Sitemap | Avanceret søgning |

Langsom og træg, men FN er, hvad vi har

EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, advarer mod at opgive en klimaaftale på grund af trægheden i FN-systemet. Forhandlingerne ved klimamødet i den mexicanske by Cancun går nu ind i slutfasen. Ingen tror på en stor og forpligtende aftale.

Af Lars From
Publiceret 07-12-2010

CANCUN, MEXICO
Oven på klimafiaskoen i København for et år siden vokser presset for enten at få en ny klimaaftale på plads eller opgive den sløve, besværlige og langsommelige FNproces.

Den danske klimakommissær, Connie Hedegaard, advarer på det skarpeste mod at opgive FN.

»Det er let nok at se, hvilke vanskeligheder der er i FNprocessen, hvor besværligt og langsommeligt tingene går. Men det er vigtigt, at vi ikke blot forkaster FNprocessen, hvis vi ikke kan sætte noget andet i stedet.« Ifølge Connie Hedegaard har man overvejet at flytte klimakampen over i en af de store økonomiske samarbejdsorganer, G20, G8 eller G2, hvor kun USA og Kina sidder.

»Men Kina og Indien har sagt, at de ikke vil snakke klima i G20, mens det i G8 kun er nogle få rige lande, der sidder med. Derfor er det svært at pege på noget, der kan levere flere resultater end FN,« mener hun.

»Men jeg er bange for, at hvis vi ikke leverer et resultat i Cancun, vil de, der ikke er så begejstrede for FN, sige, lad os droppe det,« lyder det fra Connie Hedegaard.

USA's reaktion
Især USA's modvilje mod hele FN-systemet er velkendt, og mange frygter, at det land, der står med de suverænt største udledninger af drivhusgasser pr. indbygger i verden, kan vælge helt at vende FN-systemet ryggen, hvis Cancun byder på en ny fiasko.

Ingen, heller ikke Connie Hedegaard, tror på en stor, forkromet aftale i Cancun. Hun mener derimod, at resultatet bliver en række mindre delaftaler, hvor man bliver enige om skovenes fremtid, overførsel af teknologi samt en aftale om penge, så de fattigste lande kan komme i gang med at tilpasse sig et varmere klima.

»Den store, juridisk bindende aftale, som der ikke var vilje til at indgå i København, kommer heller ikke her. Men lad os prøve at enes om noget indhold med substans,« lyder det fra den danske klimakommissær.

Det store slagsmål
Det helt store slagsmål mellem især USA på den ene side og Kina og Indien på den anden bliver - som det også var det i København - hvordan verden skal kontrollere, om lande som Kina, Indien og Brasilien overholder de løfter, som de kommer med på klimaområdet.

Her har Kina hidtil været totalt afvisende over for at lade andre lande følge med i, hvad der foregår i det enorme land med den gigantiske vækst. Men de seneste dage er kineserne tøet lidt op, vurderer Connie Hedegaard, hvilket også af bl. a. Greenpeace ses som et lille gennembrud.

»At Kina åbner for, hvilken form for international kontrol, det kan acceptere, er meget interessant,« lyder det fra den internationale politiske rådgiver hos Greenpeace, Tove Maria Ryding.

»De rige lande har hele tiden krævet bevægelse fra Kina på dette område, og når Kina nu løsner op, peger pilen tilbage på bl. a. Europa og USA og på, hvad de nu har tænkt sig at bringe til forhandlingsbordet.

« Japan skabte forleden stor uro, da landet, der lagde navn til Kyoto-aftalen, meldte ud, at man ikke vil være med til en ny Kyoto-aftale.

To tekster på bordet
Det er ikke desto mindre, hvad der bl. a. lægges op til i de to tekster, der i løbet af weekenden blev præsenteret som grundlag for de sidste dages forhandlinger.

Den ene tekst handler om at indføre en ny forpligtelse under Kyoto-protokollen, som hovedparten af de rige lande har skrevet under på med undtagelse af USA.

Den anden tekst handler om, hvordan man får lande, der ikke er forpligtet ifølge Kyoto, f. eks. USA samt store udviklingslande som Kina og Indien, til også at forpligte sig til at reducere deres udledninger af drivhusgasser.

Forpligtelserne ifølge Kyoto-aftalen udløber ved udgangen af 2012. Klimamødet slutter officielt fredag.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere