Sitemap | Avanceret søgning |

En ekstrem fremtid

Vi skal forberede os på langt mere ekstremt vejr, tørke og oversvømmelser.

Af Lars From
Publiceret 29-11-2012

Fire, fem eller seks grader. Så meget varmere bliver det på kloden i løbet af de næste ca. 100 år, mener klimaforskere.

En stribe rapporter fra FN, EU, Verdensbanken, Greenpeace og andre aktører på klimaområdet har de seneste uger bombarderet verden med bud på, hvor meget varmere og mere ekstremt klimaet bliver i fremtiden.

Men hvad betyder det, hvis det bliver seks grader varmere i København? »Så skal vi måske overveje, om vi skal til at flytte København eller foretage andre voldsomme ændringer,« lyder det fra forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen fra Danmark Meteorologiske Institut, DMI, der har set på konsekvenserne, hvis temperaturen stiger seks grader.

Vejr som ved Sortehavet
»Vi når formentlig først seks grader efter år 2100, det kan blive i begyndelsen eller slutningen af det 22. århundrede.

Det vil få isen i Grønland og på Antarktis til for alvor at smelte - og så vil havvandet stige med omkring et par meter med store konsekvenser også for livet i Danmark,« fastslår Jens Hesselbjerg Christensen.

Så vil Danmark om sommeren få vejr, som man i dag finder ved Sortehavet, mens vi skal kigge mod Algarvekysten i Portugal eller endnu sydligere for at finde fremtidens danske vintervejr.

Med en global gennemsnitstemperatur på 14 grader, vil en stigning på fire eller seks grader være voldsom.

»Der er ingen tvivl om, at mængden af ekstremt vejr på kloden vil stige. Det vil især give problemer med vand.

Både mangel på vand og for meget vand. Når temperaturen stiger, fordamper alt, hvad der kan fordampe. Det giver problemer der, hvor der i forvejen er mangel på vand: i Mellemøsten, Nordafrika og nogle områder i Asien.«

»Samtidig vil der komme flere oversvømmelser, fordi nedbøren bliver kraftigere. Det så vi f.eks. i Italien for få uger siden. Og så bliver der særlige problemer i Arktis, hvor den er helt gal, hvis man godt kan lide sne og is.

Mange af verdens koralrev vil også bukke under, fordi vandet i verdenshavene bliver varmere,« lyder vurderingen.

Forskerne tror samtidig, at det bliver sværere at få hjælp.

»For nylig så vi stormen Sandy i USA få stor medieopmærksomhed, men spørgsmålet er, hvor meget opmærksomhed en lignende storm vil få i fremtiden, og hvor meget forsikringsselskaberne vil hjælpe, hvis der konstant og ofte samtidig sker megahændelser mange steder?« siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Mange megahændelser
FN's miljøprogram, UNEP, kom i sidste uge med en rapport, hvori forskere forudsagde en temperaturstigning på mellem tre og fem grader inden år 2100. Primært fordi verdens lande - stik imod alle anbefalinger og beslutninger fra bl.a. klimatopmødet i København - ikke har kunnet enes om en global aftale om at begrænse udledningen af CO2. En rapport fra Verdensbanken har sat temperaturstigningen til fire grader.

Professor i meteorologi ved Københavns Universitet Eigil Kaas mener, at udviklingen gør det mere og mere sikkert, at vi går mod en markant varmere klode. Han er især blevet overrasket over den voldsomme tilbagegang i havisen i Arktis, der i år har sat en ekstrem bundrekord.

»Afsmeltningen af havisen i Arktis er gået væsentligt hurtigere, end nogen klimamodeller har kunnet forudsige.

Da vi i 2007 så det hidtidige minimum, sagde alle, at det måtte skyldes et helt specielt vejrfænomen, og at bundrekorden ikke ville blive slået foreløbig. Nu har vi så set en ny markant bundrekord.«

Som forsker og videnskabsmand undrer Eigil Kaas sig over, at der - trods advarslerne - ikke bliver gjort mere for at ændre udviklingen.

»Globalt set er der ikke nogen, der tager problemet alvorligt. Når kineserne nu udleder lige så meget CO2 pr. indbygger som europæerne, må de holde op med at fedtspille og komme i gang med at gøre noget ved deres udledning,« lyder det fra den danske professor.

Før klimatopmødet i København i 2009 sagde alle, at det var sidste udkald, hvis man ville undgå alvorlige klimaforandringer. Siden er udledningen vokset med adskillige mia. tons.

Kina er verdens største udleder af drivhusgasser.


Verdenskort
Foto: JP Tegnestue

SYDAMERIKA
2012:
Først på året ramte flere voldsomme jordskred Brasilien med mange døde. I april blev det nordlige Brasilien grillet i en hedebølge. I august var det Argentina, der fik kraftig regn og store oversvømmelser, hvorefter landet i september oplevede hedebølge.

Frem mod år 2100:
Brasiliens regnskov er i fare for alvorlig udtørring og ekstreme temperaturer. Regnskoven har stor betydning for bl. a. at holde på store mængder CO2. Når havet stiger med op mod en meter, vil især Venezuela og Mexico risikere oversvømmelser.

NORDAMERIKA
2012:
Varm vinter i USA, mens Alaska havde stribe af kulderekorder. Hele foråret og sommeren den ene varmerekord efter den anden i USA. Januar til august er den varmeste periode, man hidtil har målt. Kraftig tørke og store tab for især majsdyrkerne i Midtvesten.

Til gengæld oplevede Florida den vådeste sommer nogensinde. I begyndelsen af november skabte superstormen "Sandy" (det kraftigste stormsystem, man nogensinde har oplevet i det område) voldsomme ødelæggelser fra Haiti til New York. Mange hundrede omkom. Ødelæggelser for et trecifret milliardbeløb.

Frem mod år 2100:
Dele af USA bliver hårdt ramt af stigende temperaturer. Sommertemperaturen kan stige med 6 grader. Tørke vil også brede sig i det vigtige majsbælte. I Alaska og Canada er permafrosten mange steder ved at forsvinde, hvilket får bygninger til at styrte sammen og veje til at kollapse. Det kommer der langt mere af.

Hele bysamfund i de arktiske egne kan også synke i havet, fordi havisen forsvinder, og bølgerne vokser.

ARKTIS
2012:
Det meste af sommeren har Grønland og Arktis været ramt af en hedebølge uden sidestykke, der var 4, 5 eller 6 grader varmere end normalt. I sommer var 97 pct. af al indlandsisen i Grønland ramt af afsmeltning.

Det er aldrig set tidligere. Byen Kangerlussuaq (Sønderstrømfjord) blev nærmest skåret midt over, da enorme mængder smeltevand i sommer ramte byen. I september var havisens areal ved Nordpolen kun halvdelen af det normale for perioden 1979-2000. Det er en dramatisk bundrekord.

Frem mod år 2100:
Allerede i dag forsvinder mere end 250 kubikkilometer is fra Grønland hvert år. Det vil stige markant. Temperaturen i Arktis ventes at stige dobbelt så meget som på kloden i gennemsnit. 4 grader varmere globalt, vil den stige 8 grader varmere i Arktis. Nogle rapporter fra bl.a. Aarhus Universitet peger på, at temperaturen ved Svalbard kan stige helt op til 12 grader.

EUROPA
2012:
Varm vinter i store dele af Europa - især i Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Iskold vinter i Rusland.

Storbritannien oplevede den næstvådeste sommer i 103 år. Oversvømmelser i flere omgange. I november stod store dele af Italien under vand. I juni hedebølge i Spanien. Kølig sommer i Finland.

Frem mod år 2100:
Højere gennemsnitstemperaturer. Formentlig 2,5-4 grader varmere. Nogle eksperter frygter hele 9 grader.

Især i Sydeuropa varmere og mere tørt, mens der kommer mere nedbør i nord. Mangel på vand i Sydeuropa kan føre til ørkendannelse. Bedre vækstbetingelser for landbruget især i Nordeuropa. Ekstremt vejr; hedebølger, oversvømmelser og tørke mere normalt.

Hedebølger ventes at koste tusindvis livet. Gletsjerne i Europa har mistet to tredjedele af deres is, det vil fortsætte og formentlig gå endnu hurtigere.

AFRIKA
2012:
Først på året voldsom tørke i Sahel-bæltet, der går på tværs af Afrika. Siden ualmindelig kraftig regn og store oversvømmelser i mange af de samme lande: Nigeria, Niger, Tchad og Cameroun. Mange døde.

Frem mod år 2100:
Den gennemsnitlige sommertemperatur vil nogle steder stige med 6 grader. Varmere og mere tørt i Middelhavsområdet, Nordafrika og Mellemøsten. Endnu flere problemer i Sahel, fordi ekstrem tørke vil blive mere hyppig, samtidig med at befolkningen vokser kraftigt.

Allerede i dag har stort set alle lande i området svært ved at brødføde deres egne befolkninger. Især Mozambique og Madagaskar vil være truede, fordi havene stiger med en meter eller mere. Verdens fattige er mest udsat for klimaforandringerne, der generelt vil ramme hårdest i de tropiske og subtropiske egne. Begge dele peger på Afrika.

ASIEN
2012:
Vinteren præget af ekstrem kulde i Rusland og Centralasien. Flere end 650 mennesker døde. I Kina blev over 5 mio. mennesker i juni evakueret efter voldsom regn.

Kina og Indien har den største stigning i udledningen af drivhusgasser. Kina er verdens største udleder - Indien nr. 4. I 2006 passerede Kina USA og blev den største udleder. I år vil Kina udlede dobbelt så meget CO2 som USA.

Frem mod år 2100:
Især Kina og Indien planlægger masser af nye kulkraftværker. I verden er der planer om 1.200 nye kulkraftværker.

Hedebølger, som især Rusland har oplevet, vil komme jævnligt - måske næsten hvert eneste år. Den gennemsnitlige sommertemperatur kan stige med 6 grader - især omkring Mellemøsten. En meter mere vand i havet vil især true Indien, Bangladesh, Indonesien, Filippinerne og Vietnam. I Bangladesh bor mange allerede i dag i områder, der er ekstremt udsatte for oversvømmelser. Frem mod 2050 vil befolkningen stige fra 150 til 250 mio. I 2050 vil 40 mio. være hjemløse på grund af oversvømmelser.

AUSTRALIEN
2012:
Væsentligt koldere end normalt i juni i Australien. I New Zealand måltes den laveste maksimum-temperatur i over 130 år. Til gengæld har det især i Australien været varmt i september.

Frem mod år 2100:
Mere varme og mere tørke. Allerede i dag er store områder af Australien jævnligt udsat for tørke. Det kommer der mere af, ligesom der kommer mere ekstrem-nedbør, som man oplevede det i Queensland sidste år. Mange små østater i Stillehavet risikerer at blive oversvømmet, fordi verdenshavene ventes at stige med en meter eller mere.