Sitemap | Avanceret søgning |

Mere vildt vejr - mindre mad

Et ændret klima vil give mere ekstremt vejr og mere tørke. Forskere frygter, at verden vil få svært ved at skaffe mad nok. Mange steder mangler der vand.

Af Lars From
Publiceret 15-08-2012

Knastørre majsmarker og tørstige kreaturer, som verden har set det i USA de seneste uger, bliver et langt mere almindeligt syn i fremtiden.

Kloden har kurs mod et varmere klima, der ifølge klimaforskere vil give væsentlig mere tørke og ekstremt vejr.

Blandt andet i USA. Men også bønderne i dele af Afrika, Asien og Europa samt planter, dyr og mennesker, der lever i verdens største regnskovsområde, Amazonas i Sydamerika, må indstille sig på mere tørke.

»Det centrale USA vil ifølge klimamodellerne blive hyppigere ramt af tørke,« forklarer klimaforsker Cathrine Fox Maule fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

»Andre områder, der vil være særligt udsatte for øget tørke i fremtidens klima, er, Vestafrika, Sydafrika, det centrale Asien, Middelhavsområdet og Amazonas. Det kan godt bekymre set i forhold til den fremtidige fødevareproduktion i verden.« »Der er også steder på kloden, der vil få problemer med mere voldsom nedbør. Generelt tror jeg, at ændret nedbør bliver et af de større problemer,« lyder det fra den danske klimaforsker.

Adskillige klimarapporter har peget på udsigt til flere oversvømmelser, som man de senere år har set det flere gange i Pakistan, Mellemeuropa og det sydlige Afrika.

Men oversvømmelserne rammer som regel mindre områder, end tørke gør, og anses for at være mindre ødelæggende.

Klima skyld i fødevarekriser
Hos FN's landbrugsorganisation, FAO, er direktør for handel-og markedsdivisionen, David Hallam, bekymret for de klimaforandringer, som forskerne bliver mere og mere sikre på, vil komme - hvis de da ikke allerede er her.

»Alle de tre seneste fødevarekriser i 2007/ 2008, i 2010 og nu igen i 2012 har haft noget med klimaet at gøre. Og hvis klimaforskerne har ret i deres forudsigelser, kan vi forvente endnu mere af den slags. Nogle forskere mener, at vi allerede nu ser konsekvenserne af et ændret klima, andre mener, at der vil gå 40 år endnu, før forandringerne for alvor slår igennem.

Men alle er enige om, at vi vil komme til at se flere kriser som tørken i USA,« lyder det fra David Hallam.

Med verdens fødevarelagre på det laveste niveau, man nogensinde har registreret, stiger bekymringen i det meste af verden. Også i Europa, hvor et land som Spanien har udsigt til så voldsom tørke, at dele af landet kan ende som regulær ørken, mens også Portugal og Frankrig ventes at få alvorlige problemer med tørke og mangel på vand.

Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet frygter, at det kan blive svært at skaffe mad nok i verden.

Grundvandet falder
»På den nordkinesiske slette producerer kineserne majs og hvede ved hjælp af kunstvanding.

Men man trækker mere vand op, end lagrene kan klare, og derfor falder grundvandet i området med en meter om året. USA har lidt det samme problem, fordi man mange steder i det centrale USA bruger grundvand til at kunstvande med.«

»Det er ikke bæredygtigt og holder ikke på længere sigt. Slet ikke, når vi samtidig ved, at klimaet på kloden er under forandring og vil byde på mere ekstremt vejr i fremtiden,« lyder det fra Jørgen E. Olesen.

Præcis det samme er sket i Indiens store spisekammer, Punjab, hvor grundvandet efter mange års overforbrug mange steder er faldet 50 meter eller endnu mere. Resultatet kan blive, at de 1,2 milliarder indere i en ikke så fjern fremtid må til udlandet for at hente en del af deres store forbrug af hvede og ris.

Jørgen E. Olesen er også bekymret, fordi verdens landbrugsarealer stort set ikke er vokset de seneste 10-20 år.

»På verdensplan er der ikke sket nogen vækst. Især i industrilandene er landbrugsarealet mindsket, mens det er gået lidt op i Latinamerika.

Også i Asien har vi set et fald, hvor det i f.eks. Kina skyldes, at man i stedet bruger jorden til infrastruktur og rekreative arealer. I takt med at folk bliver rigere, prioriterer man at bruge jorden til andet end at dyrke afgrøder. Derfor skal det stærkt øgede behov for fødevarer løses ved som minimum at fastholde landbrugsarealet og få en større produktivitet,« mener Jørgen E. Olesen, der også peger på især amerikanernes enorme produktion af bioethanol som et stort problem.

Biobenzin eller mad?
Produktionen af bioethanol lægger beslag på knap halvdelen af USA's majsareal.

FAO har opfordret USA til at bruge en del af den majs, der er øremærket til at fremstille biobenzin, til fødevarer. Det ville fjerne en meget stor del af presset på verdens fødevareforsyning, mener FAO.

»Hvis vi både skal levere flere fødevarer - herunder dobbelt så meget kød - og fra de samme arealer skal levere biobrændstoffer, bliver det en umulig opgave at løse,« siger Jørgen E. Olesen.

Ifølge den danske forskningsprofessor har de fleste afgrøder ingen gavn af et varmere klima, tvært imod.

»Når temperaturen stiger vil man se et generelt fald i udbyttet for både majs og hvede, mens det på kort sigt ikke vil betyde så meget for risen.

I Danmark har vi dog set en pæn fremgang for sukkerroer. Samtidig vil nye områder i Rusland, Østeuropa og til dels også Latinamerika formentlig få bedre udbytter.

Men man skal også ud at finde nye dyrkningsarealer for at klare efterspørgslen - det kan især blive i Canada, hvor der er masser af jord, som kan blive attraktivt, når det bliver varmere. Det samme kunne gælde Skandinavien, men her består det meste af den ubrugte jord af sten, grus og bakker.«

Jørgen E. Olesen, der i årevis har deltaget i FN's klimaarbejde, forudser en voldsom temperaturstigning.

»Jeg har svært ved at se, hvordan vi skal kunne holde os under en samlet, gennemsnitlig stigning på under tre-fire grader frem til år 2100. Sker det, vil det blive rigtig alvorligt,« forudser han.

Ros til kineserne i Afrika
Han har samtidig om ikke direkte ros, så i hvert fald positive ord om kinesernes ellers så udskældte opkøb af jord i Afrika til at producere fødevarer og foder til kineserne selv og deres dyr, den såkaldte "landgrapping".

»Det, kineserne gør i Afrika, er måske ikke så dårligt. De kommer med den infrastruktur, der skal til for at få øget produktiviteten i de afrikanske landbrug. Jeg ved godt, at mange i de vestlige lande er imod. Kineserne går ind og opkøber arealer og investerer i landbrugsproduktion for at kunne levere foder til Kina. Men det kunne jo godt være, at de andre, både mennesker og lande, i området lærte lidt af kineserne - og brugte den infrastruktur, de opbygger. Ellers sker der jo ikke så meget i mange af landene,« lyder det fra Jørgen E. Olesen.

Afrika er det kontinent, hvor landbruget har haft sværest ved at fungere optimalt.

Ofte mangler der veje, havne eller andre muligheder for at transportere fødevarer, foder til dyrene og gødning til markerne. Derfor koster kunstgødning ofte flere gange så meget, som det, danske landmænd må betale for deres gødning. Og derfor er der rigtig mange landmænd i Afrika, der slet ikke bruger kunstgødning, hvilket betyder, at de præsterer meget små høstudbytter.

Klimaforandringer
Mere tørke:

- USA - især Midtvesten.
- Vestafrika.
- Sydafrika.
- Det centrale Asien.
- Middelhavsområdet.
- Amazonas.

Nye muligheder:

- Det sydlige Rusland.
- Omkring Sortehavet.
- Canada pga. mere varme.

Kilde: IPCC, DMI m.fl.

Hvis du vil vide mere