Sitemap | Avanceret søgning |

Færre fugle, fisk og planter

Rapport: Floraen og faunaen i Danmark er blevet fattigere. En række arter er forsvundet eller er på vej til at forsvinde fra den danske natur.

Af Lars From
Publiceret 12-01-2011

En køretur langs en dansk landevej bød tidligere på et bredt udsnit af den danske flora i form af vilde blomster og planter. I dag er det ofte brændenælder, vild kørvel eller bare græs, der dominerer.

De hårdføre arter har udkonkurreret de mindre hårdføre. Samtidig er fugle som engryler, brushøns og kobbersnebber mere eller mindre forsvundet fra den danske natur.

Det konstaterer Kaj Sand Jensen, professor i vandløbsøkologi og ansvarlig for undervisningen i biodiversitet ved Københavns Universitet. Han anklager regeringen for at have forværret naturens tilstand mærkbart gennem de seneste knap 10 år.

Initiativer er gået i stå
»En række af de initiativer, der kørte i 1990' erne, er gået i stå. Se på regeringens plan for grøn vækst, hvor den landbrugsmæssige del er gennemført, mens den grønne del ikke er gennemført. Når det handler om vandløb og kyster, hvor der var fremskridt, er mange initiativer sat i stå eller gjort til direkte tilbageskridt.«

Ifølge Kaj Sand Jensen er problemerne i det åbne land på hederne og græsarealerne for nylig blevet forværret yderligere.

»Det åbne land fik et voldsomt skud for boven, da regeringen ophævede ordningen med braklægning. Man gav 140.000 ha fri, som stort set alle endte med at blive opdyrket til skade for naturen og biodiversiteten. Ved samme lejlighed forsvandt også en række små områder. Det har været rigtigt slemt for naturen,« mener Kaj Sand Jensen.

Miljøminister Karen Ellemann (V) afviser anklagerne.

Indsats har haft effekt
»Ifølge rapporten er der faktisk tegn på, at den hidtidige indsats med bl.a. vandmiljøplanerne har haft en effekt. Der er f. eks. fremgang i søer og vandløb,« mener miljøministeren, der understreger, at landbruget skal med i en fremtidig løsning.

»Landbruget er en vigtig del af løsningen, fordi landbruget forvalter op mod to tredjedele af Danmarks areal. Samtidig skal man huske på, at den danske regering arbejder på at flytte landbrugsstøtten fra individuelle landbrug til miljøformål for på den måde at kunne fremme en indsats for at forbedre biodiversiteten,« lyder det fra Karen Ellemann.

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, Aarhus Universitet, er én af forskerne bag gennemgangen af de danske økosystemer. Man har undersøgt naturens tilstand i skovene, i havet, vandløbene, søerne, på hederne, engene, moserne, langs kysten, på markerne samt naturen i og omkring byerne.

Tilbagegang fortsætter
»Vi kan konstatere, at det især er de næringsfattige økosystemer som heder, græsland, moser og enge, der lider. Tilbagegangen i biodiversiteten fortsætter i alle de ni økosystemer, vi har undersøgt. Dermed fortsætter den tilbagegang i naturen, som vi har haft i hvert fald i 200 år, fordi naturen bliver fortrængt i takt med, at vores velstand stiger, og vi bliver flere mennesker,« lyder det fra Rasmus Ejrnæs, der også peger på den intensive produktion i landbrug og skovbrug som en del af forklaringen.

Rapporten offentliggøres næste torsdag i forbindelse med et symposium på Aarhus Universitet, hvor 250 danske forskere mødes for at drøfte naturens tilstand. Mens insekter, sommerfugle, frøer og svampe er på retur, klarer f. eks. rådyret sig til gengæld fremragende.

»Rådyret klarer sig supergodt, fordi det ikke er kræsent. Til gengæld er der områder, som vi har omdannet til rene ørkner. Det gælder f. eks. mange af vandhullerne og engene, der er blevet fyldt op og dyrket. Her er det svært for frøer at klare sig. På samme måde lider mange nøjsomhedsplanter, der ikke kan konkurrere med arter, der lever godt af de mange næringsstoffer, vi sender ud i naturen,« fortæller Rasmus Ejrnæs.

Insekter og svampe, der lever i døde træer, går tilbage, fordi man i et moderne skovbrug ikke levner meget træ til biller, svampe og insekter. På samme måde har de insekter og dyr, der tidligere levede på køernes kokasser eller af anden gødning, problemer, fordi dyrene ikke kommer på græs.

Rasmus Ejrnæs tror ikke på, at naturen for alvor vil blive prioriteret, eller at tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed vil blive standset - før det er finansministrene og ikke miljøministrene, der forhandler nye miljø-og naturaftaler på plads. Den opfattelse deler miljøminister Karen Ellemann ikke.

I oktober aftalte hun sammen med 100 miljøministre fra hele verden, at man i 2020 vil have stoppet naturens tilbagegang og genoprettet en række af de ødelagte økosystemer. Det er 10 år senere end den oprindelige plan.

»Jeg tror, at det vil lykkes, fordi vi som ansvarlige politikere er klar over, hvilke konsekvenser en fortsat tilbagegang i den biologiske mangfoldighed vil have,« siger Karen Ellemann.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten