Sitemap | Avanceret søgning |

Grønne biler kræver penge i banken

Miljøvenlige biler er dyre og har svært ved at slå bredt igennem hos danskerne. Afgifterne er høje og derfor ender mange forbrugere med en dieselbil.

Af METTE SEIMANN SIMENSEN
Publiceret 03-07-2011

Det er vanskeligt at være miljøentusiast, medmindre pengepungen bugner af kontanter. I hvert fald, når det kommer til bilkørsel.

Det vedkender både bilproducenter og branchefolk, og afgifter og infrastruktur skal ændres, før el-og hybridbiler for alvor vil slå igennem herhjemme, spår eksperter.

»I Danmark kan vi godt lide at betragte os som foregangsland, når det kommer til alternativ energi, men sådan forholder det sig faktisk langt fra,« siger fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen fra Institut for Fremtidsforskning.

Vores nabolande har langt større efterspørgsel på klimavenlige biler, og det skyldes bl. a. afgiftsregler og infrastruktur.

»I Norge har man gjort mere for at promovere f. eks. elbiler. Man skal ikke betale vægtafgift samt bom-og parkeringsafgifter. Desuden er det gratis at tanke el. Sådanne tiltag mangler vi i Danmark for at gøre det attraktivt at køre klimavenligt,« siger fremtidsforskeren.

Klima koster
Det koster nemlig penge at være miljøbevidst bilist. Især hvis man foretrækker de eldrevne eller såkaldte hybride versioner af motorkøretøjer. De er dyre, og tendensen har derfor mest slået sig fast hos virksomheder, der ønsker at markere sig på en grøn profil.

»Mange virksomheder fokuserer i dag på såkaldt grøn marketing som salgsprofil. De har fået øjnene op for, at grønt er vigtigt for forbrugerne,« siger Klaus Æ. Mogensen.

En tilgang som bilproducenten Peugeout også har bemærket. Det franske bilmærke har leveret elbiler til flere af landets kommuner, som kører på besøg hos borgerne eller til virksomheder, som ønsker at styrke deres grønne image.

Privatbilister er til gengæld mere tilbageholdende med at hoppe bag rattet af de eldrevne køretøjer.

»Mange er lidt nervøse for, om de kan få en hverdag til at hænge sammen med en elbil. Vores Peugeout Ion har en rækkevidde på ca. 150 km - og tænder du for varmen eller for aircondition, drejer det sig snarere om 100 km, inden den skal oplades. Derfor er den ideel for byboere eller folk i forstæderne, som ikke kører så langt,« siger pressechef Hanne Langsig Sørensen fra Peugeot Danmark.

Både hun og informationschef Erik Morsing fra Opel Danmark vurderer dog, at det ikke er en ganske almindelig gennemsnitsdansker, som starter hybrid-eller elbilen op om morgenen.

Det samme til det dobbelte
»Det er dem, der lægger vægt på at have den nyeste teknologi og har et gen, der pirrer nysgerrigheden. Samtidig er de miljøbevidste eller ønsker, at andre opfatter dem som miljøbevidste. Desuden har de også penge nok, for de klimavenlige biler er en del dyrere end en almindelig bil. Der findes naturligvis nogle med denne profil, men vi kommer ikke til at lange disse biler over disken i rå mængder lige med det samme,« vurderer Erik Morsing fra Opel, som lancerer en ny hybridbil i juli, der er tilgængelig for danske forbrugere fra januar 2012.

Modellen hedder Opel Ampera og svarer ifølge informationschefen til en Opel Astra i både størrelse og udstyr. Der er kun to ting, som adskiller Amperaen fra en Astra: den kører uden benzin de første 60 km, og så kommer den til at koste knap 670.000 kr. mod 300.000 kr. for en Astra. Det koster altså mere end dobbelt så meget at være klimavenlig bilist. Og derfor er klimavenlige biler ikke for alle, uanset hvor gode intentioner bilkøbere måtte have i forhold til miljøet.

»Mange danskere vil gerne være miljøbevidste, men det må bare ikke koste alt for meget. De fleste opfatter det som alt for dyrt i forhold til, hvad man ellers skal give for biler. Og det er helt fair, så længe vores afgiftssystem er skruet sammen, som det er,« siger Hanne Langsig Sørensen.

Fra politisk side bliver der i øjeblikket arbejdet på flere tiltag. Et tværministerielt udvalg er i gang med at fremstille en konkret model for kørselsafgifter og bilbeskatning.

En endelig model er endnu ikke fremlagt. Regeringen har alligevel afprøvet forskellige indgreb for at udbrede de klimavenlige køretøjer. El-og brintbiler er f. eks. fritaget for afgifter, og regeringen har forlænget denne fritagelse til 2015.

»Den høje registreringsafgift er klimavenlig i sig selv, idet den fremmer, at danskerne køber små brændstoføkonomiske biler. Der er desuden nedslag i afgifterne til biler med god brændstoføkonomi. Det gælder også hybridbiler. En bil, der f.eks. kører 50 km på literen, opnår et nedslag i registreringsafgiften på 136.000 kr. samt en meget lav grøn ejerafgift,« siger kontorchef i Skatteministeriet Lene Skov Henningsen, der yderligere påpeger, at man har valgt at fremme biobrændstoffer.

Biobrændstoffer fritages for CO2 afgift, og der stilles krav om tvungen iblanding af biobrændstof i benzin.

Flere vælger diesel
For at fremme salget af klimavenlige biler, er det altså nødvendigt at gøre bilerne mere tilgængelige prismæssigt. I Holland skal man slet ikke betale registreringsafgift på klimavenlige biler, hvilket gør det mindre dyrt at være miljøbevidst bilist. I lande som Frankrig, England og Sverige, hvor man ikke har registreringsafgift, giver man kontante tilskud eller ligefrem en check til forbrugere, der køber klimavenligt køretøj.

Vil man som dansker gerne være miljøbevidst uden at spendere hele opsparingen på en klimavenlig bil, er der dog stadig råd at hente. Alternativerne til el-og hybridbiler er endnu ikke langt nok i udviklingen, men en dieselbil lukker mindre CO2 ud end en almindelig bil og kører længere på literen.

Flere forbrugere vælger derfor denne løsning.

»Mange køber en dieselbil, selvom de egentlig ikke har brug for det. De fleste kører ikke mere end 60 km i hverdagen, og behovet er derfor snarere til en almindelig benzinbil. For fem år siden solgte vi ikke ret mange diesel-versioner, og nu er det sådan set hver anden solgt bil, som er dieseldrevet.

En dieselbil har det laveste CO2 udslip per km, og det kan forbrugerne lide. Det ser pænere ud i det samlede regnskab,« siger Erik Morsing.

Copyright: Jyllands-Posten

Fakta: Klimavenlige biltyper
El-biler og hybridbiler er i øjeblikket de mest tilgængelige versioner af klimavenligt køretøj. Men ifølge fremtidsforsker Klaus Æ. Mogensen fra Institut for Fremtidsforskning bliver der i øjeblikket leget med forskellige muligheder for at komme bilforurening til livs. Knappe (og dyre) olieressourcer har ligeledes nødvendiggjort behovet for at finde alternativer til benzinslugende biler. Her er fem miljøvenlige valg af mobile transportmidler.

El: En eldrevet bil kører på elektricitet i stedet for forbrændingsmotor. Et stort opladeligt elbatteri driver bilen frem, og da den ikke anvender brændsel, er den stort set forureningsfri, da der ikke udledes CO2 bortset fra den el, der udvindes fra elkraftværkerne.

»Jeg tror meget på eldrevne biler, da el kan komme fra mange forskellige energikilder: olie, kul, solceller, vind-og bølgeenergi osv.,« siger Klaus Æ. Mogensen.

Hybrid: Som navnet delvist indikerer, er hybridbiler en sammensmeltning af en elektrisk bil og et almindeligt forbrændingsdrevet køretøj. Ofte kører hybridbilen på elektricitet de første ca. 60 km, hvorefter motoren sætter ind, som tilfældet er med f.eks. Opel Ampera.

Anvender man hovedsageligt bilen til bykørsel, kan man ofte helt undgå, at forbrændingsmotoren sætter i gang. En hybridbil forurener væsentligt mindre end en almindelig motordrevet bil.

Brint: Brintbiler minder om den elektroniske slags og har mange af de samme fordele som elbilerne. Man bruger elektricitet til at udskille strøm fra vand, men det kan værevanskeligt at opbevare brint, så der kan forekomme spild. Brandfaren er også forholdsvis stor. Infrastrukturen til brintbiler er endnu ikke veludviklet nok.

»Nogle tror mindre på brintbiler end for bare fem år siden, men der kunne naturligvis komme en ny udvikling, som løser problemerne,« mener Klaus Æ. Mogensen.

Biodiesel/ bioethanol: Her kører bilen på rapsolie eller alkohol lavet af majs eller sukkerrør, men i nogle tilfælde kan biodiesel udsende endnu flere skadelige stoffer end CO2. Anvendelse af rapsolie og majs kan samtidig forårsage en prisstigning på fødevarer.

»Biodiesel er måske ikke så langtidsholdbar en løsning, men der bliver eksperimenteret en del på dette område, så det kan være, der kommer en fornuftig udvej, og biodiesel er en rigtig god overgangsmetode, indtil man finder den rette klimavenlige løsning,« vurderer Klaus Æ. Mogensen

Brændselsceller: Udvindes til elektricitet f.eks. via urin fra køer eller svinegylle. Dvs. at affaldsprodukter bliver omdannet til kørbar elektricitet. Klaus Æ. Mogensen spår denne type brændstof en lovende fremtid, fordi den efter sigende skulle være ret effektiv.

»Men der går nok 10-15 år endnu, før det bliver tilgængeligt,« siger han. Brint kan også udvindes i forbindelse med brændselsceller, og især den tyske bilindustri tror meget på brint, ifølge Erik Morsing fra Opel Danmark.

Hvis du vil vide mere