Sitemap | Avanceret søgning |

Politikerne, vil de noget... - KAN DE NOGET?

Klimatopmøde: Siden klimatopmødet i København for et år siden er der sket meget lidt på klimaområdet. I USA er udviklingen nærmest gået baglæns. En bindende klimaaftale er formentlig udskudt til efter det næste præsidentvalg i USA. Til gengæld kan klimamødet i Mexico byde på godt nyt for verdens skove og for ulandene.

Af Lars From
Publiceret 28-11-2010

For et år siden troede hele verden, at nu ville de store statsledere vise lederskab og gå sammen for at redde klodens klima.

Scenen var sat til et historisk klimatopmøde i København: USA's præsident, Barack Obama, indledte sit besøg med at sige, at det nu ikke længere var tid til snak, men til handling. Andre statsledere som Storbritanniens Gordon Brown talte om et sidste udkald for planeten, hvilket lå på linje med, hvad FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, Tysklands Angela Merkel, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og mange andre sagde før klimamødet i København.

Stor var forundringen derfor, da klimatopmødet i København endte med en udvandet erklæring - en Copenhagen Accord - hvor der ganske vist står, at temperaturen på kloden ikke må stige med mere end højst to grader. Men ifølge erklæringen skal verdens lande selv melde ind, hvor meget de har tænkt sig at reducere deres udledning af drivhusgasser med.

De løfter svarer langt fra til det, der ifølge klimaforskerne er behov for - hvis man virkelig ønsker at undgå, at temperaturen ikke stiger mere end de to grader.

Ingen løfter fra kineserne
Beregninger af landenes indmeldinger til Copenhagen Accord viser, at de rige lande vil reducere deres udledning af drivhusgasser med mellem 12 og 17 pct. frem mod 2020. Kina, der i dag er verdens største udleder af drivhusgasser, har ikke udstedt noget løfte om at nedbringe sine udledninger, der målt pr. indbygger hastigt nærmer sig udledningen i mange europæiske lande. Kineserne har blot lovet, at de vil blive 40-45 pct. mere energieffektive i 2020.

Derfor er der ikke rigtig nogen, der tror på, at kinesernes udledning af drivhusgasser vil holde op med at stige foreløbig - selv om alle er enige om, at netop Kinas udledning er én af nøglerne til at få bremset den globale opvarmning.

Så dag for dag, år for år, stiger den globale udledning af drivhusgasser med uformindsket styrke.

»Samlet set tyder det på, at man ikke kommer under tre grader, men måske snarere ender på en stigning på 3,5 grader,« konstaterer klimachef John Nordbo fra Verdensnaturfonden, WWF.

Dermed ligner løftet om, at temperaturen ikke må stige med mere end to grader, mere og mere en illusion, der bliver mere og mere umulig at nå.

EU holder også igen
Ifølge forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, vil det nærmest være umuligt at begrænse stigningen til to grader.

»Det ser vanskeligere og vanskeligere ud.

Beregninger på baggrund af landenes egne indmeldinger til Copenhagen Accord viser, at der er 2 pct. chance for at holde temperaturstigningen på under to grader, mens der er 50 pct. risiko for, at den ender mellem 2,4 og 3,7 grader,« lyder det fra Jens Hesselbjerg Christensen, der er én af Danmarks førende klimaforskere og fast tilknyttet FN's Klimapanel, IPCC.

»Der er ifølge beregningerne lige så stor sandsynlighed for, at temperaturstigningen kan ende på under to grader, som på over fi-re grader.« Når udsigten til, at den politiske indsats virker, er så ringe, hænger det sammen med manglen på løfter fra især de rige lande og Kina. Selv om der nu er gået næsten et år siden det skuffende klimatopmøde i København, er der således stort set ingen lande, der er kommet med nye løfter.

Heller ikke EU, der ellers har udråbt sig selv som klimaforkæmper nummer et.

Længe inden København lovede de europæiske politikere at reducere deres udledninger med 20 pct. i 2020. Det er stadig tilbuddet.

EU-landene har ganske vist tilbudt at gå op på 30 pct., hvis andre også gør det, men det sagde man også før København.

USA er gået helt i stå
I USA er udviklingen nærmest gået baglæns.

To år med Obama og demokratisk flertal i Kongressen har ikke bragt USA tættere på en indsats for at nedbringe landets enorme udledning af drivhusgasser, der målt pr. indbygger er mere end dobbelt så stor som Danmarks. Snarere tværtimod. Obama havde ellers bebudet, at han ville få en klimalov vedtaget - men selv om alt var lagt tilrette, endte det hele med at falde på gulvet. Der var simpelthen vigtigere problemer end klimaet for Obama og amerikanerne.

Mange af de mennesker, der jublede, da den demokratiske Barack Obama blev valgt til præsident, er i dag skuffede.

Det gælder bl. a. hos Greenpeace, hvor klimamedarbejder Tove Ryding er ved at miste troen på, at Obama kan levere noget.

»Hele verden er ved at miste troen på, at Obama vil vise globalt lederskab,« mener Tove Ryding.

Klimachef John Nordbo fra Verdensnaturfonden, WWF, går så langt som til at antyde, at det måske havde været bedre, hvis den højreorienterede republikaner John McCain havde vundet præsidentvalget i USA.

»Man kan diskutere, om ikke McCain ville have leveret mere på klimaområdet end Obama? Han ville have haft republikanerne med sig i Kongressen, og demokraterne havde næppe været imod,« lyder den barske kommentar fra WWF.

Obama har lovet, at USA vil nedbringe sine udledninger af drivhusgasser med 3-4 pct. i 2020 set i forhold til 1990.

Næppe en indsats, der vil stoppe den globale opvarmning.

Ingen er i tvivl om, at de to vigtigste klimaaktører er USA og Kina. Og ifølge kilder både i EU og blandt forskellige miljøorganisationer er kineserne langt mere aktive på klimaområdet end amerikanerne.

»Der er sket rigtig meget med Kinas grønne økonomi. Kineserne har indset, at der er penge at spare på en mere energieffektiv industri,« forklarer Tove Ryding.

»Man har dog en sjov måde at opfylde sine egne mål og løfter på. Man lukker bl. a.

for fabrikker, der bruger for meget energi, ligesom man nogle steder simpelthen slukker for lyset for at spare energi. Lige nu er der desuden rygter om, at kineserne i den næste femårsplan, der præsenteres meget snart, vil øge klimamålene yderligere.« Hos Greenpeace mener man, at det viser USA's frygt for kinesernes overlegenhed på det grønne område, at amerikanerne lige nu overvejer en sag ved FN's handelsorganisation, WTO, fordi kineserne har givet statsstøtte til vindmølleindustrien.

Skove under voldsomt pres
Iagttagere forventer ikke nogen ny forpligtende klimaaftale i stil med Kyoto-aftalen på klimamødet i mexicanske Cancun. Til gengæld er der håb om, at der kommer en aftale om bevaring af verdens skove, der over hele kloden er voldsomt truet. Således kommer ca. 20 pct. af den globale udledning af CO2 fra fældning af skov.

Især i lande som Brasilien, Indonesien og Congo er skovene under voldsomt pres.

Den norske statsminister, Jens Stoltenberg, har sat sig i spidsen for en særlig skovindsats, ligesom Norge allerede har kastet adskillige oliemilliarder ind i skovprojektet.

Det er dog ikke en enkel sag. Ideen er, at fattige lande skal have penge for ikke at fælde skovene.

»Men hvad vil der f. eks. ske med alle de mennesker i Afrika, der er afhængige af at kunne indsamle træ for at lave mad, hvis den slags bliver forbudt?« spørger Tove Ryding.

Mange lande forsøger at få "rabat" i en ny skovaftale.

F. eks. ønsker flere lande, at træ, der bruges til at lave møbler, huse eller lignende af, skal tælle med på plussiden, så man betragter det som en slags "CO2-lager".

»Derfor risikerer man en omfattende kreativ bogføring på skovområdet - til skade for klimaet,« mener Tove Ryding.

Begrænsede danske tiltag
Det er også planen, at man i Cancun skal diskutere de mange mia. kr., som de rige lande i København lovede de fattige lande i starthjælp, så de kan begynde at forberede sig på de klimakatastrofer, der uden tvivl vil ramme dem de kommende år.

Her var et af løfterne, at de mange milliarder skulle være nye penge, der ikke tidligere var blevet lovet eller bevilget. Men som det er sket så ofte før, er de fattige lande her igen blevet snydt. Kun en meget lille del af pengene er nye. Heller ikke dem, der kommer fra Danmark.

»Derfor kommer klima-og energiminister Lykke Friis (V) relativt tomhændet til Cancun,« mener Troels Dam Christensen, talsmand for 92-gruppen, en sammenslutning af danske miljø-og bistandsorganisationer.

»Lykke Friis havde også håbet at komme til Cancun med en plan for en opfølgning på Klimakommissionens rapport - og dermed en plan for Danmarks fremtidige klimaindsats.

Men det er udsat til efter nytår.

Danmark støtter ganske vist, at EU hæver sine ambitioner og lover at reducere sine udledninger med 30 pct. i 2020, men ellers har hun ikke ret meget andet med,« vurderer Troels Dam Christensen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Fakta: To grader varmere og hvad så?
Hvorfor er en temperaturstigning på netop to grader udvalgt som smertegrænsen i Copenhagen Accord? To grader varmere globalt vil betyde, at det bliver ca. fire grader varmere i Grønland, og det er formentlig smertegrænsen for, hvornår der for alvor vil komme gang i en afsmeltning af indlandsisen.

To grader varmere klima vil formentlig - på sigt - betyde to meter højere vandstand i verdenshavene, hvilket vil oversvømme en lang række lavtliggende lande. Derfor forsøgte flere ønationer på mødet i København da også forgæves at få tallet ned på 1,5 grader.

To grader varmere vil formentlig få en meget stor del af verdens koralrev til at dø.

To grader varmere vil medføre helt andre nedbørsmønstre på kloden, med mere kraftig nedbør mange steder - og mere tørke andre steder.

Det vil samtidig være ensbetydende med en voldsomt øget mængde CO2 i oceanerne, fordi det netop er den øgede mængde CO2, der er en væsentlig årsag til, at forskerne mener, det vil blive varmere. Mere CO2 i havene vil skabe en kraftig forsuring, der kan ødelægge meget af det liv i havet, som vi kender i dag.

Kilde: Jens Hesselbjerg Christensen, DMI, m. fl.

Hvis du vil vide mere