Sitemap | Avanceret søgning |

Vi skal lære at tage bussen

Trafik: Regionerne vil øge antallet af buspassagerer med 50 pct. i løbet af 10 år. Det skal ske med flere afgange, mere direkte busser samt bedre ruter.

Af STEFFEN STUBAGER & LARS FROM
Publiceret 02-11-2009

Det nytter ikke blot at bygge flere motorveje og investere milliarder i nye tog, hvis man ikke også satser kraftigt på busserne, mener regionsformand Carl Holst (V) fra Region Syddanmark, der er formand for regionernes udviklingsudvalg.

»Vi skal i løbet af de næste 10 år have 50 pct. flere til at tage bussen. Nu har vi på få år set 100.000 familier investere i bil nummer to eller tre, og hvis ikke vi satser mere på pendlerne, bliver den kollektive trafik ikke et alternativ til privatbilen,« lyder det fra Carl Holst.

»Vi kan kun få flere til at tage bussen, hvis der bliver flere afgange, højere frekvens og bedre fremkommelighed for busserne. Folk vil gerne rejse kollektivt, men kun hvis den kollektive trafik er et ægte alternativ til privatbilen, ellers undgår vi ikke, at endnu flere familier får bil nummer to.«

Carl Holst mener ikke, at Danmark kan nå målet om reducere trafikkens udledning af drivhusgasser med 20 pct. i 2020, hvis der ikke er flere, der begynder at tage bussen.

Ifølge Carl Holst er busserne samtidig nødvendige, hvis man skal øge antallet af rejsende i togene, sådan som regeringen ønsker. Mange af togpassagererne bruger nemlig bussen enten til eller fra toget.

Regionerne præsenterer i dag et udspil, der skal skaffe de mange nye kunder i busserne.

Blandt andet skal busserne kunne komme hurtigere frem i Århus, Aalborg og København, og der skal opstilles bedre informationstavler om busafgange ved stoppestederne.

Billigere billetter

Samtidig vil regionerne indgå aftaler om pålidelig busdrift på Fyn, mens man i hovedstatsområdet vil øge hastigheden på A- og S-busser med 10 pct. Busser, S-tog og regionalrog skal køre med en frekvens på 33 pct. oftere end i dag. Desuden skal billetpriserne sænkes med 25 pct.

Men Carl Holst tror ikke, at det er prisen, der er afgørende. Til gengæld mener han, at alle regioner er villige til at bruge flere penge på busserne.

»Vi har i Region Syddanmark brugt 10 mio. kr. ekstra de to seneste år - en stigning på ca. 10 pct. Og jeg tror, at alle regioner er villige til at bruge flere penge,« forklarer Carl Holst.

»Men der skal også komme flere penge fra staten. Vi skal tage busserne op i økonomiforhandlingerne med regionerne, fordi den kollektive trafik er noget, vi skal satse på.«

Mens regionerne ifølge Carl Holst ønsker at gøre mere for de busrejsende, så står det ifølge regionsformanden sløjt til i kommunerne, der har ansvaret for den lokale busdrift.

»Vi har således været rystede over at se, hvor ringe kommunerne har løst den opgave.«

Trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet mener, at de kollektive busser har to hovedformål:

»De har et socialt formål ved at sikre transport til dem, der ikke har nogen bil. Og så skal de gøre noget ved trængslen. Men set i forhold til udledningen af CO2 tror jeg ikke, at busserne har nogen stor effekt,« siger han.

De seneste år er der skåret kraftigt ned på busdriften mange steder. Det er blevet til færre busruter, færre afgange og færre passagerer.

Flere i bussen - færre cykler

Hvis der skal flere passagerer i busserne, er det imidlertid ikke helt enkelt, og det vil helt sikkert få færre til at cykle, mener Harry Lahrmann.

»Hvis man ser på bytrafik, konkurrerer bussen især med cyklen og bilen. Og i byer, hvor mange cykler som f.eks. i Odense, hænger det sammen med, at byen har en relativ dårlig bustrafik, mens byer som Århus, der har et veludbygget busnet, ikke har så mange, der cykler.«

En trafikforsker fra DTU minder om en række andre måder at løse problematikken om, at det er biler, og ikke busser og anden kollektiv transport, der stiger i popularitet i befolkningen.

»Vi skal have fat i mange flere tiltag. Roadpricing, elektronisk rejsekort og så videre. Sådanne ting trækker i den rigtige retning, men det er ikke bare noget, man kan udvikle og opstille henover en nat,« siger Ole Kveiborg fra DTU.

»Et plus ved, at der kommer flere biler på vejene, er dog, at det gavner mobiliteten i samfundet. Men vejer man de negative faktorer op med mobiliteten, tyder meget på, at de negative faktorer i sidste ende vejer tungest. Det er skidt. Derfor er det helt fint, hvis nogle kan få kurven til at pege i den rigtige retning,« siger han

Flere biler i familierne
Kilde: Rina Kjeldgaard