Sitemap | Avanceret søgning |

Opgave 14: Truslen fra klimaændringer - en politisk sag

Der er risiko for, at den klimatiske udvikling og ekstreme vejrsituationer kan oversvømme og erodere Tuvalu-øerne bort.

Opgave

Dette er et dramatisk scenarie, som egner sig til at skabe opmærksomhed om og sympati for tuvaluanernes vanskelige situation.

Hvis det er en almindelig opfattelse, at den rige verden må bære en væsentlig del af skylden, bliver det måske lettere for Tuvalus regering at komme igennem med sine ønsker. Læs om Tuvalus fungerende premierministers bekymringer i reportagen "Flugt fra stillehavsidyl".

a) Giv et referat af den fungerende premierministers bekymringer, og hvordan de er begrundet i klimatruslen. Er der andre anledninger til bekymring for Tuvalus fremtid end klimaudviklingen? Og hvordan vægter premierministeren klimatruslen i forhold til andre vanskeligheder?

b) Diskuter den fungerende premierministers forklaring på årsagerne til, at mange ønsker at udvandre fra Tuvalu. Hvilke interesser har Tuvalus politikere i at fremstille folks ønske om udvandring på denne måde?

c) Hvordan vil du selv forklare, at mange tuvaluanere ønsker at udvandre?

Relaterede artikler


07-04-2004

Flugt fra Stillehavsidyl

Fremtiden for østaten Tuvalu er så usikker, at hovedparten af indbyggerne helst vil flytte væk. Regeringen overvejer forskellige modeller for en evakuering. En af tankerne er at oprette en koloni i Australien, en anden at købe jord på Fiji og så flytte folk dertil.
Landeportræt
Landefakta
Tuvalu
Vidste du, at hovedstaden hedder Funafuti, at arealet er 25 km², og at befolkningen er på 12.177 mennesker?
Hvis du vil vide mere