Sitemap | Avanceret søgning |

Kun små skridt frem

Der er små fremskridt i klimaaftalen fra Cancun, men stort set ingen forpligtelser til verdens lande. N Klimaet har ikke meget at klappe af. Lomborg kalder hele seancen for »absurd teater«.

Af Lars From
Publiceret 12-12-2010

CANCUN

Det lykkedes efter en dramatisk nat i Cancun at få 193 af de 194 deltagende lande ved FN's klimakonference til at tilslutte sig en aftale, der skal bane vejen for en ny, juridisk bindende, global klimaaftale om et år i Durban i Sydafrika. Kun Bolivia valgte til sidst at stå uden for en aftale med resten af verden.

FN-folk, miljø-og bistandsorganisationer, politikere og embedsmænd jublede og klappede flere gange i slutfasen, fordi det i sidste øjeblik lykkedes at redde FN's højtprofilerede klimaproces fra at kuldsejle. Men de samme mennesker erkender bagefter, at der stadig er rigtig lang vej, før det får nogen som helst effekt på det, det hele handler om, nemlig klimaet.

For klimaet er der ifølge klimaprojektchef i Københavns Kommune, Jørgen Abildgaard, nemlig ikke meget at klappe af. Ifølge flere iagttagere er resultatet af Cancun stort set det, man havde sat som et absolut minimum før klimatopmødet i København for et år siden.

Hedegaard tilfreds
Efter maratonforhandlingerne natten til lørdag siger EU's klimakommissær Connie Hedegaard (K), at hun er tilfreds med resultatet og lettet over, at det hele ikke endte i ingenting.

»Vi har fået Københavneraftalen fra sidste år løftet over i FN-regi inklusive målet om en maksimal temperaturstigning på to grader og de 100 mia. dollars, som de rige lande har lovet årligt at give til ulandene fra 2020. Samtidig har vi taget flere skridt fremad.

Vi har bl. a. fået inderne og kineserne til at acceptere, at man også skal kontrollere, hvad de gør på klimaområdet,« lyder det fra Connie Hedegaard.

»Vi har taget hul på nogle store knaster. Men ingen skal tro, at det bliver nemt at løse spørgsmålet om juridiske forpligtelser eller en videreførelse af Kyoto-protokollen. I Cancun turde ingen tage ansvaret for, at den internationale proces blev sat i stå. Nu er næste mål en juridisk bindende aftale i Sydafrika,« konstaterer den danske klimakommissær.

Bolivias FN-ambassadør, Pablo Solon, kaldte i løbet af natten FN-mødet for »et overgreb og et attentat«, men til sidst skar Mexicos udenrigsminister og formand for COP16, Patricia Espinosa, igennem og erklærede aftalen for en realitet.

»Dette er starten på en ny æra med internationalt samarbejde om klimaforandringerne,« lød det fra den populære COP-formand, der undervejs høstede mange roser.

FN's klimachef, Christina Figueres, kalder aftalen for historisk: »Det er første gang, at så mange lande har været enige i et så bredt sæt af instrumenter og værktøjer, som skal hjælpe ulandene med at gå klimaudfordringerne i møde.«

Hos Greenpeace er generalsekretær i Greenpeace Nordic, Mads Flarup Christensen, tilfreds, selv om han erkender, at klimaet ikke er reddet: »Vi har set regeringerne samarbejde, men de har ikke reddet klimaet,« siger Mads Flarup Christensen.

Resultat som ventet
Ifølge klimaprojektchef Jørgen Abildgaard fra Københavns Kommune er resultatet nogenlunde som forventet.

»Det er vigtigt, at FN-processen kører igen, og at ulandene er medspillere. Det næste bliver at få forpligtelser ind i FN-processen, ellers går det hele tabt. For klimaet er der til gengæld ikke meget at klappe af. Der er utrolig langt i forhold til at komme tilbage på sporet,« mener Abildgaard, der er tidligere klimarådgiver for den danske regering.

Bjørn Lomborg fra Copenhagen Consensus og Copenhagen Business School, mener, at hele FN's klimaproces er en farce.

»Det er fantastisk, at man kan sælge det som en succes, at man reelt bare har skrevet det ned, som man allerede aftalte i København,« mener Lomborg.

»Nu er man tilbage til den normale FN-form, hvor man bliver enig om stort set ingenting, men sælger det som en succes. Grunden til, at det gik galt i København, var, at man insisterede på at stille konkrete krav. Man kan med andre ord vælge mellem en ærlig fiasko som i København eller uærlig succes som i Cancun. Nu har man spildt 19 år på en løsning, man allerede fra dag et kunne have sagt ikke kunne lade sig gøre,« lyder kritikken fra Lomborg, der i stedet peger på mere forskning og udvikling som vejen frem. 

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Fakta: COP 16 -CANCUN-AFTALEN
Det blev de enige om
KYOTO
-De knap 40 industrilande, der har tilsluttet sig Kyoto-protokollen fra 1997 (USA, Kina, Indien samt alle ulande er ikke omfattet), vil »bestræbe sig på at få afsluttet« arbejdet med at få forlænget Kyoto »så hurtigt som muligt og i tide for at sikre, at der ikke opstår et hul mellem den første og anden bindingsperiode«.

- Kyoto-forpligtelserne udløber i 2012. Landene har forpligtet sig til at reducere deres udslip med 5,2 pct. i forhold til 1990.

- Aftalen indeholder ingen krav om, at landene allerede nu skal give nye løfter om reduktioner efter 2012. Kyoto-protokollens fremtid er dermed reelt udskudt til næste år.

REDUKTIONER FOR ALLE
-Der opfordres til »dybe nedskæringer« i den globale udledning af drivhusgasser for at undgå en stigning i klodens temperatur på mere end højst to grader. Ifølge aftalen må det vurderes, om målet bør sænkes til 1,5 grader, som mange ulande og østater kræver.

- Aftalen holder også fast i målsætningen fra COP15 om, at de rige landes udledning bør sænkes med 25-40 pct. i 2020 i forhold til 1990.

HJÆLP TIL ULANDE
-Aftalen lægger op til at oprette en "Cancun Tilpasningsramme", der skal hjælpe de mest udsatte udviklingslande med at tackle klimaforandringer. Inden den 21. februar 2011 skal landene komme med idéer til et udvalg, der bl. a. skal hjælpe ulande med grøn teknologi, bedre vejrprognoser og risikovurderinger.

Der skal desuden oprettes et center for klimateknologi. N Det gentages, at industrilandene har lovet 30 mia. dollars i hurtig klimastøtte til ulandene i perioden 2010-2012. Ilandene skal i 2011, 2012 og 2013 melde tilbage om de ressourcer, de har stillet til rådighed. Samtidig skal ilandene indfri løftet om at bidrage med 100 mia. dollars i klimastøtte fra 2020.

- Aftalen gentager også løftet fra Copenhagen Accord om at oprette en grøn fond, der skal kanalisere pengene. Fonden får en bestyrelse på 24 medlemmer og Verdensbanken opfordres til at overvåge oprettelsen.

SKOVRYDNING
-Aftalen opfordrer parterne til »kollektivt at arbejde for at forhale, standse og få vendt afskovningen.

- Industrilandene opfordres til at hjælpe ulandene med »fi-nansielle ressourcer og teknologisk støtte«. MARKEDER -Ved COP17 i Sydafrika næste år bør landene overveje og tage stilling til »en eller flere markedsbaserede mekanismer«, som kan hjælpe med at reducere CO2-udslippet.

- Aftalen lægger op til at »bibeholde og udbygge de eksisterende mekanismer, inklusive dem, der er en del af Kyoto-protokollen«, bl. a. køb af kreditter i udlandet via klimaprojekter og lign.

MÅLES OG VEJES
-Aftalen slår fast, at alle lande, også nye økonomier som Kina og Indien, skal måles og vejes af internationale eksperter for at sikre, at landene også gør det, de lover på klimaområdet, hvilket har været et vigtigt punkt for EU og USA.