Sitemap | Avanceret søgning |

Ændret klima skaber flygtninge

Katastrofer: Millioner er på flugt fra klimaforandringer. Problemet er i hastig vækst i Den Tredje Verden. Derfor øger Danmark nu hjælpen til katastrofeforebyggelse.

Af Lars From
Publiceret 25-09-2009

Mens mange danskere glæder sig over, at der er blevet lidt varmere, lidt mere solskin og lidt bedre somre i Danmark, så er klimaforandringerne dødelig alvor i mange af verdens fattigste lande, selv om de stort set ikke har bidraget til at ændre klimaet.

Især kraftige storme, oversvømmelser og tørke har allerede sendt millioner af mennesker fra hus og hjem på jagt efter en lidt bedre tilværelse. Enkelte dukker op i de rige lande som bådflygtninge på vakkelvorne skibe, men bliver som regel sendt retur.


Ændret klima skaber flygtninge

Hovedparten har dog hverken overskud eller det nødvendige netværk til at forlade deres eget land, vurderer Charles Ehrhart fra hjælpeorganisationen Care, én af hovedforfatterne til en ny rapport om klimaflygtninge, som udkommer i dag.

»Hvis vi ikke gør noget, vil strømmen af mennesker, der flygter på grund af klimaforandringerne, fortsætte med at vokse. I dag er tallet 25-50 millioner, men et forsigtigt skøn lyder på 200 millioner i 2050. Som regel flygter folk fra en dårlig situation ude på landet til en endnu værre inde i storbyerne.«

»Vi ved ikke, hvordan politikerne vil reagere på problemet, og om de kan nå at reagere. Om de vil investere i tilpasning og forebyggelse af klimakatastrofer eller ej. Vi ved heller ikke, hvor meget land der vil forsvinde i takt med, at det bliver varmere, og havet stiger,« lyder det fra Charles Ehrhart, der understreger, at han ikke tror på en strøm af nye flygtninge med kurs mod de rige lande.

Flygtninge i eget land

»De, der tror, at bølger af nye flygtninge er på vej mod de rige lande, tager fejl. Langt hovedparten bliver flygtninge i deres eget land. Det kræver penge og et stærkt netværk at flygte over lange strækninger. Så hvis man f.eks. skulle flygte fra Egypten til Danmark, fordi Nilens delta bliver oversvømmet, ville det kræve rigtig mange ressourcer - og derfor ikke ske. Selv om det formentlig ville være bedre, at egyptere tog til København end til Cairo, der i forvejen har store problemer med alt for mange mennesker og alt for meget pres på f.eks. at skaffe tilstrækkeligt med rent vand og lignende.«

Den stigende vandstand

Et af de helt store problemer er ifølge Charles Ehrhart, at vandstanden i verdenshavene ventes at stige, formentlig med mindst en meter i dette århundrede, muligvis endnu mere. Det vil især ramme de tæt befolkede områder i Asien og Nordafrika hårdt.

»Hvis havet stiger to meter, vil halvdelen af al landbrugsjord i Mekongflodens delta gå tabt. Det vil være en katastrofe, fordi deltaet i dag er Vietnams spisekammer. Nogenlunde samme problemer vil opstå i Nilens delta, hvor 10 millioner mennesker vil miste deres levegrundlag, hvis havet stiger med to meter.«

Ifølge rapporten, der er blevet til i et samarbejde mellem Care, FN's Universitet for Miljø og Menneskelig Sikkerhed (UNU-EHS), Columbia University samt Verdensbanken, vil en stigning i verdenshavene på en meter påvirke 23,5 mio. mennesker, der i dag bor i deltaet ved de tre floder Ganges i Indien, Mekong i Vietnam og Nilen i Egypten - og sætte 1,5 mio. hektarer landbrugsland under vand. Stiger havet med to meter, vil yderligere godt 10 mio. mennesker blive berørt, mens 1 mio. hektar ekstra jord vil forsvinde.

De mange lavtliggende øriger i Stillehavet og Det Indiske Ocean er en hel særlig problemstilling. I Tuvalu i Stillehavet er strømmen af klimaflygtninge i fuld gang. Med udsigt til at øriget vil forsvinde i havet, er en fjerdedel af indbyggerne allerede rejst, mens der arbejdes med planer for, hvilke lande, der vil modtage de resterende 12.000 indbyggere.

Præsidenten for Maldiverne i Det Indiske Ocean vil købe land i Indien og på Sri Lanka, så de knap 300.000 indbyggere i landet, hvis højeste punkt blot rager 2,3 meter op over havets overflade, også har et sted at bo, når havet er steget en, to eller tre meter.

I Asien har den globale opvarmning en særlig betydning for de mange hundrede millioner mennesker, der i nogle af de tættest befolkede områder i verden i dag er afhængige af drikkevand fra Himalaya-bjergene. I takt med at der bliver varmere, smelter de gletsjere, der i dag fungerer som en slags vandreservoir og leverandører af vand til nogle af verdens største og mest vandrige floder. Når gletsjerne forsvinder, bliver der mindre vand til floderne. Udviklingen er allerede i fuld gang, og mange gletsjere har trukket sig både 10 og 20 kilometer tilbage.

Tørnæs: Perfekt timing

Mindre vand i floderne giver desuden problemer med at skaffe energi, da vandkraft i mange lande leverer store mængder strøm til vækstøkonomierne i Kina, Indien og deres nabolande.

Den danske udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) hilser rapporten om klimaflygtningene velkommen.

»Den rejser nogle meget relevante og væsentlige problemer. Og timingen er perfekt i forhold til klimatopmødet i København til december. Rapportens konklusioner understreger, hvor vigtigt det er, at vi får en ny global klimaaftale i København. Den viser også, at det er i udviklingslandenes interesse at få en aftale, fordi de er så sårbare,« mener Ulla Tørnæs, der både bebuder flere klimapenge til de fattigste lande og en kraftigere satsning på at forebygge de værste klimakatastrofer.

»Jeg ved ikke, om vi kommer op på 200 millioner klimaflygtninge i 2050, men jeg ved, at problemet er stigende. Derfor slår vi i den nye humanitære strategi, som vi netop nu er ved at udarbejde, fast, at Danmark vil øge bistanden til katastrofeforebyggelse,« oplyser Ulla Tørnæs, der især peger på et stigende antal alvorlige oversvømmelser som et stigende klimaproblem.

Den danske hjælp til at forebygge katastrofer er i dag delt op på et utal af konti, så det ikke er muligt umiddelbart at opgøre, hvor stor en del af den samlede ulandsbistand på 15,2 mia. kr., der bliver brugt her.

Udover hjælpen til at undgå katastrofer giver Danmark i år 1,2 mia. kr. i ulandsbistand øremærket til klima. Det vil i 2012 være steget til mindst 1,5 mia. kr., oplyser Ulla Tørnæs.

Definition
Klimaflygtninge?

Mens nogle organisationer bruger ordet klimaflygtninge, hævder andre, at ordet flygtning ikke kan bruges, fordi det ikke stemmer overens med Geneve-konventionens juridiske betydning af ordet "flygtning". Derfor bruges også betegnelsen klimaemigranter eller miljømotiverede emigranter.

Den store flugt

Klimaflygtninge i verden

I 2010 skønner forskellige organisationer, at mellem 25 og 50 millioner mennesker er på flugt fra klimaforandringer.

I 2050 vurderes tallet at være vokset til op mod 700 millioner.

Nødhjælpsorganisation Christian Aid har tidligere sat tallet så højt som en milliard i 2050.

Den internationale organisation for migration, IOM, vurderer tallet til 200 millioner i 2050.