Sitemap | Avanceret søgning |

Vandet i verdenshavene vil stige

Mennesker, som lever på lavtliggende småøer, risikerer, at deres hjem forsvinder i havet i løbet af de næste 100 år.

Af Lisbeth Bjerre
Publiceret 13-02-2004

Klimaforandringer vil ifølge FN's Klimapanel, IPCC, få vandstanden i havene til at stige de kommende 100 år.

Dermed risikerer mange lavtliggende øriger langsomt at blive spist af havet. Det gælder kendte feriedestinationer som Maldiverne og Seychellerne i det Indiske Ocean samt fattige lande som Tuvalu i Stillehavet, hvor landets højeste punkt ligger bare fire meter over havets overflade.

Men det er ikke kun øboerne, der er truet af stigende vandstande. De mennesker, som bor i deltaområder ved floder, kan også blive hårdt ramt. Det gælder især mange udviklingslande i Sydasien som f.eks. Bangladesh, hvor millioner af mennesker risikerer at blive hjemløse, hvis deres jord bliver oversvømmet.

Årsagerne til de stigende vandstande er mange og komplekse, men den globale opvarmning fremhæves som hovedårsag. FN's Klimapanel har beregnet, at den gennemsnitlige temperatur på jordens overflade vil stige med mellem 1,8 og 4,0 grader over de næste 100 år, og i samme periode forudser klimapanelet, at vandstanden i verdenshavene vil stige et sted mellem 18 og 59 centimeter. Nogle klima- og iskerneforskere mener imidlertid, at havet vil stige endnu mere, fordi isen i Grønland nu også er begyndt at smelte.

Hvorvidt og hvor meget beboerne i de udsatte områder rammes, er svært at forudsige. Hvis vandstanden stiger 18 centimeter, vil det kun have begrænsede konsekvenser. Hvis vandstanden derimod stiger med 59 centimeter, vil millioner af mennesker formentlig blive påvirket af oversvømmelser.

Kort- og Matrikelstyrelsen i Danmark afsluttede i 2002 en kortlægning af ændringerne i verdenshavenes vandstand gennem de seneste 10 år via to europæiske radar-satellitter, ERS1 og ERS2. Resultaterne viser, at der rundt omkring i verdens have er store variationer i, hvor meget vandstandene har ændret sig.

Det generelle billede er dog, at vandstanden stiger hurtigere end tidligere. En sammenligning med havoverfladens temperaturændringer (som også er kortlagt med ERS1 og ERS2) viser også, at der er en sammenhæng på 60-70 pct. mellem stigninger i vandstanden og temperaturen. Det vil sige, at i 60-70 pct. af tilfældene, hvor man har målt temperaturstigninger, er der også en stigning i vandstanden.

Der er flere grunde til, at et varmere klima vil få vandstanden til at stige. For det første vil højere lufttemperaturer få havtemperaturen til at stige. Sker det, vil det i sig selv øge vandstanden, fordi varmt vand fylder mere end koldt vand.

De stigende temperaturer får også en del af Jordens gletsjere til at smelte, og FN's Klimapanel forudser, at det kan få vandet til at stige flere centimeter de næste 100 år. Dertil kommer afsmeltning af ismasserne i Grønland og Antarktis.

Hvis ismasserne i Grønland smelter helt, vil det ifølge IPCC alene få vandstanden i verdenshavene til at stige med omkring syv meter. Det anses dog ikke for sandsynligt før om mange hundrede år, selv om der i dag sker en nettoafsmeltning på mellem 100 og 200 kubikkilometer is om året.

Hvis Antarktis smelter helt, vil det alene få vandstanden til at stige med omtrent 60 meter. Men her er der endnu ingen afgørende beviser på, at isen for alvor er begyndt at smelte. Nogle forskere mener derimod, at omfanget af ismasserne vil blive større og dermed få vandstanden til at falde, da frossent vand fylder mindre - mens andre mener, at ismasserne vil begynde at smelte, og dermed bidrage til de stigende vandstande. Dette understreger igen, at der er stor usikkerhed forbundet med prognoserne for vandstanden i verdenshavene.

Den umiddelbare løsning på stigende vandstande vil nogle steder være at etablere nye diger og udbygge de eksisterende diger. Digebygning øger dog samtidig risikoen for større katastrofer. Hvis et dige bryder sammen, kan hele byer og landskaber blive oversvømmet i løbet af få minutter. Diger udgør også en barriere for det flodvand, der skal ud i havet. Derfor skal de være dimensioneret både til almindelige vandstigninger og til de situationer, hvor flodvandet på grund af højvande og stormfloder ikke kan komme ud og derfor stemmes op inden for digerne. Således kan diger ikke løse alle problemer.

I Holland, hvor der er mange diger, vil en vandstigning på to meter i Nordsøen for eksempel stille digerne på en næsten umulig opgave, ikke mindst på grund af vandet fra Rhinen og dens bifloder. De mange sluseporte skal lukkes, og meget store landarealer vil være i fare for at blive oversvømmet, fordi floderne inde i landet ikke længere kan transportere vand ud i havene.

Digebygning er desuden heller ikke en realistisk løsning alle steder i verden. Mange af de områder, som vil være særligt udsatte ved stigninger i verdenshavenes vandstand, ligger nemlig i fattige lande, hvor der ofte slet ikke vil være ressourcer til at bygge de nødvendige diger.

Opdateret af Lars From, april 2008

Klimaet i Arktis
Arktis er et af brændpunkterne i de klimatiske ændringer. Overalt i Arktis sker smeltningen af is og optøningen af permafrost hurtigere end tidligere.
Gå til tema
Stiger vandstandene i Danmark?
Danmarks Metereologiske Institut, DMI, har målt vandstanden i de danske farvande siden slutningen af 1800-tallet. Beregninger af middelvandstanden omkring Danmark gennem de seneste 110 år viser, at vandstanden går op og ned. Middelvandstanden lå f.eks. næsten otte centimeter over 110 års-gennemsnittet i 1967, 1983 og1989, mens den lå otte centimeter lavere i1941 og 1996. Middelvandstanden svinger altså, men ifølge DMI har der ikke været en generel vandstigning i de danske farvande siden 1890. Målingerne viser dog, at udsvingene væk fra middelværdien er steget gennem de seneste 110 år.