Sitemap | Avanceret søgning |

Korallerne blegner

Stigende temperaturer i verdenshavene truer med at ødelægge de koraller, som naturen har opbygget gennem årtusinder. Endnu er korallerne på Funafuti-atollen på Tuvalu stort set intakte, men de første tegn på ødelæggelse er dukket op.

Af Lars From, Klaus Dohm og Niels Hougaard (foto)
Publiceret 08-04-2004

Funafuti, Tuvalu, Stillehavet


Korallerne blegner (1)

Foto: Niels Hougaard


Under vandet åbner sig en fantastisk fauna. Fisk i alle tænkelige farver svømmer rundt mellem lilla, grønne og gule koraller. En skildpadde har kort forinden været oppe at trække vejret ved havoverfladen.

Kun lyden fra vejrtrækningen gennem snorklen bryder stilheden i naturens eget akvarium.

Selv om de er usandsynligt smukke, er korallerne på Funafuti-atollen midt ude i Stillehavet dog ikke enestående. Masser af steder i havene rundt omkring på kloden kan dette imponerende skue af fisk og levende koraller opleves gennem dykkermasken.

Men måske ikke så meget længere.


Korallerne blegner (2)

Foto: Niels Hougaard

 

Forskere er bekymrede for, at stigende havtemperaturer er i færd med at ødelægge det farvestrålende fænomen, som naturen har brugt tusinder af år på at opbygge.

Ifølge en rapport, som den danskfødte professor Ove Hoegh-Guldberg fra University of Queensland i Australien i februar offentliggjorde, kan de fleste af verdens koralrev i værste fald være ødelagt i år 2100. Selv hvis korallerne overlever den opvarmning af kloden, som de fleste klimaeksperter mener, allerede er i gang, vil de tage hundreder af år om at komme sig, konkluderer professoren, der anses for at være en af verdens førende koralforskere.

»Koralrevene er et af de første alvorlige ofre for klimaforandringer,« konkluderer Ove Hoegh-Guldberg i rapporten, der er lavet for Verdensnaturfonden, WWF, i Australien Tourism Industri Counsil.


Korallerne blegner (3)

Foto: Niels Hougaard

 

I Australien frygter mange, at det vil koste store summer og arbejdspladser, hvis verdens største koralrev, Great Barrier Reef, der ligger ud for Australiens østkyst, bliver ødelagt. Det samme risikerer at ske i mange andre områder, hvor turismen er kædet tæt sammen med oplevelserne under vandet.

Således er turismen sammen med hensynet til miljøet i dag de væsentligste årsager til, at forskere og miljøorganisationer kæmper så hårdt for koralrevenes overlevelse. Alene i Caraibien omsætter dykkerindustrien i dag for omkring syv milliarder kroner om året. Og tallet er stigende. Fiskeriet er dog også en betydelig faktor, da en fjerdedel af de fisk, der fanges i udviklingslandene, stammer fra koralrevene.

Ifølge rapporten fra Ove Hoegh-Guldberg var 1998 året, hvor verden oplevede det hidtil værste angreb på korallernes sundhedstilstand i nyere tid. Det samme år da man målte den hidtil varmeste lufttemperatur på kloden, siden de officielle målinger begyndte for omkring 150 år siden. Blandt andet i Det Indiske Ocean døde hele koralrev.


Korallerne blegner (4)

Foto: Niels Hougaard
 

Stressede koraller

Korallerne er små, fintfølende, levende mekanismer, der lever bedst i vand, der er 18-30 grader varmt. Men hvis havtemperaturen stiger for meget om sommeren, bliver korallen stresset. Først blegner den, fordi den skiller sig af med de mikroorganismer, der forsyner den med liv. Derefter dør den. Blot temperaturen bliver 1 grad over den normale, maksimale sommertemperatur, påvirker det korallen. Korallerne er også meget følsomme over for påvirkning fra mennesker enten i form af fiskeri eller blot ved simpel berøring fra turister eller andre, der træder på eller på anden vis beskadiger korallerne.

Funafuti midt i Stillehavet er en klassisk atol med koralrev hele vejen rundt om en lagune. Inde i selve lagunen vokser der desuden masser af farvestrålende koraller.

De færre end 10.000 indbyggere på Tuvalu har ingen som helst indflydelse på de stigende havtemperaturer i verdenshavene og den mulige påvirkning af Funafuti. Til gengæld forsøger man at beskytte korallerne og det dyreliv, der findes omkring revene ved den lille atol, så godt man kan.

I løbet af de seneste år har myndighederne gennemført to undersøgelser af korallernes tilstand. I 2002 bistod amerikanske forskere, og dengang konstaterede man et enkelt tilfælde af blegnede koraller. Sidste år i november gennemførte tuvaleserne deres egen undersøgelse, og ifølge Tupolaga Poulasi fra Tuvalus lille fiskerikontor, der er ved at lægge sidste hånd på rapporten, er der ikke denne gang fundet tegn på, at korallerne blegner.

»De koraller, der var beskadigede i 2002, er ifølge vores undersøgelse kommet sig helt igen,« siger Tupolanga Poulasi.

Ifølge Tupolanga Poulasi findes der mange døde koraller på atollen, men det er primært fremkaldt af menneskelig aktivitet.

»Vi kan konstatere, at omkring 70 procent af korallerne har det godt,« lyder konklusionen.

Især tæt på Funafutis hovedø er korallerne døde, mens de ude i lagunen har det bedre. Ifølge Tupolanga Poulasi skylde de døde koraller, at fiskerne og forureningen har gjort det af med dem.

»Vi forsøger at få folk til at forstå, at de skal passe på naturen,« forklarer Tupolanga Poulasi.


Korallerne blegner (5)

Foto: Niels Hougaard
  

Restriktive regler

En stor del af den østlige del af atollen er således omdannet til et naturreservat, som man både skal have tilladelse til at besøge og samtidig overholde de restriktive regler for, hvordan man må opføre sig.

»På grund af det stigende befolkningstal her på atollen, har det været nødvendigt at omdanne noget af den til et reservat. Mange kom tidligere herud og tog på picnic og fiskede uden at tage hensyn til de sarte koraller. Men det er vigtigt at bevare naturen for de næste generationer, så de også kan se koraller, fisk og skildpadder,« siger Semese Alefaio, der holder opsyn med området og viser Explorers klimaekspedition rundt i lagunen.

Når Funafuti endnu ikke har oplevet de store problemer med blegning af korallerne, kan det ifølge Semese Alefaio hænge sammen med, at korallerne nu bliver ladt i fred, fordi turismen på denne atol er minimal.

»Til gengæld ved vi, at koralrevene ved Filippinerne, Salomon Øerne og Australien har problemer, muligvis på grund af turismen,« forklarer Semese Alefaio.

En anden forklaring på, at koralrevene på Funafuti fortsat er nogenlunde intakte, kan være, at stigningen i havtemperaturen rundt på kloden rammer meget forskelligt.

Ifølge Ove Hoegh-Guldberg er havtemperaturen i gennemsnit steget en grad i løbet af de seneste hundrede år. Havtemperaturen ventes fremtidig at stige med yderligere en-to grader for hvert århundrede.

Men stigningen bliver meget forskellig.

Allerede fra 2020 ventes koralrevene i Caraibien og Sydøstasien at blive ramt af blegning hvert eneste år, mens det centrale Stillehav, hvor Funafuti ligger, forventes at blive udsat for blegning hvert år fra 2040.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten