Sitemap | Avanceret søgning |

I skole fjernt fra mor og far

Skolen på tropeøen Funafuti er på samme tid meget forskellig og temmelig ens i forhold til danske skoler. Børnene går gratis i skole, men på grund af de store afstande, må mange bo hos pårørende langt væk fra mor og far for overhovedet at kunne gå i skole.

Af Lars From og Klaus Dohm
Publiceret 13-04-2004

For at kunne gå i skole, er 12-årige Seni nødt til at bo hos sine bedsteforældre på øen Funafuti i den lille østat Tuvalu midt ude i Stillehavet.

Ligesom mange andre elever på Nauti Primary School er hun tvunget til at bo langt væk fra sine forældre for at have mulighed for at gå i skole. Der er nemlig ikke skole på alle de små bitte øer i østaten Tuvalu.


Klassebillede
Eleverne fra 7.klasse på Nauti Primary School på Funafuti.
Foto: Niels Hougaard

Det er Seni dog ikke ked af, da hun trives godt ved at bo hos sine bedsteforældre.

Den 12-årige pige, der aldrig har været udenfor Tuvalu, drømmer om en dag at blive sygeplejerske. Derfor slider hun hårdt i skolen:

»Jeg er glad for at gå i skole og arbejder hårdt for at lære så meget som muligt,« fortæller Seni, hvis forældre bor på en fjerntliggende ø to-tre dages sejlads væk.

I grundskolen lærer de 870 elever på Nauti Primary School tuvalunesisk, der er det lokale sprog på Tuvalu - et sprog nært beslægtet med det polynesiske sprog tokelauanesisk. Derudover bliver eleverne undervist i engelsk, matematik, socialvidenskab og lignende fag, selv om det er meget få elever, der kan tilstrækkeligt med engelsk til at gennemføre en samtale.

Trods placeringen midt under tropernes stegende sol, begynder de små elever i grundskolen, der aldersmæssigt ligger mellem 6-7 og 12-13 år, hver dag klokken otte om morgenen og slutter først omkring 13.30. I mellemskolen er mødetiden fra otte til 15. Her er alderen på eleverne typisk mellem 13 og 18 år.


Skoleelever på Tuvalu
Eleverne i skolen på Funafuti skal gå i skoleuniform. Den koster hvad der svarer til 25 danske kroner.
Foto: Niels Hougaard

Tidligere gik alle elever automatisk videre til mellemskolen, når de blev gamle nok. Men nu har man indført en test, så kun de elever, der er dygtige nok, kan gå videre.

»Man rykker kun op i mellemskolen, hvis man kan bevise, at man har de nødvendige kundskaber og kan klare en test. Består man ikke, må man gå året om,« forklarer Nalu Nia, der er klasselærer for en 7.klasse på Nauti Primary School.

Kun to ud af tre består testen, og hvis man dumper to gange, må man finde en anden skole, hvis man ønsker at fortætte.

Tuvalus undervisningsminister og fungerende premierminister, Alesana Kleis Seluka, som i øvrigt har forfædre, der stammer fra Sønderjylland, forklarer testen således:

»Kravene til eleverne stiger. Derfor har vi forsøgt at skabe et system, der får børnene til at arbejde hårdere med at tilegne sig den nødvendige viden, så de bedre kan sikre sig en fremtid med uddannelse og arbejde.«

Det er i princippet gratis at gå i grundskolen på Tuvalu. Men i realiteten må eleverne alligevel betale omkring 10 kroner pr. semester - cirka 30 kroner om året - for at modtage undervisning. Og for en familie, der blot har et par hundrede kroner at leve for hver måned, er det mange penge.

Dertil kommer en skoleuniform, forældrene skal betale. Den koster andre 25 kr.

Og hvis eleverne kommer igennem testen og får lov at rykke op i mellemskolen, er prisen for at gå i skole her pludselig omkring 750 kroner pr. år. Det er ganske enkelt for dyrt for mange af de fattige indbyggere i øriget.

Tuvalu har en offentlig grundskole på hver af de større øer. Hertil kommer et par skoler drevet af missionærer. Der findes i hele landet kun en enkelt offentlig mellemskole samt to private. Dertil kommer at hovedparten af de rige indbyggere på Tuvalu vælger at sende deres børn på privatskole, typisk på Fiji, der er en noget rigere og mere veludviklet ønation knap to-en-halv times flyvning mod syd.

Selv om det meste er anderledes i skolerne på Tuvalu, er der dog også ting, der ligner forholdene i Danmark.

Børn i hele verden skal have frokost for at kunne følge med i timerne. Og på Nauti Primary School foregår det enten i form af en madpakke, at mor eller far kommer forbi med lidt frokost, eller ved at ungerne har penge med hjemmefra og så smutter ned til den lokale købmand i spisepausen og køber lidt lækkert.

Kazim på 13 er en af dem, der som regel har penge med til snacks. Han er samtidig én af de få elever på skolen, der har været udenfor Tuvalu. Han boede et år på Fiji sammen med sine forældre.

Nu drømmer Kazim om en dag at blive læge og få sig et godt job.

Det bliver næppe på Tuvalu.