Sitemap | Avanceret søgning |

Skræmmebilleder i klimaets navn

Klimakrige: Krige om vand og fødevarer og millioner på flugt fra naturkatastrofer, er argumenter, der kan overbevise skeptikere om, at der skal gøres noget. Men skræmmebillederne er falske, mener en dansk forsker.

Publiceret 01-10-2009

Der er ikke videnskabeligt belæg for at konkludere, at klimaforandringer vil føre til klimakrige, hvis topmødet COP15 i København ikke resulterer i tiltag, der standser den globale opvarmning.

Det konkluderer forskningsmedarbejder ved Forsvarsakademiet, Steen Nordstrøm, som det seneste år har afleveret to rapporter om klimakonflikter og netop nu er ved at lægge sidste hånd på en tredje.

»Der kan være alle mulige andre gode grunde til at skære ned på udledningen af CO2, men hvis man tror, at man får en masse sikkerhedsmæssige effekter ud af klimapolitik, tror jeg, at man griber det forkert an,« siger Steen Nordstrøm.

Både politikere og meningsdannere har i disse måneder travlt med, at forudsige, at klimaet truer klodens sikkerhed.

Op til den seneste generalforsamling i FN i september udsendte Tim Flannery, der er formand for danske Copenhagen Climate Council, en pressemeddelelse med følgende ordlyd:

»Fiasko kan være præludiet til klimakrige om 10 år. Det vil være ekstremt risikabelt ikke at tage dette emne, som påvirker folks dagligliv overalt på kloden, alvorligt. Jeg frygter, at det vil føre til krige om vand, land, immigration og handel.«

Men forskningsmedarbejder Steen Nordstrøm afviser den udlægning.

»Det er en voldsom overdramatisering af, hvad der er videnskabeligt belæg for at sige om sammenhængen mellem klimaforandringer og sikkerhedsproblemer. Det er et af de mere stærke eksempler på, at klima bliver kædet sammen med sikkerhedsproblemer på en meget direkte måde. Der er ikke nogen forbehold mere. Jo tættere man kommer på klimatopmødet, desto skarpere bliver historierne skåret, og det gælder i særdeleshed på klima-sikkerhedsområdet,« siger Steen Nordstrøm.

Mange er bekymrede
Tim Flannery er langt fra ene om at kæde klimaforandringer sammen med sikkerhedspolitik.

Det begyndte allerede i 2003, da det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, bestilte en rapport, der handlede om, hvad der sker, hvis Golfstrømmen stopper, og Europa nedkøles. I 2004 kom filmen "The Day after Tomorrow", der beskriver de katastrofeagtige følger af klimaforandringer.

Derefter eksploderede klimainteressen i 2007, da Al Gore og IPCC fik Nobels fredspris, og FN's Sikkerhedsråd for første gang talte om klimaforandringer. Samme år udsendte en amerikansk tænketank en rapport, hvori 11 pensionerede generaler og admiraler kom med bekymrede konklusioner.

Senest i oktober i år kædede Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, klima og sikkerhed sammen og henviste til den humanitære katastrofe i Darfur i Vestsudan, hvor bønder og nomadefolk strides om den frugtbare jord, der bliver mindre og mindre af som følge af ørkenspredning mod øst.

»Men klimaforandringer i Sudan har været en af de helt store årsager til denne tragedie,« sagde Anders Fogh Rasmussen på et møde i London, hvor han også anerkendte, at der var andre årsager end klima til konflikten.

Da den nye energi- og klimaminister Lykke Friis (V) tiltrådte, skete det med en erklæring om, at klima- og energipolitik er fremtidens sikkerhedspolitik.

Et politisk instrument
Steen Nordstrøm kalder sammenkædningen af klima og sikkerhed »et instrument i den politiske værktøjskasse, der er egnet til at skabe stærke billeder på nethinden«.

»Når ministre og andre ledende figurer taler om det på denne måde, er det selvfølgelig fordi, man kan bruge det som et instrument. Hvis man får fastslået, at klimaforandringer er et sikkerhedsproblem, gør man det selvfølgelig endnu mere nødvendigt at nå en aftale i København. Det gør det måske også lettere for nogle lande at åbne pengeposen, hvis det er det, man ønsker at opnå,« siger Steen Nordstrøm.

Også EU har i 2008 lavet sin analyse, men som med andre rapporter er det vigtigt at se på afsendernes motiv, mener Steen Nordstrøm:

»Her blev der også skruet op for den dramatiske retorik. Men EU er en organisation på jagt efter nogle områder, hvor den kan gøre en forskel. Og mens Nato har den hårde sikkerhedspolitik, vil EU gerne have en aktie i dette område, hvor handel, udvikling og sikkerhed kan kædes sammen. Så er det måske ikke så mærkeligt, at et sådan politisk dokument lige får en drejning.«

Ikke den udløsende faktor
Steen Nordstrøm har i sin forskning analyseret konflikterne i både Sudan og Rwanda forud for folkemordet. Han har også studeret forholdene i Ghana, hvor man også kunne have forventet en konflikt om de knappe ressourcer - men hvor den er udeblevet. Konklusionen er, at klimaforandringer kan være med til at forstærke konflikter, men sjældent er den udløsende faktor alene. Således var det det centrale styre i Sudans hovedstad, Khartoum, der spillede den afgørende rolle i Darfur-konflikten - og ikke klimaforandringerne - mener Nordstrøm. En konflikt, der skønnes at have kostet mellem 250.000 og 400.000 mennesker livet.

Samtidig konkluderer Steen Nordstrøm, at klimapolitik er en dårlig måde at forhindre konflikter. Ja, det vil endda kunne modvirke konfliktløsninger, hvis der kun fokuseres på klimapolitik, og det så glemmes, at konflikter i lige så høj grad handler om befolkningstilvækst, fattigdom og ustabile politiske forhold.

»Det er umuligt at løse verdens sikkerhedsmæssige problemer via klimapolitik. Man kan selvfølgelig godt forbedre en situation ved at skrue lidt på klimahåndtaget, men det får jo ikke grupper, der hader hinanden, til at blive gode venner. Selv om man indgår en ambitiøs aftale i København, så vil der gå årtier, før man får stabiliseret temperaturerne. Sådan kan man ikke løse konflikter. Men det går også den anden vej. Man risikerer, at den internationale indsats, der er nødvendig for at løse klimaproblemerne, bliver tilsidesat af enkeltlandes sikkerhedspolitiske interesser,« siger Steen Nordstrøm.

Professor Ole Wæver, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, der i marts var vært for en konference om klimaforandringer og sikkerhedspolitik, er »ikke vild med sprogbrugen« i Tim Flannerys citat. Men han mener, at det er rimeligt at forudsige, at der vil komme konflikter i kølvandet på klimaforandringerne - måske også inden for en 10 års-periode.

»Et udtryk som klimakrig kan være vildledende, for man kan ikke sige, at klimaforandringer i sig selv fører til krig, men at de kan forstærke en konflikt.«

Ole Wæver mener, at konflikterne især vil ramme folk i udviklingslandene.

»Folk i Afrika og Sydøstasien bliver nødt til at flytte sig. Og vi ved, at der opstår konflikter, når folk skal rejse andre steder hen for finde et sted at bo og dyrke jorden. Derfor er det rimeligt at sige, at klimaforandringer på længere sigt vil føre til flere krige, også selv om det ikke er noget, som man kan bevise statistisk,« mener Ole Wæver.

Kampen om Golan-højderne
Som et eksempel på, hvordan ressourceknaphed bidrager til konflikter, nævner Ole Wæver striden om Golan-højderne i Mellemøsten. Oprindeligt blev bjergene erobret af Israel på grund af deres strategiske betydning. Men med nutidens moderne våben har bjergene ikke længere samme betydning. De er alligevel stadig vigtige for Israel, da de giver adgang til vigtige vandressourcer, som der er mangel på i Mellemøsten, mener han. Og da klimaforandringer kan føre til mangel på rent drikkevand, træ eller landbrugsjord, ligger her nye konflikter, lyder vurderingen fra Wæver.

Blå Bog
Steen Nordstrøm 34 år.

Uddannet: cand. scient. pol. Fra Aarhus Universitet, 2004.

Tog amerikansk master ved University of Washington, USA, 2004.

Tog ph.d. stipendiat ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, 2004-2008.

Arbejdede hos DIIS med væbnede konflikter og naturressourcer.

Siden januar 2009 tilknyttet Forsvarsakademiet.

Arbejder hos Forsvarsakademiet især med klimaforandringer og sikkerhedspolitik