Sitemap | Avanceret søgning |

Hvorfor bliver det ikke varmere?

Klima: Mens klimaforskere siger, at 10 år er for lidt til at sige noget om klimaet, undrer andre iagttagere sig over, hvorfor den globale opvarmning er gået i stå.

Af Lars From
Publiceret 30-09-2009


Ilulissat i Grønland
Isbjerge i i fjorden ved Ilulissat i Grønland. En artikel i tidsskriftet Nature Geoscience afslørede i efteråret, at de seneste års voldsomme afsmeltning af gletsjeren ved Ilulissat ikke skyldes global opvarmning, men derimod ændrede havstrømme, der fører varmere vand ind under gletsjeren, så den derved smelter.
Foto: Casper Dalhoff

Hvor bliver den globale opvarmning af?

Ifølge teorierne og de avancerede computermodeller, der bruges til at forudsige den globale opvarmning, skulle det på grund af den voksende mængde CO2 i atmosfæren blive mellem 0,1 og 0,2 grader varmere for hvert årti - mens temperaturen frem mod 2100 samlet skulle stige med mellem 1,8 og 4,0 grader.

Men siden 1998 er det ikke blevet varmere. Og nu viser tallene for 2008, at temperaturen i år falder ca. 0,1 grad i forhold til sidste år.

Professor i fysisk geologi ved Oslo Universitet, danskeren Ole Humlum, mener, at klimaforskerne har overvurderet betydningen af CO2 i atmosfæren.

»Hvis man ser på mængden af CO2 i atmosfæren siden 1950'erne, kan man se, at effekten af en stigende mængde CO2 var negativ frem til midt i 1970'erne, hvor temperaturen faldt, selv om mængden af CO2 steg, hvorefter den var positiv frem til 1998. Siden har effekten været negativ,« konstaterer den danske professor, der mener, at en temperaturstigning frem til 2100 på 0,5 grader er mere sandsynlig.

Identisk temperaturstigning

Han sætter samtidig spørgsmålstegn ved nogle af udmeldingerne fra FN's Klimapanel, IPCC.

»IPCC taler i sin seneste rapport fra 2007 om en helt enestående temperaturstigning de seneste 30 år, og det er simpelthen ikke rigtigt. Fra 1910 til ca. 1940 så vi en stigning i temperaturen, der var næsten identisk med den, vi har oplevet fra slutningen af 1970'erne og frem til 1998,« siger Ole Humlum, der ikke er klimaforsker, men som geograf har beskæftiget sig indgående med klimaforandringer i det meste af sin professionelle karriere.

Forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen fra Danmarks Klimacenter ved DMI bekræfter, at temperaturen i begyndelsen af sidste århundrede steg stort set ligeså meget, som den seneste temperaturstigning.

Han mener dog, at forklaringerne er forskellige.

»Fra 1910-40 så vi især, at temperaturen steg over havområderne. Derfor mener vi, at det skyldes ændringer i havet. De seneste 30 år har vi især oplevet temperaturstigninger over land; derfor må det skyldes ændringer i atmosfæren, hvor mængden af CO2 i perioden er steget voldsomt,« lyder forklaringen fra Jens Hesselbjerg Christensen.

Han understreger samtidig, at 10 år er en alt for kort periode at se på, hvis man vil vurdere klimaet og sige noget om, hvorvidt klimaet ændrer sig eller ej, hvorvidt vi har global opvarmning eller ej. Det kræver ifølge Hesselbjerg mindst 20-30 år, hvis man skal sige noget kvalificeret om klimaets udvikling.

»Fordi det ikke bliver varmere lige nu, betyder det ikke, at den globale opvarmning er aflyst. Der står ikke i modellerne, at det skal blive varmere og varmere hvert eneste år. Vi kan godt få et årti som nu, hvor vi ikke har global opvarmning,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, der endda henviser til flere forskere, der forudser yderligere faldende temperaturer de kommende år.

Koldt vand i oceanerne

»Flere siger, at vi får en køligere periode, fordi der i øjeblikket kommer koldt vand op flere steder i oceanerne, ikke mindst på vore breddegrader. Men det er intet bevis på, at vi ikke har global opvarmning.«

»Det kan godt lade sig gøre, at det ikke bliver varmere på kloden i 20 år, mens hvis der går 30 år, uden at temperaturen stiger, vil vi nok begynde at tænke over, hvad der så er ved at ske,« siger den danske forskningsleder.

»Ifølge klimamodellerne vil temperaturen stige 0,1-0,2 grader pr. årti. Hvis den stigning ikke kommer i nogle år, vil temperaturen blot stige endnu kraftigere bagefter.«

Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen kommer 2008 stadig ind som det 10. varmeste år, siden man kontinuerligt begyndte at måle temperaturen på hele kloden for ca. 130 år siden.

Katastrofemeldinger

De officielle tal viser, at 2008 vil blive ca. 0,3 grader varmere end den periode fra 1961-90, der regnes som normal-perioden og altså 0,1 grad koldere end 2007.

I 2007 kom katastrofemeldinger om ekstrem global opvarmning i det arktiske område, da man konstaterede, at isen omkring Nordpolen var skrumpet til den mindste udbredelse, man nogensinde havde målt. Forskere talte dengang om, at Nordpolen kunne være isfri om sommeren om 15-20 år. De seneste vurderinger siger sågar i 2015.

Men de nyeste målinger viser, at isen lige nu er på vej tilbage, oplyser seniorforsker Rasmus Tonboe fra DMI.

Isen vokser for øjeblikket med 60.000 kvadratkilometer om dagen, fordi temperaturen omkring Nordpolen ligger mellem minus 25 og minus 30 grader.

»Isen er på vej op. I sommer begyndte den at smelte noget senere end normalt. Derfor overlevede noget af vinterisen sommeren, så den nu er opgraderet til polaris, der er meget tykkere og mere stabil end den tynde etårige vinteris. Et ret stort område med is er således gendannet. Hvis vi får en serie af kolde somre, vil vi se, at havisen bliver gendannet, men det regner vi ikke med,« lyder det fra Rasmus Tonboe.

Mens vinterisen ofte ikke er mere end en halv til en hel meter tyk, er den flerårige polaris tre-fire meter tyk.

At ikke alt omkring global opvarmning umiddelbart er, som det ser ud, kunne en artikel i tidsskriftet Nature Geoscience i september afsløre.

Gletsjerbesøg

Artiklen, der var skrevet af et internationalt forskerhold med bl.a. forskere fra DMI, viste, at de senere års voldsomme afsmeltning af gletsjeren ved Ilulissat i Grønland ikke skyldes global opvarmning, men derimod ændrede havstrømme, der fører varmere vand ind under gletsjeren, så den derved smelter.

Det er netop denne gletsjer, som klimaminister Connie Hedegaard (K) sammen med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har haft en række statsledere, meningsdannere og forskere med op til, fordi det angiveligt er et af de steder i verden, hvor man bedst kan se effekten af den globale opvarmning.