Sitemap | Avanceret søgning |

Verdens befolkning klumper sig sammen

Urbanisering: Verdens byer vokser og vokser. Sidste år passerede byerne landområderne, så der nu bor flere mennesker i byerne end på landet. Om 40 år vil der være flere end dobbelt så mange i byerne som på landet. Det medfører en markant stigning i antallet af mennesker, der lider af sukkersyge og fedme.

Af Lars From
Publiceret 31-01-2011

Islumkvarteret Mathare i Kenyas hovedstad Nairobi bor knap 74.000 mennesker i primitive blikskure omgivet af affald, mudder samt skidt og møg. 16.000 mennesker deles om to toiletbygninger med 18 toiletbåse i hver.

De fleste indbyggere har dog ikke lyst til at besøge de ulækre og uhygiejniske toiletter, som man oven i købet skal betale for at benytte. De anskaffer sig i stedet en plastpose, som fyldes hjemme i stuen, får bundet en knude på og derefter kastes så langt væk som muligt. Derfor er mange af bliktagene i kvarteret fyldt med små, farvestrålende plastposer - såkaldt "flyvende toiletter".

Strømmen "låner" indbyggerne bare fra det offentlige elnet, hvor et virvar af ledninger gør strømforsyningen til en livsfarlig og særdeles brandfarlig cocktail. På samme måde skaffes vand ved at bore hul i den kommunale vandledning. Jorden er også blot et stykke land, hvor den enkelte har slået sin primitive hytte op - uden at tænke på, hvem der ejer jorden.

Der bor i alt godt 3,1 millioner mennesker i Nairobi, selv om byen kun er designet til at huse omkring 300.000.

Ikke overraskende florerer sygdomme som diarre, malaria, kolera, lungebetændelse og alle mulige former for infektioner hyppigt.

Dertil kommer en stribe nye livsstilssygdomme, fordi folk er flyttet fra et aktivt liv på landet med masser af hårdt arbejde og simpel kost til et mere stillesiddende liv inde i byen med usund mad og meget lidt motion.

Derfor breder sukkersyge, for højt blodtryk, hjerteproblemer og kræft sig nu også, fortæller Marie-Louise Gotholdt, leder i Dansk Røde Kors' internationale strategienhed.

Voldsom vækst i slumbyer og -kvarterer Slumkvarteret Mathare og resten af Nairobi er gode eksempler på mange af de slumbyer og andre slumlignende kvarterer, der er skudt op overalt i de fattige lande. Man finder i dag slum i f. eks. Nairobi, Bangkok, Buenos Aires, Manila og Delhi. I alt bor omkring en milliard af verdens godt 6,5 milliarder mennesker i slumkvarterer. Det ventes at være steget til ca. 1,4 milliarder i 2020.

FN's befolkningsprognoser viser, at stort set hele befolkningsvæksten de næste årtier vil foregå i byerne i de fattige lande og i mellemindkomstlandene, mens millionbyerne i de rige lande ikke vil vokse af betydning.

I dag bor godt 2,5 milliarder mennesker i byerne i lav-og mellemindkomstlandene - stort set det samme antal, som der boede i hele verden i 1950. I 2030 vil det ifølge FN være steget til knap fire milliarder.

Det er dog ikke kun i de fattige lande, at byerne er eksploderet. Verdens suverænt største by er japanske Tokyo med godt 37 millioner indbyggere efterfulgt af Shanghai og Mexico City, begge med omkring 20 millioner.

USA's største by, New York, ligger på fjerdepladsen med knap 19 millioner indbyggere.

Når man møder slummen og ser de primitive og ofte umenneskelige forhold, som millioner af mennesker lever under, undrer de fleste sig over, hvorfor så mange mennesker søger fra den friske luft og de grønne marker på landet og ind til fattigdommen, forureningen og slummen i byerne.

Værdierne skabes i byerne
Forklaringen er, at mennesker generelt bliver rigere, har lidt lettere ved at få job, uddannelse, lægehjælp og hjælp ved fødsler, når de flytter ind til byerne. Således viser tal f. eks., at mens "kun" 40 pct. af Afrikas befolkning bor i byerne, er det alligevel der, at 80 pct. af kontinentets bruttonationalprodukt bliver skabt.

I flere hjælpeorganisationer, herunder FN's sundhedsorganisation WHO, taler man om de oversete problemer eller endda om den oversete katastrofe i byerne på grund af striben af nye sundhedsproblemer, som ingen rigtig har forberedt sig på.

Hos Røde Kors medgiver Marie-Louise Gotholdt, at byerne giver en masse nye muligheder, men hun peger også på en stribe nye og hidtil oversete problemer som følge af urbaniseringen.

»60 pct. af dem, der bor i byerne i Afrika syd for Sahara, bor i slumkvarterer. Og andelen vokser. Der er ekstra mange problemer i byerne, fordi de nye kvarterer ikke er planlagt ordentligt, og infrastruktur og services ikke når ud til folk. Man har ingen ejendomsret til husene og jorden - og folk bor alt for tæt.« »Samtidig er mange af de sociale fællesskaber forsvundet i takt med, at folk er flyttet fra landet til byen. Der er ikke samme type af kollektivt ansvar som på landet, og mange af de økonomiske sikkerhedsnet er også forsvundet. Det øger folks sårbarhed,« forklarer Marie-Louise Gotholdt.

Nye sygdommer breder sig Hun er samtidig bekymret over de nye sygdomme, der breder sig.

»Vi ser nye livsstilssygdomme dukke op, fordi folk rører sig for lidt og spiser for usundt. Hvis man ikke arbejder i marken og samtidig spiser usund mad som hvidt brød, bliver diabetes et stigende sundhedsproblem.

« Den kaotiske og uplanlagte måde, som mange bor på i slumkvartererne i og omkring de store byer, er et kæmpe problem.

Problemet blev tydeligt for enhver, da et jordskælv i januar sidste år ramte hovedstaden Port au Prince i Haiti. Over 300.000 af byens ca. to millioner indbyggere omkom i murbrokkerne, da et jordskælv på 7,0 på Richterskalaen ramte det fattige land.

Stort set alle bygninger kollapsede i en af de værste naturkatastrofer i nyere tid.

Forberedt på naturkatastrofer Da et langt kraftigere jordskælv på 8,8 Richter kort tid efter ramte Chile - herunder også flere store byer - omkom kun nogle få hundrede mennesker, fordi både bygninger og mennesker var langt bedre forberedt til at modstå en sådan katastrofe. Det viste samtidig, at store byer ikke behøver være ensbetydende med store problemer - hvis man blot tænker sig om og planlægger udviklingen.

»I Port au Prince så man, at byen ikke var gearet til at håndtere en sådan situation. Tilsvarende har vi set katastrofer udvikle sig ved mudderskred på bjergskråninger i Brasilien, hvor folk ikke burde bo, men alligevel gør det, fordi mange byer er fyldt med illegale boliger.« »Andre steder er det elledninger, der hænger alt for lavt eller ligger og flyder på jorden, så der opstår brande, som bagefter breder sig voldsomt, fordi folk bor alt for tæt, og det derfor ikke er muligt at få hjælp frem i tide,« siger Marie-Louise Gotholdt.

Hun mener, at mange regeringer og organisationer har sovet i timen, fordi man længe har været klar over, at problemerne hobede sig op i og omkring de alt for hurtigt voksende storbyer, men intet har gjort.

»Vi har set det komme i lang tid. Alle burde have forholdt sig til det. Men det er ikke sket i tilstrækkeligt omfang.« Koncentrerer sig om landområder Dansk Røde Kors har på verdensplan 39 udviklingsprogrammer inden for sundhed og katastrofeforebyggelse. Kun et par projekter foregår i byer, mens de øvrige gennemføres på landet. Ifølge Marie-Louise Gotholdt vil Røde Kors i fremtiden sætte øget fokus på problemerne i byerne, mens man dog i Afrika fortsat vil have stort fokus på landområderne, fordi det stadig er der, at de fleste fattige afrikanere bor.

I FN's befolkningskontor, United Nations Population Fund, understreger den nordiske chef, Pernille Fenger, at der også er fordele ved, at stadigt flere flytter ind til byerne.

»Jeg vil ikke negligere, at millioner af mennesker lever i byerne under uacceptable forhold. Men vi ser også, at urbanisering giver specielt kvinder nye og bedre muligheder.

Pigerne går længere tid i skole, har større mulighed for at få en uddannelse og job, de får børn senere og kan give deres børn en bedre opvækst,« forklarer Pernille Fenger.

Bedre muligheder for at få hjælp
»Det er klart, at der også i byerne er store problemer med sexoverfald, prostitution og hiv/ aids. Til gengæld har kvinderne inde i byerne bedre muligheder for at få hjælp ved fødsler. Hver dag dør 1.000 kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel - inde i byerne er der større mulighed for at få kejsersnit og komme på en lægeklinik, hvis det er nødvendigt. Byerne giver især forbedrede levevilkår for kvinderne,« mener hun.

For indbyggerne i ulandene er storbyerne ofte landbefolkningens eneste chance for at slippe ud af fattigdommen. Samtidig viser al erfaring, at mennesker faktisk lever længere i byerne, og at mange byer kan være langt sikrere steder at opholde sig ved katastrofer som oversvømmelser eller jordskælv, hvis de er bygget og planlagt ordentligt.

Selv om mange af tilflytterne ender i slumkvartererne, er der også mange, der slipper ud og får sig et bedre og mere anstændigt liv. Fra 2000 til 2010 flyttede 227 millioner mennesker således væk fra slumkvartererne, viser tal fra Internationalt Røde Kors.

Befolkningstilvæksten i verden ser ud til at stoppe omkring 2050, mens væksten i byernes størrelse ikke ser ud til at stoppe så langt frem, som prognoserne går.

Mellem 1995 og 2005 voksede antallet af mennesker i byerne i udviklingslandene med 165.000 - om dagen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten