Sitemap | Avanceret søgning |

Global opvarmning og vores sundhed

Klimaet spiller en væsentlig rolle for vores sundhed. Varmere klima kan give flere farlige sygdomme som malaria, og hedebølger vil koste mange syge og svagelige livet. For Danmark vil effekten dog i første omgang overvejende være positiv.

Af Lisbeth Bjerre
Publiceret 07-05-2008

Hvis det bliver varmere, vil tropesygdomme som malaria få endnu bedre vilkår. Samtidig kan hedebølger tage livet af mange. Til gengæld vil dødsfald som følge af kulde blive færre.

FN's Klimapanel, IPCC, har i sine seneste rapporter samlet resultaterne af de nyeste undersøgelser af klimaforandringernes betydning for vores sundhed. Resultaterne peger på, at den globale opvarmning på længere sigt kan komme til at forårsage millioner af dødsfald.

Ifølge IPCC vil Jordens gennemsnitstemperatur stige mellem 1,8 og 4,0 grader i løbet af de kommende 100 år, og en del tropesygdomme er meget følsomme over for netop ændringer i temperaturerne. Det gælder især malaria, der ifølge FN's sundhedsorganisation, WHO, er det primære sundhedsproblem i verden. I dag smittes mellem 300-500 millioner mennesker hvert år med malaria, og sygdommen dræber næsten 2 millioner mennesker om året. Faren er størst i Afrika, hvor 90 pct. af alle malariatilfælde forekommer.

Malariasmitten overføres fra et menneske til et andet af malariamyg, der er udbredt i tropiske og subtropiske egne. 40 pct. af Jordens befolkning lever i dag i områder, hvor der er fare for at blive smittet med sygdommen.

FN's Klimapanel vurderer, at dette tal i 2010 vil være steget til 60 pct. Det vil betyde, at mellem 50 og 80 millioner flere mennesker hvert år smittes med den farlige sygdom. Malariamyg trives ligesom sygdomsfremkaldende parasitter bedst ved høje temperaturer og høj luftfugtighed.

Bliver det varmere, vil de områder, hvor malariamyggen trives, rykke nordpå, men den vil næppe kunne nå Danmark. De nye malariaområder vil især findes i nærheden af de steder, hvor sygdommen allerede er udbredt nu. Ifølge eksperter i infektionssygdomme på Rigshospitalet i København er der dog ikke nogen stor fare for, at malariamyg for alvor vil gøre indtog i Europa.

Det er ikke bare malaria, der vil kræve flere dødsofre, hvis vi får et varmere klima. Temperaturstigninger forventes desuden at forårsage dødsfald og flere sygdomstilfælde, fordi mange mennesker ikke kan klare de varme temperaturer. Det gælder især ældre og syge, der i forvejen har et svagt helbred.

The Earth Policy Institute, en miljø-tænketank i Washington, har forsøgt at opgøre dødsfaldene i otte europæiske lande efter hedebølgen i Europa sommeren 2003, da august blev den varmeste måned endnu registreret på den nordlige halvkugle. Instituttet skønner, at mindst 35.000 mennesker døde på grund af hedebølgen. Frankrig blev værst ramt med næsten 15.000 dødsfald, mens hedebølgen skønsmæssigt kostede 7000 livet i Tyskland og over 4000 i både Spanien og Italien.

De stigende temperaturer forventes endvidere at give landbruget trange kår - især i udviklingslandene, hvor erosion, ørkenspredning og jordskred allerede i dag udgør en alvorlig trussel for landbruget. Hvis høstudbyttet falder, specielt i udviklingslandene, hvor der i forvejen er fødevareusikkerhed, vil mange millioner mennesker komme til at sulte, og mange vil dø af underernæring.

Situationen i Danmark
I løbet af de næste 100 år får Danmark næppe klimaforandringer, der i sig selv er af nogen voldsom betydning for den generelle sundhedstilstand. De varmere temperaturer vil formentlig give Danmark et mere behageligt klima, og det kan reelt gavne folkesundheden. Desuden kan et varmere vejr gavne turisterhvervet. Dog kan øget turisme medføre forøget udbredelse af smitsomme sygdomme.

Opdateret af Lars From, maj 2008