Sitemap | Avanceret søgning |

Opgave 9: Opfattelser af klimasituationen på Tuvalu

I forskellige kulturer forholder man sig til livets genvordigheder, også naturens fænomener, på forskellige måder.

Opgave

I reportagen "Vejret bestemmer fremtiden" får vi et indblik i almindelige tuvaluaneres tanker om den klimatrussel, som andre gerne fremhæver i medierne. Den samme virkelighed kan opleves, forstås og fremstilles meget forskelligt.

a) Referer Betty Kaitys, Akesa Matis og Fulau Tapus oplevelser af stormen i 1972.

b) Gå ind på naturkatastrofeatlasset for Stillehavet, hent alle orkaner fra 1972 i dette sydlige Stillehav frem på kortet og zoom ind på Tuvalu. På hvilke datoer stormede det i 1972 og hvor langt væk fra Funafuti lå stormenes baner?

c) Har de tre tuvaluanere oplevet en forværring af situationen siden 1972?

d) Hvordan vil du karakterisere deres holdning til klimasituationen sammenlignet med meteorologen Hilia Vavae? Diskuter, hvad der kan være baggrunden for forskellene i opfattelsen af situationen.

Relaterede artikler


05-04-2004

Det synkende ø-rige

Det lille ø-rige Tuvalu i Stillehavet risikerer om få årtier at være forsvundet i havet. Stigende vandstand og kraftigere storme truer eksistensen for de godt 11.000 indbyggere, der deler skæbne med millioner af mennesker rundt på kloden med bopæl i lavtliggende områder.
06-04-2004

Vejret bestemmer fremtiden

Folk på Funafuti frygter hverken havets rasen eller vindens susen. De lever afklaret med begge dele og lader Gud bestemme, om øen skal fortsætte med at eksistere.

Links

Naturkatastrofe-atlas for Stillehavet (Engelsk)
Det interaktive atlas fra Pacific Disaster Center på Hawaii indeholder detaljerede oplysninger om bl.a. tropiske orkaner, jordskælv og vulkanudbrud i Stillehavet. Hjemmesiden er lidt langsom, men de muligheder, kortene giver, gør det værd at vente.

Landeportræt
Landefakta
Tuvalu
Vidste du, at hovedstaden hedder Funafuti, at arealet er 25 km², og at befolkningen er på 12.177 mennesker?
Hvis du vil vide mere