Sitemap | Avanceret søgning |

Kampen om vandet

Når man ser Jorden fra rummet, ligner den en vandplanet. 70 pct. af Jorden er dækket af vand. Alligevel er ferskvand en knap ressource med begyndende vandmangel mange steder. 97,5 pct. af alt vand på Jorden er nemlig saltvand.

Af Lisbeth Bjerre
Publiceret 13-02-2004

Selv om vi lever på en vandplanet, har vi mennesker, dyr og planter kun adgang til mindre end én pct. af vandet på Jorden. Derfor er kampen om vandet blevet skærpet de seneste 100 år.

I den periode er Jordens befolkning tredoblet og det samlede forbrug af vand syvdoblet. Det stigende befolkningstal kombineret med et øget vandforbrug og udsigt til nogle kraftige ændringer af klodens klima betyder, at mangel på vand vil blive et af det 21. århundredes mest alvorlige ressourceproblemer.

Af vandet på Jorden er 97,5 pct. saltvand, men hovedparten af resten er bundet i gletsjere og permanente iskapper som Antarktis og den grønlandske indlandsis.

Ifølge FN's prognoser vil verdens befolkning vokse fra de nuværende 6,6 milliarder til omkring 9 milliarder i 2030. I dag lever omkring 40 pct. af verdens befolkning i områder med moderat eller alvorlig mangel på vand, og i 2030 anslår FN, at næsten to tredjedele af verdens befolkning - ca. 6 milliarder mennesker - vil bo i områder med alvorlig mangel på vand.

Men det er langtfra alle lande, som oplever vandmangel, eller som vil komme til det. Mængden af vand er meget ulige fordelt mellem verdens lande. 73 pct. af verdens befolkning bor i Afrika eller Asien, men tilsammen råder de to verdensdele kun over 44 pct. af verdens ferskvandsressourcer.

I Nordamerika bor derimod kun 8 pct. af verdens befolkning, men den råder over 15 pct. af verdens tilgængelige ferskvand. Generelt er vandmanglen størst i udviklingslandene, og FN's Landbrugs- og Fødevareorganisation, FAO, vurderer, at hvert femte uland inden udgangen af 2030 vil opleve permanent vandmangel.

Det skyldes ikke bare, at ulandene generelt råder over færre vandressourcer. De har heller ikke de samme økonomiske og teknologiske muligheder for at udnytte de eksisterende vandressourcer som industrilandene. For eksempel giver de traditionelle kunstvandingssystemer, man anvender i landbruget i ulandene, enorme vandspild. I gennemsnit er det kun 40 pct. af kunstvandingsvand, der reelt når ud til planterne på markerne - resten går til spilde undervejs.

Problemer med vandmangel vil formentlig blive forværret på grund af klimaændringerne. Ifølge FN's Klimapanel, IPCC, vil den globale gennemsnitstemperatur stige mellem 1,8 og 4,0 grader i løbet af de kommende 100 år. Det vil sandsynligvis betyde flere oversvømmelser og storme, men også mere tørke og flere hedebølger. I store dele af de tropiske og subtropiske områder vil en temperaturstigning medføre en større fordampning og mindre nedbør. Det betyder, at nogle områder vil opleve hyppigere og mere intense tørkeperioder. Det gælder især lande i Afrika og Asien, hvor flere områder allerede i dag har et meget tørt klima. Men også landene omkring Middelhavet vil opleve mere tørke, vurderer eksperterne. Allerede i dag breder ørkenområder sig i lande som Spanien og Portugal, og da man i løbet af vinteren 2007/2008 har fået 40 pct. mindre nedbør end normalt, er der lige nu voksende mangel på drikkevand.

Generelt vil mere tørke få indflydelse på vandforsyningerne, landbrugsproduktionen og den generelle sundhedstilstand. Manglen på nedbør betyder, at landbruget skal have tilført vand fra boringer, brønde, floder og søer. Det gælder især i Syd- og Østasien, det nære Østen og Nordafrika.

I dag er 40 pct. af landbrugsproduktionen i udviklingslandene baseret på kunstvanding, og FAO vurderer, at kunstvandingens betydning i ulandene vil blive endnu større. 70 pct. af kornhøsten i Kina kommer f.eks. fra kunstvandede marker, og i Indien er der tale om halvdelen af høsten. I begge lande falder grundvandet med en-tre meter om året. Men landbruget tærer ikke kun på grundvandet. Det store vandforbrug betyder også, at floder og søer permanent eller periodevis tørlægges.

Det er ikke bare landmændene, der har brug for vand til deres afgrøder. Folk skal også have vand til den daglige husholdning. Når floder og søer tørlægges, og grundvandet falder, mister mange millioner af mennesker deres normale adgang til vand.

I Afrika må kvinder og børn mange steder gå flere timer for at nå hen til en vandkilde, hvor de kan fylde deres spand med vand. Vandmangel og dårlige vandforhold generelt udgør en stor sundhedsfare for millioner af mennesker i ulandene. 80 pct. af alle sygdomme og en tredjedel af alle dødsfald i ulandene skyldes mangel på vand og dårlige vandforhold.

Opdateret af Lars From, april 2008

Fordelingen af ferskvand
Mængden af ferskvand på planeten er permanent - der kommer hverken mere eller mindre. Når vi bruger vand, er det ikke nyt vand. I dag anvendes 8 procent af verdens vandforbrug til husholdnings- og drikkevand, cirka 22 procent anvendes i industrien, mens landbruget er den største forbruger med ca. 70 procent. Der er dog stor forskel på, hvordan forskellige lande bruger vandet. I udviklingslandene står landbruget for 82 procent af vandforbruget og industrien 10 procent, mens 8 procent går til drikkevand og husholdning. I industrilandene anvendes derimod kun 30 procent af vandet til landbrug, 59 procent til industri og 11 procent til drikkevand og husholdning.
Fordeling af verdens vandforbrug
Kilde: Jan Betak

Tilgængeligt ferskvand i forhold til samlede population
Kilde: Jan Betak