Sitemap | Avanceret søgning |

Vand - for meget eller for lidt

Klima: Vand giver problemer for millioner af mennesker over hele kloden. Enten er de ved at drukne i alt for meget vand, eller også har de ikke adgang til rent vand. Klimaforandringerne gør tingene værre.

Af Lars From
Publiceret 28-09-2009

Vand er afgørende for alt liv på jorden.

Mennesker kan ikke overleve uden. Og i takt med at klimaet ændrer sig, er vand blevet et af dette århundredes vigtigste emner.

Nogle har for meget, andre for lidt. På grund af klimaforandringerne bliver det markant værre de kommende år, mener forskerne.

Det er nemlig ikke kun i Danmark, at vandet kommer i lidt for rigelige mængder i form af kraftige regn- eller tordenbyger, der sætter kældre under vand eller omdanner små bække til rene floder, som ødelægger alt på deres vej.

Stadig oftere bliver det sydlige Afrika, Asien, Europa eller Mellemamerika ramt af voldsomme regnskyl eller daglangt, vedvarende regnvejr, der sætter store områder under vand, skyller marker og afgrøder ud i havet og sender folk fra hus og hjem. Ofte med tab af menneskeliv.

Andre steder medfører klimaforandringerne, at der kommer mindre nedbør, at ørkener breder sig, og at især mennesker i nogle af verdens fattigste lande i stigende grad kommer til at mangle rent drikkevand.

Den helt store joker er, at der bliver langt mere vand i verdenshavene. Dels fylder vand mere, jo varmere det er, dels er de store iskapper på Grønland og Antarktis begyndt at smelte. Endelig smelter gletsjerne over det meste af Jorden i disse år, fordi temperaturen de seneste godt 100 år er blevet ca. 0,7 grader højere - og ventes at stige med yderligere mindst et par grader de kommende knap 100 år.

Kamp om vandet

Der er vand nok på kloden. 70 pct. af vores planet er dækket af vand, men 97,5 pct. er saltvand. Og adgangen til drikkevand er ulige fordelt.

73 pct. af verdens befolkning bor i Afrika eller Asien, der tilsammen kun råder over 44 pct. af verdens ferskvandsressourcer.

På den anden side bor kun otte pct. af klodens befolkning i Nordamerika, der til gengæld råder over 15 pct. af det tilgængelige ferskvand.

FN's landsbrugs- og fødevareorganisation, FAO, skønner, at hvert femte udviklingsland inden udgangen af 2030 vil få alvorlig mangel på vand.


San Augusta, Almeria i Spanien
I San Augusta, Almeria i det sydlige Spanien, kan man i ørkenen se gigantiske mosaikker af drivhuse, hvor der dyrkes grøntsager. Spanierne regner med, at om 50 år vil en tredjedel af landet være dækket af ørken.

I 2003 fik Europa en smagsprøve på, hvilken slags klima vi - formentlig - kan forvente i fremtiden. En voldsom hedebølge med temperaturer på langt over 40 grader i flere uger tog livet af titusindvis af europæere. Især landene omkring Middelhavet kan vente mere af samme slags, vurderer klimaforskerne. Og i Spanien og Portugal breder ørkenområderne sig allerede, så man er begyndt at importere vand fra udlandet.

Ørken i Spanien

FN's Klimapanel, IPCC, forudser, at gennemsnitstemperaturen i Spanien i 2070-2100 vil være steget med syv grader, og at landet vil være ramt af hyppige hedebølger. Den regn, der kommer, vil komme i kraftige byger og formentlig være ødelæggende for plante- og dyreliv. Spanierne selv regner med, at en tredjedel af det land, der i årtier har været et af danskernes foretrukne ferieparadiser, om 50 år vil være omdannet til ørken.

I lande som Indien og Kina falder grundvandet med to-tre meter om året, fordi trækket på vandressourcerne er enormt for at kunne brødføde de store befolkninger.

Netop verdens voksende befolkning anses af nogle forskere for at være et af de helt store problemer, fordi mennesker udover at kræve plads også er storforbrugere af vand.

På 100 år er Jordens befolkning tredoblet, mens vores vandforbrug er syvdoblet. FN forventer en yderligere befolkningstilvækst på 50 pct. de næste 20 år.

Havet kommer

Da IPCC i 2007 kom med sin seneste klimarapport, talte forskerne om en stigning i vandstanden på mellem 18 og 58 centimeter frem mod 2100. Men heri havde man stort set ikke medregnet nogen effekt fra afsmeltningen af indlandsisen - fordi det først er indenfor de seneste to-tre år, at forskerne har kunnet dokumentere, at isen nu er begyndt at smelte. Hvert år forsvinder godt 200 kubikkilometer is fra indlandsisen på Grønland - vand der løber ud i havet.

Ifølge professor Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, der i årevis har beskæftiget sig indgående med klimaet og klimaforandringerne, har udsigten for vandstanden i verdenshavene ændret sig dramatisk de seneste par år.

»Det mest sandsynlige er, at vandet i løbet af 100 år vil være steget med omkring en meter. I IPCC's forudsigelser har man næsten udelukkende regnet på, hvor meget vandet vil stige, fordi det udvider sig, når temperaturen stiger. De nye beregninger tager både højde for, at vandet udvider sig, og effekten af, at der smelter sne og is på bl.a. Grønland og i Antarktis,« lyder det fra Eigil Kaas.

Hvis isen på Grønland og i Antarktis for alvor begynder at smelte, vil vandet i verdenshavene stige dramatisk. Alene Grønland indeholder så meget vand, at havet vil stige med syv meter, hvis det hele smelter.

På Antarktis ligger verdens største samling af ferskvand. Smelter al isen her, vil det få havet til at stige med 60 meter.

Ingen forventer, at hverken Grønland eller Antarktis vil smelte helt de første mange hundrede år. Men hvis f.eks. en tredjedel af isen på Grønland forsvinder på grund af global opvarmning, vil det - måske i løbet af nogle få hundrede år - få verdenshavene til at stige med et par meter.

Baglæns regnestykke

Klimaforsker Aslak Grindsted fra Niels Bohr Instituttet har forsøgt at regne baglæns ved at se på, hvad der er sket med havniveauet under tidligere klimaforandringer. På den måde har han fundet ud af, at vandet i den lune Middelalder stod 20 centimeter højere end i dag, mens vandstanden i 1700-tallet, da især Europa var ramt af en lille istid, stod ca. 20 centimeter lavere end i dag.

Aslak Grindsted mener, at havet vil stige med mellem 90 centimeter og 1,3 meter frem til 2100.