Sitemap | Avanceret søgning |

Aftale eller ej?

Klimaeksperter gav på Christiansborg deres bud på, om mødet i København munder ud i en ny klimaaftale.

Af Lars From
Publiceret 25-09-2009

Får vi en ny global klimaaftale, når politikere, embedsmænd, forskere og journalister til december mødes i København for at forsøge at finde afløseren for Kyoto-aftalen fra 1997?

Og hvad sker der, hvis der ikke bliver nogen aftale?

Spørgsmålene stod nærmest i kø, da flere klimaeksperter på en konference på Christiansborg i går skulle forsøge at give deres bud på, hvordan udsigten til en aftale - eller ingen aftale - er frem mod mødet i København.

Klimakoordinator John Nordbo fra Verdensnaturfonden, WWF, tror på en eller anden form for aftale. Men han advarer mod at tro, at en aftale blot er en aftale. For ham handler det først og fremmest om at komme i gang nu med at gøre noget ved udledningen af drivhusgasser.

»Ifølge de mest pessimistiske forudsigelser fra FN's Klimapanel, IPCC, vil udledningen af drivhusgasser stige med 2,7 pct. om året. Den stiger lige nu med 3,5 pct. om året. Derfor har vi travlt,« mener John Nordbo.

»Samtidig kommer virkningen af CO2 i atmosfæren først 10-20 år efter udslippene, så vi er nødt til at tænke frem i tiden for at stoppe klimaforandringerne i tide. Især fordi der ikke findes kendte midler til at trække CO2 hurtigt ud af atmosfæren.«

Det officielle mål hos verdens rige lande er, at temperaturen på kloden ikke må stige med mere end to grader i forhold til den førindustrielle periode, og at udslippene af drivhusgasser derfor skal halveres inden 2050.

»Hvis vi går i gang nu, vil det betyde, at vi skal reducere vores udledninger med 2 pct. om året frem til 2050. Hvis vi venter fem år, skal vi reducere med 3,6 pct. om året. Og hvis vi venter 10 år, skal vi reducere med 6 pct. årligt. Derfor vil det være nemmere og økonomisk mere smart at gå i gang nu end at vente,« lyder vurderingen fra John Nordbo.

Ifølge Kirsten Halsnæs, centerleder ved DTU's klimaforskningscenter på Risø og hovedforfatter på den seneste rapport fra IPCC, kan vi ligeså godt indstille os på, at det bliver dyrt, hvis vi skal undgå voldsomme klimaforandringer.

»Hvis vi blot lever op til løfterne i Kyoto-aftalen vil det koste mellem 0,1 og 1,0 pct. af verdens bruttonationalprodukt. Hvis vi vil holde temperaturstigningen på under tre grader i 2050, koster det 1,3 pct., mens udgiften vil løbe op i 5,5 pct. af verdens BNP, hvis vi vil undgå en stigning på mere end to grader,« lyder det fra Kirsten Halsnæs, der er økonom.

Klimaaftale eller ej?

1. Totalt sammenbrud

Landene går hver til sig i dyb uenighed. Det vil være særdeles skadeligt for hele klimaprocessen og kan stoppe udviklingen af nye, mere klimavenlige produkter. Især olielandene i Opec samt et land som Canada trækker i denne retning. Det er dog næppe et sandsynligt resultat.

2. Uforpligtende hensigter

Der kommer en erklæring ud af mødet med en masse uforpligtende, gyldne hensigter, der til gengæld ikke er realistiske. Vil formentlig heller ikke ske.

3. Greenwash

En aftale, der ser ud som en rigtig aftale, men er hullet som en si. Der vil primært være tale om langsigtede mål, og der mangler et klart svar på, hvor pengene til en aftale skal komme fra. Det er formentlig denne model, der lige nu er den mest sandsynlige.

4. Gennembrud

Det optimale vil være et gennembrud i de globale klimaforhandlinger, hvor verdens lande med et globalt kompromis lægger grundstenene til, hvordan man kan få nedbragt de globale udledninger af drivhusgasser. Ser ikke sandsynligt ud lige nu.

Hvis du vil vide mere