamle kultur. JP Explorer har besøgt en inuit i hans jagthytte i ødemarken i det nordlige Canada.

Inuitter til kamp mod de rige lande
Inuitterne føler, at deres kultur er ved at blive ødelagt af de rige landes mangel på respekt for naturen. Derfor danner de nu en alliance med de små ø-nationer for at lægge pres på lande som USA. Explorer har mødt inuitternes præsident.

Det synkende ø-rige
Det lille ø-rige Tuvalu i Stillehavet risikerer om få årtier at være forsvundet i havet. Stigende vandstand og kraftigere storme truer eksistensen for de godt 11.000 indbyggere, der deler skæbne med millioner af mennesker rundt på kloden med bopæl i lavtliggende områder.

Vejret bestemmer fremtiden
Folk på Funafuti frygter hverken havets rasen eller vindens susen. De lever afklaret med begge dele og lader Gud bestemme, om øen skal fortsætte med at eksistere.

Flugt fra Stillehavsidyl
Fremtiden for østaten Tuvalu er så usikker, at hovedparten af indbyggerne helst vil flytte væk. Regeringen overvejer forskellige modeller for en evakuering. En af tankerne er at oprette en koloni i Australien, en anden at købe jord på Fiji og så flytte folk dertil.

Korallerne blegner
Stigende temperaturer i verdenshavene truer med at ødelægge de koraller, som naturen har opbygget gennem årtusinder. Endnu er korallerne på Funafuti-atollen på Tuvalu stort set intakte, men de første tegn på ødelæggelse er dukket op.

Rå fisk og høj bølgegang
JP Explorers store klimaekspedition får prøvet grænserne af i Stillehavet. Holdets deltagere spiser rå fisk på en næsten øde ø og prøver i praksis, hvordan det er at være om bord i en lille båd, når en mindre tropisk storm raser i Stillehavet.

Tropeparadis eller losseplads?
Udefra ligner den lille østat Tuvalu midt i Stillehavet et paradis. Den er en af de mange stillehavsøer, som man i disse år forsøger at redde gennem aftaler om udledning af drivhusgasser. Men bag palmerne, koralrevene og sandstrandene hober bjerge af affald sig op. Og rotterne stortrives. Men det gør livsglæden også hos de 9500 indbyggere i det kontrastfyldte land.

Grøn vækst
Regeringen i den kinesiske millionby Shanghai vil fortsætte den voldsomme vækst, men med mere fokus på miljøet. Mindst 10 pct. af byen skal være grønne områder, og de værste forurenere skal væk.

Shanghai boomer
Selv om det er søndag, summer byggepladsen af liv. Hundredvis af arbejdere myldrer rundt på pladsen og op og ned ad stilladser i færd med at opføre syv skyskrabere. De skal huse 447 store luksuslejligheder i millionklassen og om få måneder stå klar til indflytning.

Truslen fra øst
Voldsom økonomisk vækst i Kina betyder, at landet om få år kan blive den største bidragyder til drivhuseffekten. Kineserne er i fuld gang med at overtage den vestlige verdens vaner.

Kvalitet til 3,5 kroner i timen
Kinesisk erhvervsliv har et godt tilbud: Stabil arbejdskraft, god kvalitet - og en timeløn på 3,50 kr. Derfor stormer vestlige virksomheder til det kommunistiske Kina. JP Explorer har besøgt en fabrik i Shanghai.

I den hårde skole
Et målrettet uddannelsessystem skal sikre, at Kina kan fortsætte fremgangen. Tidligt i skolegangen lærer børnene, at de gennem præstationer ved eksamen skal opnå gode karakterer, så de kan komme ind på de bedste skoler.

Kina buldrer frem
Det økonomiske boom i Shanghai varsler nye tider i Kina. Selv om de politiske forandringer ikke sker i samme tempo som de økonomiske, er det tilladt at udtrykke sig kritisk om formand Maos handlinger. Og det tages ikke for givet, at kommunisterne kan holde sige enevældigt ved magten. JP Explorer har mødt et ældre ægtepar, som har gennemlevet de sidste 70 års forandringer i Kina.

Dårlige tider i kornkammeret
Kombinationen af varmere vejr, mere ustabil regn og intensiv udnyttelse af naturens ressourcer truer med at ødelægge fremtiden for de indiske bønder i delstaten Punjab.

FN-chef: Lomborg tænker som Hitler
Kort tid før sin store konference om verdens fremtid bliver Bjørn Lomborg, direktør for Institut for Miljøvurdering, sammenlignet med Hitler af chefen for FN's Klimapanel, IPCC, inderen Rajendra Pachauri.

Varmere vejr truer landbruget
Indien er et af de lande på kloden, hvor landbruget bliver hårdest ramt af klimaforandringer. Eksperter frygter, at Indien fremover ikke vil være i stand til at brødføde sig selv, og at millioner af bønder bliver nødt til at finde en anden indtægtskilde, hvis de ikke forstår at tilpasse sig forandringerne.

På flugt fra klimaændringer
Millioner af mennesker vil blive klimaflygtninge, hvilket vil komme til at påvirke verdensøkonomien, forudser formanden for FN's Klimapanel. Det er på høje tid at reagere. Og det er de rige lande, der bør gå foran.

Gletsjeren smelter
Gletsjerne over det meste af kloden smelter. I Indien har gletsjeren Gaumukh, hvor hinduernes vigtigste flod, Ganges, udspringer, trukket sig 18 kilometer tilbage på 50 år. Om nogle år vil den måske være helt væk, hvilket kan få følger for både Ganges og mange indere.

Engelsklæreren kan ikke engelsk
Flere indiske børn går i skole i stedet for at arbejde. I den lille landsby Assikalan sender de velstående bønder deres børn i privatskole. Børn af mindre velhavende forældre må nøjes med den offentlige skole, og den har en dårligere kvalitet.

Fodtur i Himalaya
JP Explorers store klimaekspedition når grænsen 4000 meter oppe i Himalaya. En fodtur på 36 kilometer op til den hellige flod Ganges' udspring viser sig at være mere, end en af ekspeditionens deltagere kan klare.

Ingen vand i varmen
En stor del af Namibias fattige befolkning mangler rindende vand. Den har ikke råd til at betale den høje pris for vandet og opbygger derfor en voldsom gæld til det lokale vandværk. Først bliver der lukket for vandet, derefter må mange gå fra hus og hjem.

Kampen om vandet
I Danmark kan vi blot åbne for vandhanen, så kan vi få alt det rene drikkevand, vi kan ønske os. Men sådan er det ikke alle steder i verden. Især i Afrika og Asien må mange mennesker leve med beskidt eller alt for lidt vand.

Floden forsvinder
Beboerne i hjertet af det berømte Okavango-delta i Botswana er bekymrede for deltaets fremtid, fordi nabolandet Namibia overvejer at føre noget af vandet fra Okavango-floden til hovedstaden Windhoek for at sikre rent drikkevand. Nogle er ligefrem klar til at gå i krig for at forsvare vandet. Klimaforandringer ventes at øge kampen om vandet.

Kloakvand i hanerne
For at skaffe tilstrækkeligt med drikkevand er indbyggerne i Namibias hovedstad Windhoek nødt til at drikke renset kloakvand. Til gengæld har byen verdens formentlig mest avancerede rensningsanlæg.

Ansvar for klimaet
Den danske miljøminister vil have danskerne til at tage et medansvar i kampen for at forhindre klimaforandringer. Samtidig erklærer han sig lodret uenig med Lomborg, der mener, det er for dyrt at forhindre klimaforandringer i f.eks. de arktiske egne.

Ud med rødgranen - ind med vinmarker
Forskningsprofessor forudser vindyrkning i Danmark i takt med de globale klimaforandringer. Danmarks mest udbredte træ, rødgranen, vil næppe overleve et fremtidigt klima med en temperatur, der er tre-fem grader højere end i dag.

Diamanter dør aldrig
Afrika myldrer med de mest forunderlige menneskeskæbner. Dybt inde i Okavango-deltaet har JP Explorer mødt en tidligere diamantjæger og maskingeværskytte fra krigen i Angola.

Flyvende safari
Der er mange måder at tage på safari for at opleve Afrikas vilde dyr. Man kan holde i kø sammen med de andre safari-biler og se på de samme løver, elefanter og giraffer. Eller man kan leje sit eget fly. JP Explorer har været på flyvende safari over Okavango-deltaet.

Globale skæbner
Selv om der lever seks milliarder mennesker på kloden, glemmer vi ofte de enkelte individer og deres skæbne, når nyhederne buldrer ud gennem æteren.

I sporet af den lange slæderejse
JP Explorer følger Knud Rasmussens rute gennem Arktis fra Grønland til Stillehavet. Målet er at beskrive de forvandlede levevilkår og effekten af klimaændringerne.

Når isen bryder op
Det varmere klima gør livet surt for Grønlands nordligste fangere. Men det giver også nye muligheder.

Isklump på skrump
Isen på Grønland smelter. Men der vil formentlig gå mange hundrede år, før 20-30 pct. af isen er væk.

Legendarisk søvej åbner
Kortere søvej mellem Europa og Asien bliver en af de positive følger af den globale opvarmning. På den canadiske isbryder "Amundsen" advarer navigatøren mod at undervurdere forholdene.

Hvid bjørn i knibe
Klimaforandringer og jagt truer bestanden af isbjørne. Forskere frygter for isbjørnens fremtid. Men inuitterne i Canada vil gerne skyde flere.

Hent mere olie
Olieindustrien i Alaska er blevet et centralt emne i den amerikanske valgkamp. Industrien skaffer tusindvis af jobs, og olien sparer USA for store valutaudgifter. Mens John McCain og hans vicepræsidentkandidat Sarah Palin vil sætte fart i pumperne, er Barack Obama skeptisk. Folk i Alaska er derimod ikke i tvivl.

Arktis synker i grus
Permafrosten i Arktis smelter. Det betyder, at husene mange steder synker i grus. Store dele af Fairbanks, Alaska, risikerer om 10-15 år at synke i grus.

Når havet æder byen
Klimaforandringerne truer med at skylle 184 landsbyer i Alaska i havet. Syv er i akut fare og skal flyttes. Én af dem har anlagt sag mod olieselskaberne for at få dem til at betale.