Sitemap | Avanceret søgning |

Landsbyen på isen

Dybt inde på Grønlands indlandsis har i fire år ligget et lille besynderligt samfund, beboet af 14 forskellige nationaliteter: Neem-lejren.

Af LARS FROM
Publiceret 11-09-2011

Et par timers flyvning fra Kangerlussuaq dukker en flok orange kuppeltelte op ved siden af en stor, sort kuppel, der nærmest ligner en golfbold. Desuden står nogle snescootere og et bæltekøretøj spredt rundt i sneen.

Det lille forskersamfund dybt inde på Grønlands indlandsis ligger i sandhed "in the middle of nowhere". Her er hundredvis af kilometer til noget, der bare minder om civilisation.

Derfor er Neem-lejren opbygget som et lille samfund med næsten alt, hvad mennesker har brug for. Selv om man efter et stykke tid her kommer til at savne noget så banalt som en asfaltvej, en cykeltur eller en tur ud at shoppe.

Livet herinde midt på isen i 2,5 kilometers højde over havet er på mange måder en drømmetilværelse.

Om vinteren er lejren tømt for mennesker, og alt er bundfrossent. Men her i sommermånederne myldrer lejren med forskere, teknikere og prominente gæster som f. eks. dronning Margrethe eller forskellige danske eller udenlandske ministre. Denne sommer har bl. a. dronningen været på besøg i lejren for at danne sig et indtryk af livet i den arktiske ødemark.

De kæmpestore, orange kuppeltelte fungerer som sovesale. Her står en flok køjesenge, mens overnatningen foregår i polarsoveposer, der kan klare 30 minusgrader.

Selv om sommeren 2011 har budt på rekordvarme mange steder i Grønland, er temperaturen herinde på isen sjældent i nærheden af 0 grader, mens nattemperaturen let kravler ned på minus 15-20 grader - for slet ikke at nævne vintertemperaturen på 30-40 minusgrader.

Vi befinder os trods alt ovenpå verdens næststørste isklump.

Den store, hjemmelavede doom er landsbyens center. Her er køkken og kantine, bruserum, kontor og hyggeområde med bordfodbold og internetforbindelse, der fungerer via satellit og derfor er megalangsom.

Lejrchefens kommandocentral
Øverst oppe på tredje sal er der indrettet en kommandocentral, hvor lejrchef Dorthe Dahl-Jensen med en bærbar computer i den ene hånd og en satellittelefon i den anden og en formidabel udsigt over isen kan styre slagets gang.

En lille sofa klemt ind i et hjørne gør samtidig kommandocentralen til et godt sted at stjæle et par minutter alene. Der er også altid kaffe på kanden, fri øl og vin samt masser af lækker mad i landsbyens hjerte.

En lille dieseldreven generator sikrer, at der er strøm til både kogeplader, ovn, vaskemaskine og tørretumbler, ligesom der bliver smeltet sne til f. eks. et bad.

Til gengæld er der ikke brug for meget lys - her 1.402 kilometer fra Nordpolen går solen ikke ned hele sommeren.

Når forskerne ikke spiser, slapper af, skriver rapporter eller sover, befinder de sig enten ude i kulden eller nede i lejrens "videnskabsrum". Her 10-15 meter under isens overflade foregår selve iskerneboringen, som det hele handler om, ligesom det er her, at de første analyser af isen foretages i 10-20 graders frost.

Der er ikke kloakeret i lejren, så et toiletbesøg kræver lidt træning. Toilettet er et hul i sneen, som man helst skal ramme - uden at falde ned fra den lille sneforhøjning. "Landsbyen" har tre toiletter, der blot er et lille telt med to gule sider - så man kan finde frem også i dårligt vejr. Og så skal man huske at hejse flaget, når man går ind på toilettet, så man kan sidde i fred så længe, man kan holde varme.

Hver lørdag aften er der fest i Neem. Alle skal have pænt tøj på. Så bliver der netværket til den helt store guldmedalje mellem østrigere, tyskere, schweizere, amerikanere og danskere.

Der er kun flyforbindelse ind og ud af lejren hver 3.-4. uge. Desuden sker det jævnligt, at vejret forhindrer forskere eller gæster i at komme ind til lejren.  

Copyright: Jyllands-Posten