Sitemap | Avanceret søgning |

Flyvende safari

Der er mange måder at tage på safari for at opleve Afrikas vilde dyr. Man kan holde i kø sammen med de andre safari-biler og se på de samme løver, elefanter og giraffer. Eller man kan leje sit eget fly. JP Explorer har været på flyvende safari over Okavango-deltaet.

Af LARS FROM, KLAUS DOHM og NIELS HOUGAARD
Publiceret 08-05-2004

Seronga, Okavango, Botswana

Når man sidder i det lille fly og kigger ud ad vinduet, bliver man mødt af et mageløst skue:

Her nede under ens fødder ligger noget af det, der får Afrika til at gå i blodet på folk. Her er alt, hvad man kan ønske sig af dyreliv og natur.

Et sted ligger en flodhest på bunden af floden og slapper af. Og da vandet i floden er krystalklart, er den let at spotte oppe fra flyveren. Vi ligger i 1500 fods højde - omkring 500 meter - lavt nok til at vi kan se hovedparten af dyrene nede på jorden, og højt nok til at vi ikke forstyrrer dyrelivet.

Lidt senere passerer vi to flodheste på vej hen over en lille ø midt i dette enorme floddelta. Under vores fødder ser vi også tydeligt tusindvis af dyrestier, som dyrene bruger til at færdes rundt i dette floddelta, der dækker et areal på størrelse med mere end en tredjedel af hele Danmark.

Gang på gang dukker små flokke af elefanter op med deres store, blafrende ører og svingende haler. Girafferne er også svære at overse. Det samme gælder flokkene af zebraer med deres karakteristiske striber på hele kroppen.

Vi ser også kæmpe grupper af gnuer og bøfler, ligesom de mange dyr, vi i starten tror, er køer, viser sig at være forskellige typer af hjorte, gazeller, og andre dyr, der græsser på savannen.Vores flyvetur fra Maun og ud til landsbyen Seronga varer omkring en time, hvor der flittigt bliver filmet både med almindelige kameraer og med mere avancerede TV-kameraer ført af vores explorer-kollega fra Danmarks Radio.


Flyvende safari (1)
Deltaet er i konstant forandring. Et normalt år vil der blive ført to millioner tons jord, sand og lignende fra Angola og Namibia til deltaet.
Foto: Niels Hougaard

1000 dollars

I Maun findes en række små flyselskaber med en større flåde af små fly, der kan tage gæsterne hvor som helst hen i det enorme delta. Vi har lejet et fly til tidligt lørdag morgen at flyve os ud til Seronga og hente os igen et par dage senere. Og med plads til fire eller fem mand ombord finder vi ikke prisen på 1000 amerikanske dollars (godt 6200 kr.) vanvittig høj - især ikke når man tænker på, at flyet skal flyve den en time lange flyvetur ikke mindre end fire gange.

Fra Maun vælger man selv, hvor man vil flyves hen. Man kan vælge en af de dyre lodges, der kan koste op til flere tusinde kroner i døgnet pr. person, til de mere beskedne, hvor man for 200-400 kr. pr. person pr. døgn kan få et glimrende ophold på en lidt mere beskeden lodge. Hele deltaet er overstrøet med små landingsbaner, så man nærmest kan blive fløjet lige til døren.

Når først man er fremme ved sin lodge, sit hotel eller primitive campingplads, kan man naturligvis arrangere hvilken som helst type safari, man har lyst til. Man kan også tage på jagt med en lokal guide, eller flytte ud på en flodbåd og her nyde livet i deltaet, mens båden langsomt bevæger sig rundt i dette virvar af små floder og kanaler.

Vi vælger at forsøge os med en flodbåd, der med plads til 20 personer kan lejes for knap 8000 kr. pr. døgn inklusive mad, drikkevarer samt afhentning på den nærmeste landingsbane etc. - vel og mærke for 20 personer.

Herude på vandet er man helt tæt på dyrelivet og naturen. Nede i det krystalklare flodvand, der anses for at være noget af det reneste flodvand i hele Afrika, er det krokodillerne og flodhestene, der regerer. Lige nu er de fleste større dyr dog trukket længere ud i flodsystemet, fordi vi er kommet lige efter regntiden, hvor vandet står unormalt højt. Men når det bliver mørkt, kan man stadig støde på masser af små baby-krokodiller, ligesom man også uden problemer kan få sin lyst til at se slanger og andet kryb og kravl styret. Der er også masser af leoparder og geparder i området, hvilket en række episoder om nærkontakt med mennesker vidner om.

En gruppe turister oplevede således få dage før vores ankomst ikke mindre end fem leoparder på to dage, ligesom de så en løve nedlægge en bøffel blot 100 meter væk, fortæller Llew Clark, der ejer i alt tre flodbåde og samtidig er daglig leder af en mindre lodge i landsbyen Seronga. Han tager to gange om året turister med ud på leopardjagt, da bestanden af dette fabelagtige dyr ifølge de lokale er for højt, så der jævnligt skal skydes nogle enkelte eksemplarer.

Mangel på elektricitet

Mens Afrika ellers er plaget af voldsom kriminalitet, skal man her i Seronga lede længe for at finde kriminalitet, der minder om, hvad vi finder hjemme i f.eks. Danmark.

Man skal dog hverken sætte bilbatterier eller solfangere fra sig i landsbyen, advarer de lokale. Så vil de uden tvivl lynhurtigt blive fjernet af desperate indbyggere, der kronisk mangler elektricitet i en by, hvor kan de allerfærreste har indlagt strøm og kun i form af en kostbar og støjende elgenerator.

Flyveturen tilbage fra Seronga til Maun er endnu flottere end udturen.

Flere gange passerer vi tæt henover de mest lækre, eksklusive lodges, og da det lykkes at få piloten til at flyve lavt hen over de store dyreflokke, kommer vil tilbage til civilisationen med en på alle måder uforglemmelig oplevelse.

Man kan også drage på mere traditionel safari i Botswana. Og da landet er på størrelse med Frankrig, er der god plads til alle. Befolkningen er i dag på omkring halvanden million mennesker, men ventes at falde de kommende år, da Botswana desværre er det land i verden med den største udbredelse af HIV/AIDS. 35-40 procent menes at være smittet.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten