Sitemap | Avanceret søgning |

Hvis Tuvalu synker i havet...

De mente det alvorligt, den gruppe politikere og embedsmænd, der drog fra Tuvalu til Australien og New Zealand sidste sommer. De kom for at spørge, om et af de to lande ville stille jord og plads til rådighed for hele Tuvalus befolkning, når Tuvalu selv bliver umuligt at bebo.

Af Lasse Nørgaard

"Vi ved ikke, hvornår det sker, men vi kan ikke vente, til det er for sent. Vi bliver nødt til at gøre noget nu," sagde regeringens talsmand, Panapasi Nelesone.


Tuvalu

Foto: Niels Hougaard
 

Rejsen til de to store lande var samtidig en provokation. Med besøget ville tuvaluanerne igen gøre opmærksom på, at Tuvalu er det land i verden, der er i størst fare for at forsvinde i havet, hvis vandene stiger yderligere, eller hvis en tyfon vælter alt omkuld. Og det vil betyde, at ikke bare ni øer forsvinder, men også et land, en befolkning og deres kultur.

Internationalt er Tuvalu blandt de lande, der har markeret sig mest i hele klimadebatten, og Tuvalu er netop blevet genvalgt til FN's klimapanel, som repræsentant for en alliance af små østater. Her presser landet især på for at få de industrialiserede lande til at reducere deres udslip af drivhusgasser til et niveau, der svarer til det før 1990.

Ellers er der ikke mange, der kender til det lille land midt i Stillehavet. Tuvalu fik sin selvstændighed, da det blev uafhængigt af Storbritannien i 1978, og tog dengang sit oprindelige navn tilbage. Tuvalu betyder "otte, der står sammen" eller "gruppen af otte", som betegnelse for de otte øer i øgruppen, der oprindeligt var beboet. I dag er alle ni koraløer, eller atoller, som de kaldes, beboet, men de ligger med betydelig afstand, så det kan tage dage at sejle fra den ene ø til den næste.

Sammenlagt er de ni øer på kun 26 kvadratkilometer, og der er kun otte kilometer vej. Det højeste punkt er fem meter over havets overflade, men halvdelen af befolkningen bor på øen Funafuti, hvor det højeste punkt er på kun tre meter. Det betyder, at Tuvalu som land reelt er i fare for at blive totalt dækket af Stillehavet en dag.

Eksperterne er uenige om, hvor hurtigt det vil gå - og om havet overhovedet vil stige så meget. Men uanset hvor hurtigt eller hvor langsomt havet stiger, så er Tuvalu allerede i dag et vanskeligt sted at bo. Saltvand er for længst trængt langt ind på den begrænsede landbrugsjord, der ikke længere kan bruges til at dyrke almindelige afgrøder, men kun til kokos og nogle få andre palmer. Næsten al anden mad må importeres på dåse. Og da grundvandet også er for salt, består de gængse drikkevarer dels af opsamlet regnvand, dels af dåse-øl og dåse-cola. De mange tomme dåser har nu skabt et helt miljøproblem i sig selv.

Tuvalus befolkning lever primært af at fiske og af at dyrke de få mulige afgrøder. Eksporten består af fisk, rejer og kopra (tørrede kokoskerner), og Danmark er faktisk den tredjestørste eksportpartner for Tuvalu.

Ud over indtægten fra eksport har regeringen en række specielle indtægtskilder. Alt lige fra en støttefond, hvor pengene er blevet fornuftigt anbragt og giver et godt afkast, til salg af 900-telefonnumre, der hovedsageligt bruges til telefonsex-linjer. Som en del andre små lande tjener Tuvalu også penge på at designe og udgive et væld af frimærker til filatelister i hele verden, og så er landet velsignet med det geniale domæne-navn "tv" i internet-sammenhæng (ligesom Danmark er dk). Regeringen er nu begyndt at sælge ud af domæne-navnet til forskellige TV-stationer, der hellere vil hedde .tv end .com eller .org. Tuvalu satser på at kunne tjene mellem 400 og 500 millioner kroner på det salg.

I dag bor en fjerdedel af det tuvaluanske folk allerede i udlandet, de fleste i Australien, New Zealand eller på øen Nauru, hvor de arbejder i fosfat-minerne. Men myndighederne vil gerne sikre, at landets resterende 9.300 indbyggere også har et sted at flytte hen, hvis det bliver nødvendigt at evakuere hele befolkningen på en gang. De vil gerne sikre, at tuvaluanerne og deres kultur overlever, også selv om landet en dag forsvinder.