Sitemap | Avanceret søgning |

Energiforbruget vokser og vokser

Selv om politikere, eksperter og forskere samstemmende siger, at vi skal nedsætte vores udledning af drivhusgasser - og dermed også vores energiforbrug - fortsætter energiforbruget blot med at vokse dag for dag, år for år.

Af Lisbeth Bjerre
Publiceret 15-02-2004

Den globale gennemsnitstemperatur er ifølge FN's Klimapanel, IPCC, steget 0,74 grader i løbet af de seneste 100 år, og stigningen fortsætter. Inden år 2100 forventer IPCC, at temperaturen vil være steget med mellem 1,8 og 4,0 grader.

Det kan få alvorlige konsekvenser for både mennesker og natur. Oversvømmelser og perioder med tørke vil især true mange ulande. Sårbare økosystemer som Arktis, koralrev og tropiske mangroveskove ventes også at blive hårdt ramt.

Forskerne har længe peget på, at vi menneskers energiforbrug formentlig er den væsentligste årsag til opvarmningen af kloden. Langt over halvdelen af verdens energi produceres ved afbrænding af olie, kul og gas - de såkaldt fossile brændstoffer.

Når fossile brændstoffer forbrændes, dannes og udledes der store mængder af drivhusgassen CO2 i atmosfæren. Og netop CO2 anses for at være den primære årsag til den menneskeskabte drivhuseffekt og dermed den globale opvarmning. Ny forskning tyder dog på, at CO2-udledningen ikke er af helt så stor betydning som hidtil antaget, men at anden luftforurening med drivhusgasser som metan, CFC-gasser og ozon spiller en lige så stor rolle, eller muligvis endnu større, for opvarmningen af kloden end CO2.

Under alle omstændigheder ved man, at stigningen i den globale gennemsnitstemperatur er sket, samtidig med at menneskers energiforbrug er steget markant, siden industrialiseringen slog igennem i 1800-tallet. Og forbruget fortsætter med at stige, for livet i moderne samfund er meget energikrævende. Når vi kører i bil, bruger bilen energi; når vi vasker tøj, bruger vaskemaskinen energi; når vi køber forskellige varer, er der blevet brugt ofte store mængder energi i produktionen.

Der er imidlertid stor forskel på, hvor meget energi befolkningen i verdens lande bruger. De rigeste 20 procent af landene står for 80 procent af verdens samlede energiforbrug. En dansker bruger f.eks. i gennemsnit 40-50 gange mere energi end en vestafrikaner. Hvis verdens fattigste lande havde et energiforbrug, der svarer til niveauet i den rigeste del af verden, skulle den globale årlige energiproduktion femdobles. Og hvis denne energi blev produceret på samme måde som i den rige del af verden, ville det have katastrofale konsekvenser for det globale miljø.

Med sine 1,3 milliarder indbyggere fremhæves Kina ofte som skræmmebillede. Intet andet land i verden oplever en så voldsom vækst i forbruget af varer og energi. Hver uge åbner to nye kulkraftværker i Kina, der skal levere energi til den voldsomme vækst i verdens mest folkerige nation. Kina har da også netop passeret USA som verdens største udleder af CO2.

Kineserne, der tidligere var kendt for at cykle rigtig meget, har også fået smag for biler. Man regner med, at der inden 2010 vil være over 100 millioner af slagsen i Kina. Men bilen er bare en af de nye forbrugsgoder. Flere og flere kinesere får også køleskab, fjernsyn, computer og fryser. Kinesernes voldsomme forbrug af energi og ikke mindst olie menes også at være én af forklaringerne på, at olieprisen på det nærmeste er eksploderet de seneste par år.

Siden 1970'erne har to oliekriser, voldsomme stigninger i verdens energiforbrug samt stadig større viden om drivhuseffekten ellers sat fokus på vedvarende energikilder som solenergi, vindkraft, vandkraft og biobrændsler. Vedvarende energi udgør dog stadig mindre end 15 pct. af verdens samlede energiforbrug, og heraf står biobrændsler for de 11 pct. Brugen af biobrændsler handler især om, at afbrænding af træ stadig er en meget vigtig energikilde i de fleste udviklingslande.

Andre vedvarende energikilder som sol, vind og vandkraft udgør under en halv pct. af verdens energiforbrug. I Danmark er tallet dog noget større, hvoraf de naturlige energikilder, ikke mindst vindkraften, i dag dækker omkring 15 pct. af vores samlede energiforbrug.

Opdateret af Lars From, april 2008

Energikilder
I naturen findes enorme energikilder, som er en forudsætning for alt liv på Jorden. Den væsentligste er Solen, som giver energi til planter, forårsager vindene, driver vandets kredsløb m.m. I løbet af de seneste 200 år har mennesker også udnyttet såkaldte kunstige energikilder gennem omdannelse af olie, kul, gas og uran til energi - disse energikilder kaldes "kunstige", fordi omdannelsen til energi kræver menneskelig indblanding. De kunstige energikilder dækker i dag størstedelen af vores energiforbrug.

Verdens energiforbrug fordelt på de enkelte energikilder (procent, 2000)

  • Olie 34,8

  • Kul 23,5

  • Gas 21,1

  • Kernekraft 6,8

  • Vedvarende energi 13,8 (heraf udgør biobrændsler 11 procent, vandkraft 2,3 procent og andre (bl.a. vind-, sol- og geotermisk energi) 0,5 procent)

    Kilde: Det Internationale Energi Agentur