Sitemap | Avanceret søgning |

Kampen for el til alle

Mere kul på: Hvis verdens fattigste, der i dag lever uden indlagt el, skal have lov at have lys og køleskab, kræver det en gigantisk investering i nye kulkraftværker, vindmøller og atomkraftværker.

Af Lars From
Publiceret 09-12-2010

CANCUN
Det kræver 450.000 vindmøller, 900 nye kulkraftværker eller bygning af 430 nye atomkraftværker. Så meget energi skal der til, hvis de 1,4 mia. mennesker, der i dag slet ikke har indlagt strøm, skal have lov at have lys, et køleskab eller et elkomfur, og hvis de blot skal have et energiforbrug svarende til gennemsnittet i verden, viser beregninger fra Dansk Energi.

Mange undrer sig over, hvorfor verdens energiforbrug skal have lov til blot at fortsætte med at stige - ikke mindst i de lande, hvor en meget stor del af verdens befolkning bor - hvis problemerne med havet, der stiger, og gletsjerne, der smelter, er så store, som både klimaforskere og politikere advarer om.

Dybt urimeligt
Men alt andet vil være dybt urimeligt, mener både bistandsorganisationer og direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi.

»Der findes faktisk 1,4 mia. mennesker i verden, der ikke har adgang til elektricitet.

Og selv om der vil blive bygget rigtig mange kraftværker og rejst tusindvis af vindmøller, ventes det kun at falde til godt 1 mia. i 2030,« lyder det fra Lars Aagaard, der henviser til beregninger fra Det Internationale Energi Agentur, IEA.

»Der er 1,4 mia. mennesker, som i dag må brænde kolort eller grene fra det lokale krat for at kunne få varmt vand eller kunne lave mad. Mennesker, der i dag hverken har en lampe eller et køleskab i deres hjem. Det skal de selvfølgelig have mulighed for at få - alt andet vil være helt urimeligt. Derfor er det også givet, at energiforbruget i tredjeverdens lande vil stige« mener Lars Aagaard, der ikke er i tvivl om, at resultatet både bliver tusindvis af nye vindmøller og hundredvis af nye kulkraftværker.

Gigantisk opgave
I dag bruger danskerne i gennemsnit ca. 6.000 kilowatttimer strøm om året, når man også medregner industriens forbrug. Det er mere end 2,5 gange så meget, som en gennemsnitsborger i verden bruger, og mere end 8,5 gange så meget som de 704 kilowatttimer, som en gennemsnitsinder hvert år bruger. Måske fordi en tredjedel af de 1,3 mia. indere slet ikke har adgang til strøm.


Elforbrug i udvalgte lande

Foto: Grafik: Agnete Holk

»Opgaven er gigantisk. Det svarer til 100 gange Danmarks samlede forbrug,« forklarer chefkonsulent Charlotte Sødergreen fra Dansk Energi, der har regnet på tallene.

Ved at løse opgaven med hjælp fra vindmøller alene, skal der f. eks. rejses omkring 4.500 vindmølleparker på størrelse med den seneste ved Horns Rev, der med sine 100 møller kan forsyne ca. 200.000 danske husstande med strøm, fortæller hun.

Indiens miljøminister, Jairam Ramesh, er ikke i tvivl om, at der skal bygges rigtig mange kulkraftværker, vindmøller og atomkraftværker for at kunne klare den stærkt stigende efterspørgsel i hans land. Vindmøller, solceller og en massiv satsning på vedvarende energi gør det imidlertid ikke, understreger Ramesh.

»Kul vil stadig være en hovedkilde til energi i vores land. Det er toppen af fjollet romantik at tro, at sol og vind kan klare vores fremtidige energibehov. I 2020 vil 50-60 pct. af vores energiforsyning fortsat komme fra kulkraft,« forklarer miljøministeren.

Opbakning til kul
Indiens massive satsning på at udbygge energiforsyningen - i stor stil med klimaskadelig kulkraft -får opbakning fra bl. a. sammenslutningen af danske miljø-og bistandsorganisationer i 92-gruppen, fortæller talsmand Troels Dam Christensen.

»Indien har faktisk flere fattige end hele Afrika. Derfor har man behov for at få en større del af den globale ressourcekage,« mener Troels Dam Christensen.

»Det samme gælder Kina. USA forsøger i klimadiskussionerne at fremstille Kina som en endnu større udleder end USA. Det er Kina godt nok blevet som land, men hvis man sammenligner, er man også nødt til at se på, at der er tre-fire gange så mange indbyggere i Kina som i USA - og mange flere fattige.«

Det er endnu uklart, hvornår verdens udledninger af drivhusgasser vil toppe. Nogle håber på 2015, de fleste satser på 2020, men selv det kniber det med, viser de nyeste beregninger. Indtil alle indbyggerne i verden har adgang til noget så basalt som el i stikkontakten, er det svært at forestille sig en retfærdig verden. Og slet ikke en verden, hvor der bliver udledt færre drivhusgasser.

Det officielle mål er, at de rige lande i 2050 skal udlede 80 pct. færre drivhusgasser, mens den samlede udledning skal være faldet med 50 pct.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Så mange har ikke adgang til el
Foto: Grafik: Agnete Holk


Så mange har ikke adgang til el
Foto: Grafik: Agnete Holk