Sitemap | Avanceret søgning |

Grønt er godt - og rigtig dyrt

Fossil-pusher: Hvad gør man, når en sjettedel af de indtægter, der finansierer velfærdssamfundet, forsvinder? Danmark står med en kæmpe udfordring, når kul, olie og gas er væk. Skatter, afgifter og salg af olie sender hvert år næsten 90 mia. kr. i statskassen.

Af Lars From
Publiceret 05-12-2010

Regeringen vil gøre Danmark fri for fossile brændsler som olie, kul og gas inden 2050. Lars Løkke Rasmussen & Co. forsøger også at overtale de øvrige EU-lande til at love resten af verden, at vi i Europa vil reducere vores udslip af drivhusgasser med endnu mere end hidtil lovet - nemlig at gå fra en reduktion på 20 pct. i 2020 og op på 30 pct. God idé, siger de fleste.

Der er bare en lille detalje, som ikke ret mange har tænkt over: Hvad vil det betyde for økonomien i det danske velfærdssamfund? Staten er nemlig en regulær "fossil-pusher", som direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi udtrykker det. En "fossil pusher" der lever højt på at sælge klimaskadelig olie, benzin og gas samt opkræve skatter og afgifter som følge af vores øvrige, klimaskadelige adfærd. De mange penge - op mod 90 mia. kr., hvis man medregner det hele - bliver så brugt til at betale for en væsentlig del af vores velfærdssamfund som sygehuse, folkepension og arbejdsløshedsunderstøttelse, lyder det fra Lars Aagaard.

I år indbringer afgifter på el, kul, olie, gas og benzin 33,9 mia. kr. En regulær skat på udledning af CO2 bidrager med 6,1 mia. kr., mens forskellige afgifter på biler sender hele 23,6 mia. kr. ned i den slunkne statskasse. Dertil kommer indtægterne fra olie og gas i Nordsøen, som staten sidste år tjente 24,6 mia. kr. på - og som i løbet af de kommende år langsomt vil tørre ud.

En samlet indtægt på næsten 90 mia. kr. - svarende til ca. 15,5 pct. af statens samlede indtægter. Lars Aagaard mener, at staten - og dermed den borgerlige regering - har et alvorligt problem.

»Vi kan ikke have et samfund, hvor afgifter fra fossile brændsler finansierer en væsentlig del af velfærdssamfundet - og så samtidig have en regering, der siger, at vi skal være fossilfrie - og at vi skal fastholde skattestoppet. Det regnestykke kan simpelthen ikke gå op,« mener han.

Regnestykket går ikke op
»Hvis man gerne vil være fossilfri, men ikke vil ændre ved finansieringen, er det tom snak. Så bliver det umuligt at gøre Danmark grønnere. Spørgsmålet er, hvad der er vigtigst for regeringen, at vi kommer af med de kul, der skader klimaet, eller at der kommer penge i statskassen. Ingen har påstået, at det på den korte bane er gratis at gøre noget for klimaet. Men som det er nu, sætter de ansvarlige politikere statens hensyn over samfundets,« lyder det fra Lars Aagaard, der føler, at staten bremser en hurtig omstilling til mere grøn energi, en omstilling, der bl. a. skal fjerne kullene fra kraftværkerne.

Han anbefaler samtidig, at man allerede nu indfører en ny afgift på forbrug af energi, så alle fra ejere af oliefyr og brændeovne til fjernvarmekunder kommer til at betale.

Mens de økonomiske vismænd til foråret kommer med deres første beregninger af, hvor stort hullet i statskassen kan blive - og bud på, hvad man kan gøre ved det - er de fleste politikere endnu ikke for alvor begyndt at overveje konsekvenserne af, hvad det vil betyde at afskaffe alle klimaproblematiske ting som benzinbiler og kulkraftværker.

Overraskelser venter forude
Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) er dog godt klar over, at der venter nogle artige, økonomiske overraskelser lige om hjørnet.

»Jeg tror dog ikke på, at det bliver et problem de første 10 år. Men i perioden 2020-2030 vil indtægterne fra afgifter falde i takt med, at vi bliver mere og mere grønne. Der vil komme færre penge i kassen. Derfor kan vi blive nødt til at sætte andre afgifter op den dag, hvor det grønne samfund mangler penge,« lyder det fra skatteministeren.

»Det må ikke være afgiftssystemet, der spænder ben for, at vi kan blive mere grønne. Derfor vil jeg nu sætte en tilbundsgående analyse af hele afgiftsområdet i gang. Vi er nødt til at se på, om afgiftssystemet har den rigtige størrelse, og om det er fornuftigt indrettet i en tid, hvor vedvarende energi bliver mere og mere almindeligt.« Især indtægten på næsten 34 mia. kr. fra energiafgifter er vanskelig at komme udenom, mener skatteministeren.

»Hvis man ser på energiafgifterne, ligger Danmark nummer et i verden. Og medmindre vi hæver afgifterne, vil de på et tidspunkt begynde at tørre ud. Det vil vi for alvor mærke i perioden 2020-2030. Derfor skal vi være helt sikre på, at vi støtter de rette energikilder. Samtidig skal vi sikre, at vi ikke blot laver nye, røde skatter, men indfører ægte grønne afgifter.«

Dynamiske elpriser
Troels Lund Poulsen forestiller sig bl. a., at man måske allerede til næste år kan indføre dynamiske elafgifter med en forskellig pris, alt efter hvor stort behovet er, så strømmen f. eks. bliver billigere om natten, hvor der ofte er overskud af billig vindmøllestrøm.

Flere førende økonomer og professorer peger på, at staten vil blive tvunget til at "opfinde" nye skatter og afgifter. Det kan være flere afgifter til bilisterne, nye afgifter på batterier, på grøn og klimavenlig energi eller på landbrugets udledning af klimaskadelige drivhusgasser.

Overvismand Hans Jørgen Witte-Jacobsen fra Københavns Universitet erkender dilemmaet, men advarer mod at bruge provenutabet for staten som et argument imod at gøre Danmark uafhængig af olie, kul og gas.

»Man skal passe på ikke at gøre det til et problem, at vi får løst vores CO2-problem. Men det er klart, at hvis man får udfaset CO2-en, så kan vi ikke leve af skatten på CO2,« konstaterer Hans Jørgen Witte-Jacobsen, der tror på, at staten vil finde nye indtægter.

»Man skal ud og finde alternativ finansiering, opfinde nye skatter og afgifter, og det skulle nok være muligt,« mener han.

Landbrugets udledning
Sekretariatschef Lars Haagen Pedersen fra De Økonomiske Råd peger på, at afgifter er velegnede til at regulere et forbrug, der kan påføre andre gener. Det er f. eks. ideen med en CO2-afgift. Sådan en type afgift kan efter hans mening bruges på f. eks. transportområdet og inden for landbrugets udledning af drivhusgasser.

»Der er behov for at flytte afgifterne andre steder hen. Det mest naturlige vil nok være at dreje på andre afgifter, og her kunne man f. eks. se på trafikområdet. Der er trængsel mange steder, ligesom vores sundhed bliver påvirket af trafikken. Derfor kunne trængselsafgifter måske være en mulighed i fremtiden, selv om der allerede i dag ligger ganske mange afgifter på transportområdet. Det kunne også være en mulighed at beskatte landbrugets udledning af drivhusgasser,« mener Lars Haagen Pedersen.

Ifølge ham har man i statens fremtidige budget indregnet konsekvenser af, at olien og gassen i Nordsøen i løbet af nogle år vil tørre ud.

»Man har også indregnet effekten af, hvad det vil betyde, at vi i 2020 skal have nedbragt vores udledning af CO2 med 20 pct. Men man har ikke indregnet, hvad det vil betyde, at vi gradvist helt skal udfase de fossile brændstoffer.

Her mangler vi at beregne afgiftstabet,« fortæller Lars Haagen Pedersen.

Afgifter på batterier og grøn strøm
Professor i økonomi, Philipp Schröder fra Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, er ikke i tvivl om, at det kommer til at kunne mærkes, når de fossile brændsler forsvinder.

»Når afgifterne på fossile brændsler forsvinder, bliver man nødt til at opfinde nogle nye afgifter. Det kunne være afgifter på batterier, eller nye afgifter på grøn strøm. Det er vigtigt, at statens indtægter bliver opretholdt. Og her er afgifter et godt middel. På tysk hedder det steuer - at styre noget - og det er særdeles effektivt, når man vil styre vores adfærd, som det f. eks. har været tilfældet med afgifterne på benzin og diesel. Man skal bare passe på, at man ikke laver afgiften på benzin så høj, at vi helt holder op med at køre bil og i stedet begynder at cykle, for så forsvinder indtægten helt.« »Jeg tror dog på, at man kan finde andre steder at hente pengene. Se f. eks. på multimedieskatten, som ingen havde drømt om for 10 år siden. Det store hul i statens budget, når alle fossile brændsler forsvinder, er heller ikke umuligt at lukke. Det kunne f. eks. løses ved at øge alle andre indtægter med godt 1 pct. Men hvis man som politiker ikke er vågen, kan det blive en brat opvågning,« advarer han.

Hullet kan komme hurtigt
Hvis danskerne fulgte nogle af alle de gode råd, som også regeringen er kommet med, kunne hullet i statskassen hurtigt begynde at vokse: Hvis vi f. eks. halverede vores elforbrug, ville der mangle 5 mia. kr., mens der ville mangle andre 8-9 mia. kr., hvis vi halverede vores kørsel i biler og lastbiler. Kraftværkerne vil gerne helt droppe brugen af kul, men hvis de gør det og i stedet udelukkende fyrer med halm, træ eller anden form for biomasse, vil det koste staten 2,5 mia. kr. i tabte kulafgifter.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere