Sitemap | Avanceret søgning |

August var hård ved Nordpolen

I 8.000 år har der ikke været mindre is i Arktis, end der er nu. Forskere mener, at Nordpolen kan være isfri allerede om knap 20 år.

Af Lars From
Publiceret 15-09-2011

Den globale opvarmning har for alvor sendt Arktis på svedetur. Og på skrump.

I august forsvandt der hver dag 67.700 kvadratkilometer is - halvanden gange Danmarks størrelse - så havisen i Arktis nu ifølge klimaforskere ved universitetet i Bremen i Tyskland dækker det mindste areal nogensinde.

Det er normalt, at isen skrumper om sommeren, men denne sommer er det isdækkede areal skrumpet med op mod 2,5 mio. kvadratkilometer mere end i perioden 1972-2000. Det svarer til et areal på størrelse med det meste af Vesteuropa.

»Der er mindre is, end vi nogensinde har observeret før,« konkluderer dr. Georg Heygster, der har stået i spidsen for de tyske klimaforskere fra universitetet i Bremen.


Mindre end i 2007
Han vurderer, at isen lige nu har en udbredelse, der er ca. 27.000 kvadratkilometer mindre end det hidtidige minimum i 2007.

»Det vigtigste, rent klimamæssigt, er, at det er den samme tendens, vi har set de seneste fem år. Samtidig har vi konstateret, at både Nordøst-og Nordvestpassagen (sejlruterne nord om henholdsvis Rusland og Canada, red.) i år har været åbne samtidigt for kun anden gang i nyere tid. Sidste gang, det skete, var i 2008. Desuden kan vi se, at isen i Arktis nu forsvinder meget hurtigere, end alle klimamodeller har forudsagt. Hvis det fortsætter, kan havet omkring Nordpolen være isfrit allerede i 2030,« mener Georg Heygster.

Forskere fra det amerikanske National Snow and Ice Data Center i Boulder, Colorado, USA, vurderer isen i Arktis til at være en lille smule større end i 2007. Men forskellen på dengang og nu er "kun" på 100.000 kvadratkilometer, hvilket kan forsvinde på meget kort tid.

»Samtidig ligger det inden for den måleusikkerhed, man kalkulerer med,« forklarer seniorforsker Rasmus Tonboe fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

»Forskellen hænger formentlig sammen med, at de to institutioner benytter forskellige målemetoder.«

Isen er tyndere
Samtidig påpeger Rasmus Tonboe, at det meget lille isdække i Arktis i 2007 også hang sammen med helt specielle vind-og strømforhold i Det Arktiske Ocean - strømforhold, der pressede varmt vand og dermed masser af is fra Beringstrædet over mod Grønland og Framstrædet.

»På den måde blev havisen presset ind mod Grønland og videre ned i Framstrædet. I år har vi en anden situation, hvor der ikke har været den samme stærke strøm. Derfor har vi i år store områder med en meget lav koncentration af havis. Generelt var isen i 2007 tykkere end i dag. Derfor er forskerne ikke i tvivl om, at mængden af is i Arktis i år er lavere, end vi nogensinde tidligere har set,« forklarer Rasmus Tonboe.

»De seneste år er isen nord for Grønland om sommeren drevet ud i åbent vand, hvor den langsomt er smeltet. Samtidig har vi oplevet, at vi i dag har langt mindre is, der er flere år gammel. Derfor er isen tyndere.«

Rasmus Tonboe tør ikke komme med noget bud på, hvor hurtigt isen i Arktis vil forsvinde om sommeren.

»Men vi har de seneste 10 år bevæget os hen mod et mindre, tyndere og mere skrøbeligt arktisk isdække om sommeren. På den anden side kan en serie af relativt kolde somre betyde, at vi får en genopbygning af ældre is. Det er bare ikke det, vi regner med,« forklarer han.

Ifølge Georg Heygster er mindre is i Arktis i sig selv med til at øge afsmeltningen.

»Når et stykke af havet bliver isfrit, vil den mørke havoverflade absorbere mere varme fra Solen, hvorved endnu mere is vil smelte,« forklarer Georg Heygster.

CO2 får skylden Han er heller ikke bange for at placere ansvaret for udviklingen et bestemt sted:

»Den globale opvarmning hænger nøje sammen med vores udledning af CO2 til atmosfæren. Jo mere CO2, vi udleder, jo højere bliver den globale temperatur. Derfor er afsmeltningen af isen i Arktis et resultat af menneskelig aktivitet,« lyder det.

Når effekten er særlig tydelig i Arktis, hænger det ifølge Georg Heygster sammen med, at den globale opvarmning - ifølge alle klimamodeller - har en effekt, der er to-tre gange så kraftig i Arktis som på lavere breddegrader.

Effekten i form af højere temperaturer vil således være mindst omkring Ækvator, mens nogle prognoser vurderer, at især sommertemperaturen i Grønland og omkring den norske øgruppe Svalbard kan stige med helt op til 13-18 grader.

Copyright: Jyllands-Posten

Isen i Arktis
I perioden 1972-2000 dækkede isen i Arktis i gennemsnit:
Vinter (marts): Ca. 15 mio. km2
Sommer (september): Ca. 7 mio. km2

I 2011 har isen dækket:
Vinter: Ca. 13 mio. km2 (marts/ april 2011)
Sommer: Ca. 4,24 mio. km2 (11/ 9-2011) (Danmark dækker ca. 43.000 km2)

Temperaturen i det arktiske område har i år i gennemsnit været 1-4 grader varmere end i perioden 1981-2000.

Kilde: The National Snow and Ice Data Center/ Institute of Environmental Physics, University of Bremen.