Sitemap | Avanceret søgning |

Biobrændsel skader klimaet

Rapport: Biobrændstoffer i bilernes benzintanke skader klimaet op til 2,5 gange så meget som traditionel benzin og diesel. Det viser en rapport, som flere danske miljøorganisationer har fået udarbejdet.

Af Lars From og Morten Zahle
Publiceret 08-11-2010

Kom bioethanol i benzinen og hjælp klimaet ved at udlede færre drivhusgasser.

Det har hidtil været beskeden fra politikere, olieselskaber og mange forskere. Men biobrændstofferne kan have den stik modsatte effekt, konstaterer en rapport, som Institute for European Environmental Policy, IEEP, har lavet på vegne af bl. a. Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace og miljøorganisationen Noah.

»Rapporten viser, at biobrændstofferne resulterer i udledning af mellem 81 og 167 pct. flere drivhusgasser end traditionel benzin og diesel,« lyder det fra Dan Belusa, ekspert i biobrændstoffer hos Greenpeace.

»I virkeligheden er biobrændstoffer værre end fossile brændsler som olie og benzin.

De øger både afskovningen og udledningen af CO2.« IEEP har set på klimaeffekten af de biobrændstoffer, som EU-landene selv har meldt ind, at de vil satse på, og samtidig beregnet effekten af, at der fældes skove og omlægges afgrøder, så der kan blive produceret biobrændstoffer i stedet for f. eks. fødevarer.

»Hidtil har man ikke set på den afledte effekt af at satse så massivt på at producere biobrændstoffer.

Men rapporten viser, at man i 2020 vil have øget udledningen med mellem 27 og 56 mio. tons CO2 pr. år - svarende til effekten af at sende ekstra 12-26 mio.

biler på gaden,« siger Dan Belusa.

Professorer er uenige
Professor i miljøregnskab ved SDU, Henrik Wenzel, er enig i rapportens konklusion.

»De fleste hidtidige studier har ikke lavet en tilstrækkelig helhedsbetragtning af biobrændsel, men når man ser på de afledte effekter, kommer man frem til, at biobrændstof giver en væsentlig forringelse af drivhusgasbalancen,« siger han.

Claus Felby, der er professor i bioenergi ved Københavns Universitet, er skeptisk.

»Der er gode, og der er dårlige måder at fremstille biobrændstof på. Hvis man bruger landbrugsjorden effektivt til at producere majs eller hvede, som både kan bruges som dyrefoder og brændstof, er det fornuftigt,« mener Claus Felby.

Fatale konsekvenser
I dag skal mindst 5,75 pct. af benzinen i EU-landene være biobrændstof, mens andelen i 2020 skal være steget til mindst 9,5 pct. Samtidig forlanger EU, at det biobrændstof, der anvendes, minimum udleder 35 pct. mindre CO2 end traditionelt brændstof, mens det i 2017 skal være nået op på 50 pct.

Problemet er ifølge Greenpeace, at man ikke medregner de afledte effekter ved at satse så massivt på biobrændstoffer.

»I virkeligheden er biobrændstoffer værre end fossile brændsler som olie og benzin.

Det er derfor vanvittigt, at man tvinger borgerne til at hælde biobrændstoffer - produceret af fødevarer - i deres biler. Det øger både afskovningen og udledningen af CO2,« mener Dan Belusa.

Ifølge rapporten vil konsekvensen af den voldsomme satsning på biobrændstoffer være, at der frem til 2020 skal inddrages 69.000 kvadratkilometer landbrugsareal til at dyrke biobrændstoffer - ca. halvanden gange Danmarks samlede størrelse.

Ifølge formanden for Mellemfolkeligt Samvirke, Trine Pertou Mach, kan EU's energipolitik få fatale konsekvenser for verdens 925 mio. sultende mennesker.

»EU's politik tager maden ud af munden på verdens sultne og putter den i stedet i europæiske benzintanke. I store dele af verden er der mangel på fødevarer, og situationen bliver værre, hvis EU skal leve op til sine klimamål,« siger Trine Pertou Mach.

Stigende fødevarepriser
Professor Henrik Wenzel er enig i, at et øget europæisk forbrug af biobrændsel vil underminere kampen mod fattigdom og sult.

»Hvis vi går seriøst ind i, at afgrøder fra landbruget skal bruges som brændsel i transport-og energisektoren, vil det påvirke fødevarepriserne voldsomt, og det kommer til at gå ud over de mindst betalingsdygtige.

Flere fattige vil komme til at sulte,« siger han.

Inden udgangen af 2010 skal EU-kommissionen levere en rapport, der redegør for, hvordan EU vil tackle og minimere den indirekte drivhusgas-udledning, der er forbundet med biobrændstoffer som følge af afskovning i områder, hvor der er behov for nye markområder til dyrkning af afgrøderne.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Fakta: BIOBÆRNDSTOFFER Fødevarer og affald i tanken
To typer biobrændstoffer
1. generation: Fremstilles af stivelse og sukkerholdige råvarer, typisk hvede, majs eller sukkerrør. Kræver relativt meget energi at fremstille. I direkte konkurrence med fødevarer.

2. generation: Fremstilles af affalds-og biprodukter med masser af tørstof, typisk halm, træ og organisk affald fra landbrug, industri og husholdninger. Konkurrerer ikke med fødevarer. Er dyrere at fremstille.

Til benzinbilen: Ethanol, der er en slags alkohol, fremstilles f. eks. af hvede. Det sker ved en gæringsproces, som det kendes fra fremstilling af øl.

Til dieselbilen: Biodiesel laves af f. eks. raps, der presses og raffineres til en type dieselolie. Dilemma N Så længe der er mennesker, som sulter, er der modstand mod at bruge fødevarer til at lave brændstof til biler.

Samtidig er der mange eksempler på, at man fælder skov eller regnskov for at kunne dyrke sukkerrør eller lave palmeplantager til produktion af biobrændstof. Det skaber et stort ekstra udslip af CO2.

Krav om biobrændstof i transportsektoren 2010:
Benzin: 5 pct. bioethanol
Diesel: 0 pct. biodiesel

2011:
Benzin: 5 pct. bioethanol
Diesel: 7 pct. biodiesel

2020:
Hele EU i gennemsnit: 9,5 pct. i både benzin og diesel.