Sitemap | Avanceret søgning |

Hvornår er vi nok her på kloden?

For mange: Etiopien er fattigt land, der gang på gang bliver ramt af hungersnød, sult og naturkatastrofer. 14 millioner skal i år have hjælp for at overleve. Ifølge både lokale og flere miljøorganisationer fordi befolkningen simpelthen er blevet for stor.

Af Lars From
Publiceret 19-10-2009

Hvert år bliver der godt to millioner flere munde at mætte i Etiopien. Ude på landet - hvor langt de fleste mennesker bor - får hver familie typisk 8-10 børn.

Den uafbrudte vækst i befolkningstallet giver stadig oftere nødhjælpsarbejdere grå hår i hovedet. Det øger nemlig konstant problemerne med at skaffe mad nok.

»Problemet er indstillingen til det at få børn. De fleste etiopiere får mange børn, fordi der er prestige i mange børn, og fordi de er billig arbejdskraft, der kan hjælpe til ude på markerne,« konstaterer Fithanegest Gebru, programmedarbejder hos FN's Fødevareprogram, WFP, i Etiopien, der ikke er i tvivl om, at antallet af indbyggere er blevet for stort.

»I min levetid er befolkningen vokset fra 25 til 85 millioner. Når man får 10 børn, deles jorden i hver generation op i 10 små stykker. Det øger udpiningen af jorden og resulterer i et stadig mindre udbytte. Alligevel har den etiopiske regering ikke noget program for familieplanlægning og begrænsning af befolkningsvæksten,« konstaterer Fithanegest Gebru, der dog glæder sig over, at mange mennesker i større byer så småt er begyndt at få færre børn.

Ikke desto mindre viser fremtidsprognoserne, at antallet af mennesker i Etiopien vil fortsætte med at vokse og i 2025 vil have nået ca. 120 millioner.

Ikke noget man taler om

Flere mennesker øger presset på landets ressourcer og har allerede gjort, at træerne mange steder er blevet fældet, fordi 20-30 pct. af indbyggerne i landdistrikterne ikke har noget jord - og derfor er desperate for at skaffe penge til mad - især i perioder, hvor sulten hærger.

Ifølge diplomater i Addis Ababa er problemet det samme i store dele af Afrika. Befolkningsvækst er dog ikke noget, man taler om. Selv om alle eksperter siger, at levevilkårene først for alvor begynder at ændre sig, når der fødes færre børn.

»Det er bare ikke noget, vi har set i Afrika endnu,« som en diplomat, der meget gerne så befolkningsvæksten langt højere op på den afrikanske dagsorden, udtrykker det.

Hos det anerkendte amerikanske miljøinstitut Worldwatch Institute er vicepræsident Robert Engelman af samme opfattelse.

»Det er et meget følsomt emne at tale om befolkningstilvækst. Den eneste humane måde at gøre det på er at sikre, at kvinder og deres partnere selv frit kan vælge, hvornår de vil have børn, og hvor mange de vil have. Vi ønsker hverken at se flere, der dør af sult eller sygdomme, ligesom vi ikke ønsker at fortælle folk, hvor mange børn de må få,« forklarer Robert Engelman, der dog ikke er i tvivl om, at væksten skal bringes ned. Både af hensyn til menneskene selv og af hensyn til miljøet og klimaet.

Hvis kvinderne bestemte

»Hvis kvinderne selv fik lov at bestemme, ville befolkningsvæksten slutte allerede i dette århundrede, og så ville antallet af mennesker i verden begynde at falde.«

Engelman henviser bl.a. til erfaringerne fra lande som Danmark, Holland, Cuba, Thailand og Iran.

»Her kan hovedparten af kvinderne selv vælge, hvornår de vil være gravide, og her er fødselstallet faldet.«

Den amerikanske miljøekspert, der er bekymret for det øgede pres på naturens ressourcer, som stadig flere mennesker medfører, lægger ikke skjul på, at religion er med til at fastholde kvinderne i rollen som mødre med rigtig mange børn.

Problemet religion

»De fleste religiøse institutioner drives af mænd, der ikke vil have, at kvinder får færre børn. Bl.a. fordi alle religioner som udgangspunkt ønsker at være de største. Derfor skal vi have begrænset f.eks. den katolske kirkes magt.«

Hos Sex & Samfund er lederen af den internationale afdeling, Tania Dethlefsen, enig.

»Religion, kultur og tradition er et kæmpe problem i forhold til befolkningsvæksten. I hele verden forsøger religiøse ledere at forhindre kvinder i at få færre børn. Men de fleste kvinder vil gerne have færre børn, hvis de får valget,« mener Tania Dethlefsen.

Hun betegner den katolske pave som ét af de helt store problemer, fordi Vatikanet er skarp modstander af prævention.

»Paven har bl.a. sagt, at hiv-smitte kan gå gennem kondomer. Og da den katolske kirke nærmest er enerådig i Latinamerika og meget vigtig i Afrika, har det stor betydning for hele indsatsen over for befolkningsvæksten. Konservative hinduer er også imod prævention. Samtidig har USA's holdning til abort givet store problemer.«

»USA er hoveddonor inden for familieplanlægningsprogrammer, og under Reagan og Bush har USA nægtet penge til alle organisationer, der har haft noget som helst med abort at gøre. Det ophævede Barack Obama dog tre dage efter sin tiltrædelse,« konstaterer Tania Dethlefsen.

Menneskerettigheder

Hun understreger samtidig, at en indsats for at begrænse befolkningsvæksten skal tage hensyn til væsentlige menneskerettigheder.

»Ellers får man alle ulandenes regeringer imod sig.«

»Man havde i 1960'erne nogle meget uhyggelige befolkningsprogrammer i en række lande med tvangssterilisation af kvinder, indoperation af p-stave i armene på kvinder, så de ikke kunne få børn, og en streng etbarns-politik med mange tvungne aborter i Kina. Det bedste er at lave frivillige programmer, hvor folk får adgang til prævention og oplysning - det vil begrænse fertiliteten,« mener Tania Dethlefsen.

Selv om presset på verdens ressourcer vokser hver gang, et nyt barn kommer til, så er indsatsen for at få gjort noget ved den voldsomme vækst gået markant ned. De seneste 12 år er andelen af midler til familieplanlægning faldet til under en tiendedel - især fordi pengene i stedet er kanaliseret over mod indsatsen mod hiv og aids, så færre mennesker dør af denne forfærdelige sygdom.

Ned med tilvæksten

Miljø- og klimaeksperter som Robert Engelman er heller ikke i tvivl om, at man er nødt til at se på antallet af mennesker i verden, hvis indsatsen for at forhindre en fortsat voldsom vækst i udledningen af drivhusgasser skal lykkes.

»I det lange løb kommer vi ikke udenom, at det er afgørende vigtigt at få standset befolkningsvæksten, hvis vi skal have gjort noget ved klimaproblemerne. Jeg forestiller mig ikke en klimaaftale, der siger at befolkningsvæksten skal ned, men på langt sigt skal det ske.«

Konsekvenserne af klimaforandringerne bliver også markant værre, jo flere mennesker, vi bor på kloden.

Ét af de lande, der risikerer at blive hårdest ramt af de globale klimaforandringer - herunder især en stigning i vandstanden i verdenshavene - er Bangladesh. En stor del af det i forvejen tæt befolkede land vil forsvinde i havet, hvis vandet stiger med blot en meter.

Siden 1950 er befolkningstallet vokset fra 44 til 162 millioner - og frem til 2050 vil det vokse med yderligere 80 millioner, vurderer FN. Det vil tvinge endnu flere mennesker til at bo i sårbare kystområder, der er alvorligt i fare for at blive ramt af oversvømmelser og andre naturkatastrofer.

Færre og mindre CO2

Rapporten "Færre udledere, mindre udledning og færre omkostninger" fra London School af Economics beskrev i sidste måned, hvordan man for hver 35 kr., man bruger på familieplanlægning, dvs. undervisning i at undgå at få så mange børn, kan nedbringe den globale udledning af CO2 med et ton, fordi resultatet vil være færre mennesker på kloden.

Ifølge rapporten kan familieplanlægning forhindre tre ud af fire uønskede graviditeter. Det vil reducere verdens befolkning med en halv milliard mennesker i 2050, så vi "kun" vil være 8,6 milliarder i stedet for 9,1. Det svarer til den samlede befolkning i hele EU.

Hvis man som læser har brugt en halv time på at læse denne avis, er verdens befolkning samtidig vokset med 4.000-5.000 mennesker - svarende til indbyggertallet i en mindre dansk provinsby.


Befolkningstilvækst
Der er rigeligt med børn i Etiopien. På 40 år er befolkningen vokset fra 25 mio. til 85 mio. mennesker.
Foto: Lars From

Hvis du vil vide mere