Klimaet og kloden

Temaartikler

Isforskning i verdensklasse
Siden 1979 har danske forskere været førende på forskning i iskerner fra indlandsis. Verdens største samling af iskerner ligger i kælderen under Københavns Universitet.

Klimabankens hemmeligheder
Menneskene er måske ved at skubbe til klodens klimasystemer, så temperaturen pludselig kan ændre sig voldsomt på kort tid. Dybt nede i indlandsisen håber iskerneforskerne at finde svar på, hvordan klimaet var under den seneste mellemistid. Jyllands-Posten har besøgt Neem-iskerneboringen i Grønland.

Sult truer en hel generation
Sultkatastrofen truer med at påføre en hel generation af indbyggere på Afrikas Horn varige skader.

Professor: Klimadebat er ikke slut
Forskerne er ikke enige om klimaproblemerne, mener dansk professor. Den store diskussion handler om CO2 og dens indflydelse på temperaturen.

Rekord-afsmeltning i Grønland
Mittivakkat Gletsjeren er blevet ramt af den kraftigste afsmeltning, der nogensinde er målt. Udviklingen med isen i Grønland menes at få afgørende betydning for store dele af verden.

Juli slog alle varmerekorder i Grønland
Mens danskerne har klaget over træls vejr i juli måned, har varmen i Grønland slået alle rekorder, viser nye tal. På toppen af den grønlandske indlandsis ved Summit blev der i august målt en gennemsnitstemperatur på minus 9,9 grader mod normalt omkring minus 20.

Isen skrumper med 25 cm om dagen
Indlandsisen i Grønland skrumper med fuld fart. På 11 år er isen ved Kangerlussuaq blevet mindst 25 meter tyndere. Sidste år løb 5,5 kubikkilometer vand ud gennem den lokale flod, Watson River.

Bølger kan blive den nye vind
200 mio. kr. er der indtil videre skudt i et forsøgsanlæg med bølgeenergi ved Hanstholm. Klima-og energiminister Lykke Friis (V) ser store muligheder i bølgerne. Men prisen skal ned.

Næste stop tre km nede
Forskerne er allerede i fuld gang med at planlægge den næste dybe iskerneboring, skriver vores korrespondent i anden del af fortællingen fra Neem-boringen på indlandsisen i Grønland.

Klima og miljø i fokus i Arktis
En canadisk undersøgelse viser, at indbyggerne i Arktis , herunder Grønland, anser klimaforandringerne som den største fremtidstrussel: I Canada og Rusland er der samtidig flertal for at bruge magt i kampen om herredømmet over Arktis .

Er vi mennesker skyld i oversvømmelserne?
Er vi mennesker med til at ødelægge vores egen klode? Den globale opvarmning, som ifølge klimaforskerne delvist er menneskeskabt, har formentlig været med til at forværre de seneste dages voldsomme oversvømmelser i Australien og Brasilien.

Albanien bedre end Danmark
Natur: Danmark er på to år rykket fra en 26. plads til en 32. plads på listen over lande med den bedste miljøindsats.

Færre fugle, fisk og planter
Rapport: Floraen og faunaen i Danmark er blevet fattigere. En række arter er forsvundet eller er på vej til at forsvinde fra den danske natur.

Et voldsomt katastrofeår
Naturens kræfter: 2010 er et af de værste katastrofeår i mange år. Primært på grund af to hændelser: Jordskælvet i Haiti og oversvømmelserne i Pakistan. Hver dag sker en ny katastrofe. I Indonesien har man tre naturkatastrofer - om dagen.

Frostvejr hver tredje dag i 2010
På vej mod isvinter: 2010 vil gå over i historien som et af de mest vanvittige vejrår. Der har nu ligget sne i Danmark i mere end fire måneder.

Kulden, der kom bag på eksperterne
Klima: Vejr-og klimaeksperterne har svært ved at forklare, hvad der sker med vejret. Ekstrem kulde og masser af sne har lammet store dele af Nordeuropa og sat rekorder mange steder.

Kampen for el til alle
Mere kul på: Hvis verdens fattigste, der i dag lever uden indlagt el, skal have lov at have lys og køleskab, kræver det en gigantisk investering i nye kulkraftværker, vindmøller og atomkraftværker.

Han vil redde verdens skove
Klimamøde: Den norske statsminister, Jens Stoltenberg, har en drøm: Han vil redde verdens skove. Og det er ikke kun snak. Norge har allerede afsat godt 13 mia. kr. til skovprojektet.

Europas miljø har det lidt bedre
Miljøets tilstand: Der er fremgang på nogle områder, problemer på andre. EU's Miljøagentur præsenterede i går sin fem-årsrapport om miljøets tilstand.

På vej mod koldere vintre
Frost: Danmark og resten af Nordvesteuropa er formentlig på vej ind i en periode med væsentligt koldere vintre. Resultatet kan blive iskolde vintre i 10 år eller endnu mere.

Isen smelter - Grønland vokser
Klima: Grønland hæver sig med op til 4 cm om året. Nogle steder er fjeldet skudt hele 18 cm i vejret siden 2004, fordi indlandsisen skrumper. Ændringerne i undergrunden kan være årsag til jordskælv, og fænomenet kan få betydning andre steder i verden.

Biobrændsel skader klimaet
Rapport: Biobrændstoffer i bilernes benzintanke skader klimaet op til 2,5 gange så meget som traditionel benzin og diesel. Det viser en rapport, som flere danske miljøorganisationer har fået udarbejdet.

Efter COP15: Farvel til Tuvalu
Resultatet af to ugers klimatopmøde er ikke nogen hjælp for klodens klima. Små østater risikerer at forsvinde i havet, og millioner af mennesker kan blive klimaflygtninge.

Hvad nu, verden?
Københavner-erklæringen vil ikke bremse den globale opvarmning. Det bliver nu svært at samle verdens ledere for at forsøge sig med nye klimaforhandlinger.

Politisk kamp om isen i Arktis
Opvarmning: Isen i Arktis bruges som bevis på, at den globale opvarmning er meget voldsom. Men der?manipuleres med sandheden - og tales usandt.

Familien Danmark vil have to biler
Trafik: På bare fire år har over 100.000 familier fået bil nummer to eller tre. Væksten truer planerne om at få langt flere til at rejse kollektivt.

Prop i befolkningsvæksten
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) glæder sig over diskussionen om befolkningsvæksten. Ministeren ser gerne en endnu kraftigere indsats mod den fortsatte vækst i befolkningstallet i mange fattige lande.

Alarm over befolkningsvæksten
For mange: Nødhjælpsorganisationer, miljøeksperter og indbyggerne i fattige lande erkender, at befolkningstilvæksten er et større problem end klimaforandringerne.

Hvornår er vi nok her på kloden?
For mange: Etiopien er fattigt land, der gang på gang bliver ramt af hungersnød, sult og naturkatastrofer. 14 millioner skal i år have hjælp for at overleve. Ifølge både lokale og flere miljøorganisationer fordi befolkningen simpelthen er blevet for stor.

Skræmmebilleder i klimaets navn
Klimakrige: Krige om vand og fødevarer og millioner på flugt fra naturkatastrofer, er argumenter, der kan overbevise skeptikere om, at der skal gøres noget. Men skræmmebillederne er falske, mener en dansk forsker.

Hvad er normalt vejr?
Klima: Selv om vores klima har ændret sig markant de seneste 30-40 år, sammenligner vi fortsat klimaet med dengang, hvor nogle frygtede en ny istid. Det er misvisende, mener en vejrprofessor. DMI vil dog ikke ændre normalbegrebet.

Hvorfor bliver det ikke varmere?
Klima: Mens klimaforskere siger, at 10 år er for lidt til at sige noget om klimaet, undrer andre iagttagere sig over, hvorfor den globale opvarmning er gået i stå.

Vand - for meget eller for lidt
Klima: Vand giver problemer for millioner af mennesker over hele kloden. Enten er de ved at drukne i alt for meget vand, eller også har de ikke adgang til rent vand. Klimaforandringerne gør tingene værre.

Vi kommer til at stå i vand til livet
Mens verdens politikere diskuterer, hvordan vi kan undgå, at temperaturen på kloden stiger mere end to grader, advarer tysk professor: Havet vil formentlig være steget med mellem en og to meter inden år 2100.

Solen vil selv bringe beviset
Professor Henrik Svensmark mener, at Solens aktivitet spiller en afgørende rolle for de globale temperaturer.

Ændret klima skaber flygtninge
Katastrofer: Millioner er på flugt fra klimaforandringer. Problemet er i hastig vækst i Den Tredje Verden. Derfor øger Danmark nu hjælpen til katastrofeforebyggelse.

El Niño skal skaffe regn til Kenya - La Niña gav tørke
Normalt er vejrfænomenet El Niño ensbetydende med massive problemer som oversvømmelser og tørke. Men nu håber alle på, at en kommende El Niño kan redde millioner af vilde dyr, kvæg og mennesker ud af den værste tørke i mange år.

Isen ved Nordpolen vokser
Klima: For andet år i træk er havisens udbredelse i Arktis vokset. Til gengæld mener nogle forskere, at isen er blevet tyndere.

Ørkendannelse omkring Middelhavet
En solferie til Spanien kan blive lidt for varm og tør. Fremtidens vejrudsigt for det sydvestlige Europa lyder nemlig på endnu mere tørt og varmt vejr. Så tørt og varmt, at ørkener formentlig vil brede sig i hvert fald i Spanien og Portugal.

Antarktis smelter ikke - endnu
I takt med, at det bliver varmere på kloden, holder forskerne vejret. Antarktis er endnu ikke for alvor begyndt at smelte - sker det, får millioner af mennesker alvorlige problemer. I værste fald kan vandet i havene stige med 60-65 meter.

Nordpolen snart isfri?
Aldrig tidligere har der været så lidt is omkring Nordpolen som i efteråret 2007. Ifølge isforskere kan Nordpolen være isfri om blot 15-20 år.

Grønland smelter
Klodens klima er under voldsom forandring. Ingen steder er forandringerne så voldsomme som i Grønland.

Klimaskeptikerne
Selv om hovedparten af verdens klimaeksperter er enige om, at der er en global opvarmning, og at det er os mennesker, der er skyld i den, forsøger enkelte skeptikere at sætte spørgsmålstegn ved, om det nu også er den fulde sandhed.

Global opvarmning og vores sundhed
Klimaet spiller en væsentlig rolle for vores sundhed. Varmere klima kan give flere farlige sygdomme som malaria, og hedebølger vil koste mange syge og svagelige livet. For Danmark vil effekten dog i første omgang overvejende være positiv.

Drivhuseffekten
Hvis man lægger et lag af specielle gasser omkring Jorden med den evne, at de lukker varme ind, men ikke ud, vil temperaturen stige. Præcis som i et drivhus. Det er det, drivhuseffekten handler om.

De livgivende - og dødelige - monsunvinde
Monsunvindene er særlige vindsystemer, der bringer livsvigtig nedbør til flere milliarder mennesker. Men de kan også bringe død og ødelæggelse. Klimaforandringerne kan påvirke intensiteten af de regnskyl, monsunvindene bringer.

Fødevareproduktion og klima
Hvert år dør 40 millioner mennesker af sult eller af sygdomme forbundet med sult. 700 millioner mennesker sulter - flere, end der bor i hele Europa og USA tilsammen. Men det er ikke, fordi der ikke er mad nok til alle på Jorden.

Kampen om vandet
Når man ser Jorden fra rummet, ligner den en vandplanet. 70 pct. af Jorden er dækket af vand. Alligevel er ferskvand en knap ressource med begyndende vandmangel mange steder. 97,5 pct. af alt vand på Jorden er nemlig saltvand.