Sitemap | Avanceret søgning |

Endnu dyrere at udskifte kloakker

Det vil tage 10 år og koste adskillige mia. kr. at sikre København mod oversvømmelser efter skybrud, viser prognose fra Københavns Kommune. Ifølge meteorologer er hovedstaden og resten af Østsjælland mere udsat for ekstrem nedbør end f.eks. Jylland.

Af LARS FROM og ASGER WESTH
Publiceret 05-07-2011

Det vil være dyrere at udskifte det 1.000 kilometer lange kloaknet i København end at dække alle skader ved fremtidige skybrud. Det viser et regnestykke udarbejdet af Københavns Kommune i forbindelse med den klimatilpasningsplan, man endnu ikke har nået at sætte i værk.

»Hvis kloakkerne skal udvides til at kunne klare større mængder regnvand, vil det koste 10-15 mia. kr. og betyde, at alle gader skal graves op, ligesom der skal bygges et helt nyt rensningsanlæg. De vandskader, man kan forvente over en periode på 100 år, løber inklusive forsikringsudbetalinger og tabt arbejdsfortjeneste op i ca. 10 mia. kr.,« konstaterer Jon Pape, chef for Center for Park og Natur i Københavns Kommune.

Største nogensinde
Skybruddet i lørdags bød på de største mængder nedbør, der nogensinde er målt i København. Det kom mindre end et år efter, at hovedstaden den 14. august sidste år blev ramt af et næsten lige så voldsomt skybrud.

»Normalt forudser man, at der kun kommer så store mængder regn et par gange på 100 år. Nu er det sket to år i træk. Kloakkerne kan slet ikke følge med, når der flere steder falder 150 millimeter regn i løbet af få timer,« siger Jon Pape.

»Nogle af kloakledningerne er over 100 år gamle, og kloaknettet er kun bygget til at kunne rumme de mængder vand, som man med rimelighed kan forvente. Vi må lære at leve med, at der kan komme en ordentlig skylle af og til, som vi ikke kan stille noget op over for,« siger han.

Skybruddet kom få dage efter, at Københavns Kommune og syv omegnskommuner tirsdag i sidste uge formelt stiftede et såkaldt regnvandsforum, der netop skal sætte fokus på fremtidens håndtering af regnvand.

»Der er behov for at tænke og handle hurtigere i forhold til varslingssystemer, et større beredskab og at kunne lede vandet i havnen, så kloaknettet ikke bliver overbelastet,« forklarer Jon Pape.

I København forventer man, at nedbøren i fremtiden vil blive øget med 25-55 pct. om vinteren, og at tordenbygerne om sommeren bliver 30-40 pct. kraftigere.

Heller ikke Københavns Energi (KE), der står for driften af kloaknettet, tror på, at nye og større kloakker vil løse problemet.

»Vi skal lede regnvandet ud i parker og grønne områder, hvor det er muligt,« siger forsyningsdirektør Per Jacobsen (KE), der peger på nye kanaler som en del af løsningen.

»Kanaler skal indgå i konstruktionen af veje og cykelstier. Samtidig opfordrer vi lodsejerne til at investere i løsninger, så regnvandet kan sive ned og væk. Kloakkerne kan simpelt hen ikke følge med ved ekstreme regnskyl,« siger Per Jacobsen, der forudser store investeringer.

»Hvis vi vælger at etablere kanaler for at lede regnvandet væk, vil det koste 5-8 mia. kr. Og det vil tage mindst 10 år, hvis vi skal hele vejen rundt i København. Det bliver en fælles opgave for hele hovedstadsområdet,« vurderer forsyningsdirektøren.

Stigende tendens
Selv om det ekstreme vejr nu to år i træk har lammet store dele af hovedstaden, er der ikke umiddelbart nogen sammenhæng, fastslår redaktionschef Peter Tanev fra TV2 Vejret. Og så alligevel.

»Når tordenvejret kommer fra øst, som det var tilfældet i weekenden, er det østlige Sjælland mere udsat end f.eks. det østlige Jylland. Det skyldes, at luften fra øst typisk kommer fra det østlige Middelhav og indeholder masser af varme, energi og fugt. Jo varmere luften er, jo mere væske kan den indeholde. Når vejret kommer ind fra vest, er luften koldere og kan derfor indeholde mindre fugt,« forklarer Peter Tanev, der vurderer, at 30 grader varm luft kan indeholde syvotte gange så meget vand som 15 grader varm luft.

Det er heller ikke tilfældigt, når danskerne i stadig stigende grad klager over oversvømmede kældre, ødelagte huse og druknede biler.

For 135 år siden kom der i gennemsnit godt 70 millimeter nedbør i løbet af et døgn, når det gik vildt til. I dag er vi oppe omkring 100 millimeter - og tendensen er stigende, viser en analyse fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Copyright: Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere