Artikler fra JP's arkiv

25 pct. af Nordpolen smeltet på et år
Isen omkring Nordpolen forsvinder hurtigere, end selv de mest skeptiske prognoser har forudset.

Afgørende uge for klodens klima
Topmøde: På lørdag ved vi, om den kampen for klodens klima er på sporet eller er røget af sporet. Topmødet på Bali går ind i den afgørende slutfase.

Afrikas lidelser forstærkes
Afrika bliver sandsynligvis hårdest ramt af den globale opvarmning og miljøforandringer, viser ny forskning. Og det til trods for, at Afrika er den region i verden, der udleder færrest drivhusgasser.

Ansvarlig turisme
Turismen buldrer frem. Strand efter strand, jungle efter jungle, gletsjer efter gletsjer bliver indtaget af turisterne.

Bekymringen for klimaet vokser
Andelen af danskere, der er bekymrede over klimaforandringerne, er på blot et år vokset med knap en tredjedel. I dag er 79 pct. bekymret eller meget bekymret over udviklingen. På samme tid sidste år var andelen 62 pct.

Bevar regnskoven og red klimaet
Skovrydning: Gigantisk CO-2-udslip, når 10 mio. ha regnskov ryddes og brændes af hvert år.

Bliver Danmark et tropeparadis?
Mange går rundt med den fornemmelse at det nedbørmæssigt har været en usædvanlig sommer i år. Samtidig har det været en del varmere end i en gennemsnitssommer, ligesom jordkloden gradvist bliver varmere. Det er nærliggende at spørge om dette blot er begyndelsen til endnu større ændringer?

Brasilien på oliejagt i verdens lunge
Det brasilianske miljøministerium mener, at det »i teorien« kan lade sig gøre at søge efter olie og gas i Amazonas uden at forvolde skade på naturen.

CO-2-halvering er ikke nok
Mens den danske klimaminister er forsigtig optimist, kritiserer mange andre G8-landenes klimaerklæring.

Danmark betaler andre for at opfylde klimaløfter
Danmark vil gerne være klassens klimaduks.

Debat: Mysteriet i klima-debatten
MÅLINGER VISER, at de ca. 0,6°C, som middeltemperaturen er steget de seneste 55 år på ingen måde kan forklares af ændringer i den kosmiske stråling. På den baggrund er det et mysterium, at debatten om de kosmiske strålers andel i den globale opvarmning går så højt.

Drivhusbanden
Alle danskere skal tage et personligt ansvar for udledningen af drivhusgasser. Hver især skal vi lære at slukke for lyset, skrue ned for varmen, købe og køre i mindre biler, og ikke mindst rejse mindre.

DTU: Opgiv snak om biodiesel
Biodiesel udleder 70 pct. mere drivhusgas end traditionel diesel, mener tysk nobelpristager.

Dæmpede klimaforventninger
Nedtoner statsministeren mulighederne for en aftale ved klimatopmødet i København ved at betegne det som »overordentlig svært«?

Døde koralrev kan koste dyrt
Mennesker i mange kystområder vil få væsentlig dårligere livsbetingelser som følge af, at koralrevene fortsætter med at forsvinde, lyder konklusionen i en ny svensk rapport om koralrevene i Det Indiske Ocean.

Ekstremt vejr forværrer fødevarekrisen
Tørke og oversvømmelser kan forværre den aktuelle fødevarekrise og drive millioner af mennesker ud i sult.Verden vil oftere blive ramt af ekstremt vejr de kommende årtier. Det kan få alvorlige konsekvenser for produktionen af fødevarer.

En verden af problemer
Copenhagen Consensus - med Bjørn Lomborg som drivkraft og fem Nobelpristagere i ekspertpanelet - forsøger i denne uge at finde svar på, hvilke af verdens største problemer politikerne bør prioritere.

Et levende klimaarkiv
Gletscheren Longyearbreen på Svalbard gemmer på et usædvanligt arkiv over fortidens klima. Nu har forskerne afdækket en del af hemmelighederne.

EU tog det første skridt
Aftale: Med EU's klimaaftale har statsminister Anders Fogh Rasmussen fået sin aftale. EU's ledere roser hinanden, mens klimafolk i Poznan mener, at klimaet og de fattige lande har tabt.

Europas gletsjere smelter
Den ekstremt varme sommer 2003 var muligvis et af de hidtil kraftigste signaler om, hvordan fremtidens klima bliver i Europa, konkluderer schweiziske forskere. Hedebølgen smeltede en tiendedel af gletsjerne i Europa.

Farlige spor i klimaet
Den globale opvarmning truer ikke kun med at ændre klimaet, den truer også både økonomien og især sikkerheden i verden, konkluderer en rapport, der i dag bliver forelagt EU's stats- og regeringschefer.

Flertal for klimapakke
Et bredt flertal af de 785 EU-parlamentarikere vil i dag stemme ja til EU's klima- og energipakke, selv om de ambitiøse mål blev udvandet i slutspurten. Dermed er klimapakken endeligt vedtaget og vejen lettet for en global klimaaftale i København.

Fogh og den indiske juvel
Mission: Hvis statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) skal have succes på klimatopmødet i København, skal verdens største udledere af CO-2 ombord. Derfor tager Fogh i dag til Indien på officielt besøg med klima og business på programmet.

Fordelen ved global opvarmning
Interview: Miljøskeptiker eller uforbederlig optimist? Bjørn Lomborg er tilbage med en bog om klodens klima. Et af hans budskaber er, at færre mennesker vil dø, når den globale opvarmning gør det lidt varmere på kloden.

Fornemmelser for is
Den 23. juni flyver professor Dorthe Dahl-Jensen langt ind på Grønlands indlandsis. Her vil hun tilbringe en stor del af sommeren med at bore iskerner op fra den tre kilometer tykke indlandsis for på den måde at afsløre væsentlige detaljer om fortidens klima.

Forskere: Vi kan skabe ny istid
Klima: Send støvpartikler op i atmosfæren, sprøjt vanddråber ud i luften eller hæld gødning ud over havet. Forskere står klar med fantasifulde forslag.

Fremtidens søer bliver grumsede
Udledning: Hvis ikke vores søer skal blive ulækre, grumsede og fyldt med blågrønalger, skal udledningen af især fosfor bringes ned, viser forskning i udviklingen i søerne i et varmere klima.

Global opvarmning holder pause
Koldere klima: Forskere afblæser mindst 10 år frem en truende global opvarmning med afsmeltning af gletsjere samt is- og snefri vintre. De forudser, at Europa og Nordamerika får koldere klima.

Global opvarmning truer freden
Klima: Klimakrisen er en moralsk udfordring for hele menneskeheden, fastslår Al Gore efter sammen med 2.000 videnskabsmænd at have fået Nobels fredspris.

Havet kommer
Oversvømmelser: Med både hus og sommerhus nogle få meter fra strandkanten må Anton Christoffersen leve med en konstant trussel om oversvømmelser.

Hjælp, havet stiger
Klimaforandring: Det vil koste kommuner og private husejere milliarder af kroner, at havet ventes at stige med en meter eller mere frem mod 2100.

Hul i Nordpolens is på størrelse med Vesteuropa
Havis: Det er måske umuligt at forhindre isen omkring Nordpolen i at smelte. Uden isdække vil havvandet "suge" varme fra solen til sig og blive endnu varmere.

Hvad blev der af den globale opvarmning?
Klima: Kan man godt have en global opvarmning, selv om det ikke er blevet varmere i 10 år? Ja, lyder det fra flere klimaforskere.

Hvad er normalt vejr?
Klima: Selv om vores klima har ændret sig markant de seneste 30-40 år, sammenligner vi fortsat klimaet med dengang, hvor nogle frygtede en ny istid. Det er misvisende, mener en vejrprofessor. DMI vil dog ikke ændre normalbegrebet.

Hvorfor bliver det ikke varmere?
Klima: Mens klimaforskere siger, at 10 år er for lidt til at sige noget om klimaet, undrer andre iagttagere sig over, hvorfor den globale opvarmning er gået i stå.

Hvorfor smelter isen - når det bliver koldere?
Kan det være rigtigt, at isen på kloden fortsat smelter, selv om temperaturen i år er faldet? Ja, siger klimaforskere. Der tilføres nemlig konstant mere energi og varme til Jorden, end planeten kan komme af med.

Ind med biobrændstof - ud med regnskov
Miljø-konsekvenser: For at skaffe klimarigtig biobrændsel til de rige lande, har Indonesien siden 1990 fældet 28 mio. hektar skov. Det har gjort landet til verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser. Samtidig har det fået fødevarepriserne i hele verden til at stige.

Isbjørnen vil overleve global opvarmning
Miljø: Forskere mener, at bestanden af isbjørne vil gå kraftigt tilbage, fordi isen i Arktis smelter og måske helt vil forsvinde om sommeren. Men isbjørnen vil ikke uddø, fordi den kan tilpasse sig.

Isen giver svaret
Klima: En flok danske og udenlandske forskere borer dybt ned i den grønlandske indlandsis og finder svar på vigtige spørgsmål om fortidens klima.

Isen smelter - havet stiger
Klima: Isen på Grønland er i fuld gang med at smelte, og Antarktis er måske på vej. Derfor frygter klima- og isforskere, at havet i verdenshavene kan stige med op mod fire-fem meter.

Isens 800.000 år gamle hemmeligheder
CO-2: Iskerne fra Antarktis fortæller hidtil ukendte detaljer om klodens klima 800.000 år tilbage i tiden. Luftens indhold af CO-2 og metan er tæt koblet sammen med temperaturen. Et højt indhold af CO-2 og metan betyder højere temperaturer.

Iskold vinter i Grønland
Det er let at blive klimaforvirret. Den ene dag fortæller forskerne, at indlandsisen på Grønland smelter, den næste dag viser dugfriske tal, at denne vinter er den koldeste i Grønland i 15 år.

Istid er Jordens normaltid
Drivhuseffekten og den globale opvarmning kan måske være en fordel for os mennesker, mener dansk iskerneforsker. Klodens mest "normale" tilstand er nemlig istid.

Klima er ikke for begyndere
Forandring: Det er blevet varmere på kloden, bare ikke de seneste 10 år. CO-2 har en klimaeffekt, men det er der meget, der har. Klima er svært, især hvis man skal have nuancerne med.

Klimaet er en milliardforretning
Klimakøbmænd: 10.000-20.000 mennesker lever af at handle med CO-2-kvoter. Branchen vokser eksplosivt.

Klimaet er kaotisk
Koldere eller varmere? Først bliver det varmere, isen smelter og isbjørnene er truet. Så bliver det alligevel ikke varmere - måske ligefrem koldere. Forklaringen er, at klimaet opfører sig kaotisk.

Klimaet skal regnes ind i planlov
I forlængelse af Morgenavisen Jyllands-Postens beskrivelser af klimaforandringernes konsekvenser for nyt byggeri tæt på vandet eller i lavtliggende områder foreslår Enhedslisten, at miljøminister Troels Lund Poulsen (V) via planloven pålægger kommunerne at tage højde for problemerne i deres fremtidige planlægning.

Klimaindsats i rige lande halter
Danmark er lige nu det land i verden, der er længst fra at opfylde de rige landes løfter om at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Selv USA har siden 1990 klaret sig bedre end Danmark, konkluderer FN's miljøprogram, UNEP.

Klimaindsats vakler
Mens klimaeksperter i går gik i panik over rygter om et russisk nej til Kyoto, afslører ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, at EU-landene langtfra selv lever op til egne klimamål. Danmark er værst.

Klimakamp om fortiden
Istid: Var det flere grader koldere i Danmark og resten af Nordeuropa under den "lille istid"? De avancerede klimamodeller, hvor mængden af CO-2 i atmosfæren spiller en væsentlig rolle, kan ikke vise den lille istid. Det er måske derfor, at flere klimaforskere sætter spørgsmålstegn ved noget af vores børnelærdom. Andre forskere forudser en ny lille istid om få år.

Klimakamp på køkkenbordet
Mad og CO-2: Når det handler om klima, kan forbrugerne nu for alvor gøre en forskel. Drop bøffen, sæt flere gulerødder på bordet - og hjælp klimaet.

Klimakampen skifter gear
Ny livsstil: Verdens bevidsthed om, at den er gal med klimaet, vokser. Snart vil det være yt at køre i firehjulstrækker og utjekket at bade i jacuzzi. I den kommende uge mødes 130 ministre på Bali for at lægge en klimakøreplan.

Klimaudfordring i kommunerne
Klimaforandringer: Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) opfordrer både kommuner, byplanlæggere, staten, vejbyggere og andre til at tage højde for, at klimaet er i fuld gang med at ændre sig.

Klimavenlig dansk eksport
Dansk eksport bidrager kraftigt til at nedbringe udledningen af CO* - især i ulande. Sidste år bidrog dansk eksport finansieret med EKF-midler til at skabe 23.000 nye job rundt i verden, viser en rapport.

Klimaændring skaber nye muligheder
I løbet af få årtier kan marker med solsikker, vinstokke eller tomater være et almindeligt syn i Danmark.

Klimaaftale fra Kyoto vakler
Kyoto-aftalen hænger i en tynd tråd. Derfor bør de rige lande i stedet satse på en massiv overførsel af moderne teknologi til de fattige lande, mener formanden for FNs klimapanel, IPCC.

Kloden er for lille
Mens skovarealet skrumper, stadig større områder bliver til ørken, og antallet af mennesker vokser, stiger presset på jordens ressourcer. Verdensnaturfonden, WWF, har beregnet, at vi nu forbruger 20 procent mere, end kloden kan bære. Om 50 år vil overforbruget være på 100 procent.

Kloden smelter
Overalt på kloden er det blevet varmere. Derfor er hovedparten af verdens gletschere i fuld gang med at smelte. Og varmen fortsætter. 2002 ser ud til at blive det næstvarmeste år, der nogensinde er målt på kloden.

Kold skulder til ny global klimaaftale
Bekæmpelse af fattigdom er vigtigere end klimaindsatsen, lyder budskabet fra Kina, Indien og Brasilien.

Kontroversiel forskning i skyer
Det er ikke menneskenes, men solens skyld, at klimaet ændrer sig, mener dansk forsker.

Kronik: Den simple klimaløsning findes ikke
Hvem ville for blot 25 år siden have troet, at Storm P.'s citat »Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det«, er på vej til at blive et levn fra fortiden.

Kronik: En fredelig og bæredygtig udvikling i Arktis
Klimaforandringer er et faktum i Det Arktiske Ocean. Isen smelter, og bræerne trækker sig tilbage. Det betyder, at naturressourcer og transportveje, som tidligere var utilgængelige, inden for en overskuelig fremtid vil blive rentable. Måske vil vi allerede til sommer se de første transportskibe mellem Europa og Asien sejle nord om i stedet for syd om det nordamerikanske kontinent.

Kronik: Intet moralsk problem i CO2-handel
En CO2-isolationspolitik er ikke til fordel for nogen - heller ikke miljøet. Et globalt miljøproblem skal løses med globale midler. Isolation har aldrig ledt til bedre miljø eller til social, teknologisk og økonomisk udvikling. Derimod har samhandel vist sig som det mest effektive middel i kampen for bedre global velfærd, skriver dagens kronikør

Kronik: Klimakatastrofen er ikke uafvendelig
Katastrofen er ikke uafvendelig. Men det ser sort ud, med mindre der sker drastiske indgreb nu. Klimarapporten viser, at verden trænger til politisk lederskab og hurtig indsats, skriver Svend Auken.

Kronik: Med Frankrig i førersædet
Efteråret 2008 bliver en afgørende fase for EU.

Kronik: Mere politik end videnskab
Omkring 2.000 klimaforskere fra 80 lande deltager tirsdag, onsdag og torsdag i denne uge i en konference i København. Det er imidlertid dybt ulykkeligt, at de sætter sig for at udskifte IPCC's omhyggelige arbejde med deres egne marginal-holdninger, skriver kronikøren.

Leder: Den evige frygt
DELE AF JORDENS befolkning synes ramt af en sygdom, hvor ingen medicin hjælper: Den store, globale klimaforskrækkelse.

Leder: Global afkøling
ALLE TALER OM vejret, men ingen gør ifølge Storm P. noget ved det.

Leder: Klimakonsensus
Klima-tsunamien vælter ind over Danmark. I takt med at tiden for næste års internationale klimatopmøde i København nærmer sig, antager den internationale, men måske især den danske debat om klimaforandringer nye dimensioner.

Leder: På kant med klimaet
NÆSTE ÅR ER Danmark vært for FN's klimakonference, hvori der bliver investeret en del national prestige. De klimatiske problemstillinger er utallige - mange er uden for menneskelig indflydelse, andre ikke helt.

Leder: Tænk nu, hvis?
DER ER allerede lagt en del prestige i klimatopmødet i København i 2009, og den danske statsminister har i sagens anledning udnævnt noget så fornemt som en klimaminister.

Leder: Varm luft
En gang imellem kan man forfalde til tungsind over den flygtighed, hvormed mennesker, medier og politikere anskuer ting, der med rette burde ses i et større perspektiv. Se nu bare debatten og skrækvisionerne om klimaforandringer, drivhuseffekt og global opvarmning.

Maldiverne forsvinder i havet
Den globale opvarmning kan betyde, at Maldiverne vil være forsvundet under havets overflade om 100 år. Den trussel tager øriget særdeles alvorligt, og konstruktionen af en kunstig ø, der skal huse op til en tredjedel af ørigets befolkning, er allerede i fuld gang.

Miljøafgifter er effektive
Afgifter virker, konkluderer adjunkt, der har undersøgt effekten af de danske CO2-afgifter. De omdiskuterede danske CO2-afgifter har været særdeles effektive og har reduceret CO2-udslippet fra industrien langt mere end frivillige ordninger i andre lande.

Miljøeksperter kræver handling nu
Klima: Klodens klima er under forandring. Hvis vi ikke ændrer levevis, vil det gå helt galt, advarer klimaforskere. Selv de største udledere af drivhusgasser, energiselskaberne, advarer mod udviklingen. Økonomer kræver handling nu, hvis det ikke skal blive rigtig dyrt.

Naturens globalisering på spring
Invasive arter: Det er ikke kun for os mennesker, at verden bliver mindre. Fremmede planter og dyr truer med at udkonkurrere de danske.

Next stop København
Klimatopmødet i Poznan er slut. Planen frem mod næste møde i København er på plads.

Nordpolen smelter - og det går hurtigt
Hedetur: På få år er isen omkring Nordpolen skrumpet med et område på størrelse med det meste af Vesteuropa - på to år som Frankrig og Tyskland tilsammen. Ifølge forskere kan Arktis være isfrit om blot 15-20 år.

Nu ruller klimakaravanen
Klimaaftale: Der skal vedtages en ny global klimaaftale som afløser for Kyoto-aftalen, når verdens ledere i 2009 mødes til klimatopmøde i København. Det er ét af regeringens vigtigste projekter de næste to år.

Når omsorg skader
Hvad klokken er slået for kloden, strides eksperterne om i takt med, at indlandsisen smelter, dyrearter forsvinder og folkeslag mister sprog og kultur.

Professor: Ukritisk klimaforskning
Omstridt: Dansk professor går imod strømmen og kritiserer klimaforskningen for at være ukritisk. »Man har glemt den klassiske fejlsøgning,« mener han.

Rekordtynd is på Nordpolen
Miljø: Isen på Nordpolen smelter, og der har aldrig tidligere været så lidt "gammel is" som i år.

Rivegilde om klima-regning i EU
Opgør om klima: EU's stats- og regeringschefer er splittede om, hvem der skal betale regningen for Unionens flotte klimaløfter. Kampen mod global opvarmning dominerer dagens EU-topmøde, men uenigheden stikker så dybt, at regeringslederne formentlig kun kan enes om en tidsplan for forhandlingerne om klimapakke.

Skån klimaet - bliv vegetar
Madvaner og klima: Kødspisere udleder langt flere drivhusgasser end vegetarer. De røde bøffer er værst, kyllingekød mindst slemt. En vegetar udleder kun halvt så mange drivhusgasser gennem maden som en kødspiser.

Spis færre bøffer og vær klimagod
Klimaforsker hos Verdensnaturfonden foreslår, at der lægges afgift på kød, fordi produktionen af især bøffer belaster klimaet og udleder meget CO2.

Større udslip af drivhusgasser
Udledningen af drivhusgassen CO-2 stiger i dag endnu mere, end før Kyoto-aftalen blev indgået. Vi kan derfor næppe undgå en temperaturstigning på 2-3 grader de næste 50 år.

Støtte til klimateori om Solen
En videnskabelig diskussion om, hvorvidt Jorden for omkring 300 år siden var ramt af en "lille istid" - og hvorvidt en ny lille istid er på vej - har bragt ny international støtte til den danske forsker Henrik Svensmark, der arbejder med solpletter, kosmisk stråling og skyernes indvirken som forklaringsmodeller på klodens klima - snarere end menneskabt opvarmning med CO-2.

Sådan kan man blive "CO-2-neutral"
Tyskerne, briterne og mange amerikanere forsøger at købe sig til at blive CO-2-neutrale. I Danmark er køb og salg af CO-2-kvoter blevet en fiasko.

Temperaturen er ikke steget de seneste 10 år
Global opvarmning?: Stik imod, hvad de fleste tror, er det ikke blevet varmere på kloden de seneste 10 år. Dansk professor mener, at effekten af CO-2 er overvurderet i de internationale klimamodeller.

Til kamp mod køernes prutter
Køernes prutter øger drivhuseffekten. Derfor vil skotske forskere have begrænset køernes prutten - for på den måde at få reduceret udledningen af drivhusgasser.

Trendforsker: Klimaboblen brister i 2009
Holdningsskifte: Klimabevidstheden går over, mener trendforsker. Bjørn Lomborg hælder til samme antagelse. Det gør klimaministeren ikke.

Turistbranchen jubler over klimaforandringer
Klima: Varmere somre, mere sol, tidligere forår, senere efterår, mere grønne vintre og endnu mere udeliv. Turistbranchen jubler over udsigten til det fremtidige klima i Danmark.

Udslip på kredit
Danmark har købt sine første CO2-kreditter i Kina.

Vand: For lidt eller for meget
Nogle har for lidt - andre har for meget. Vand skaber problemer mange steder i verden.

Varm luft i en kold tid
Et der 1,4 eller 5,8 grader varmere på Jorden om 100 år? Og gør det nogen forskel? Midt under kuldebølgen er de globale temperaturstigninger igen blevet et varmt emne.

Varme kan tippe klimaet
Med omkring 1500 års mellemrum bliver Jordens klima pludselig varmere. Falder dette sammen med drivhuseffekten, kan klimaet pludseligt tippe.

Ændret klima dyrt for husejere
Det dyre vand: Husejere, der på grund af det ændrede klima ofte bliver ramt af oversvømmelser, vil på kort sigt få dyrere forsikringer og på langt sigt slet ikke kunne blive forsikret.

Århusiansk fornemmelse for is
Geologer fra Århus er med til at udforske globale klimaændringer. Derfor trækker de undertiden i embeds medfør deres skispor på Grønland - bl.a. for at give et bud på årsagerne til det stigende vandspejl i Vadehavet. Niels Tvis Knudsen fortæller her med afsæt i arktiske feltstudier, hvorfor bevægelser på Nordatlantens gletschere har så stor betydning på vore breddegrader.