Sitemap | Avanceret søgning |

Opgave 3: Landbrug i aride områder

Jordbunden i Namibia er enten ørken eller middelhavsjord. Under 1 pct. af arealet er opdyrket, men næsten 50 pct. af arbejdsstyrken er beskæftiget i landbrug.

Opgave

Hvis der er behov for opdyrkning af større arealer pga. produktion af salgsafgrøder eller lignende, kan det true naturgrundlaget, idet et større vandingsbehov kan medføre dannelse af et saltlag på jordoverfladen.

Saltlaget forhindrer yderligere opdyrkning, og skaden kan ikke udbedres.

a) Beskriv jordbundsforholdene i Namibia med udgangspunkt i et jordbundskort.

b) Overvej, hvilken betydning forholdet mellem nedbør og fordampning har for stoftransporten i jordprofilet. Hvilke muligheder er der for agerbrug og vanding ?

c) Diskuter, på hvilke måder en voksende befolkning kan påvirke naturgrundlaget.

Links

Jordbundskort fra hele verden (Engelsk)
Det amerikanske landbrugsministerium stiller en meget overskuelig samling med kort over hele verden til rådighed. Kortene viser f.eks. de forkellige jordbundstyper, hvor risikoen for ørkenspredning er størst, samt hvilke egne der er mest sårbare over for erosion forårsaget af vind.

Klimadiagrammer fra hele verden (Tysk)
Overskuelig hjemmeside, hvor det er nemt at navigere enten ved hjælp af kort eller alfabetiske oversigter over stednavne. Fint interaktivt kort over hele verden, der viser klimaforholdene i den seneste klimaperiode (1961-90). Der kan vælges parametre som f.eks. nedbør, vind og maksimumtemperatur. Resultaterne kan vises enten for hele året eller på månedsbasis. Desuden beskrives forskellige klimaklassifikations-systemer, nemlig W. Köppen, Troll/Paffen og Neef.

Stoftransport
Kilde: Jan Betak

Landeportræt
Landefakta
Namibia
Vidste du, at hovedstaden hedder Windhoek, at arealet er 825.418 km², og at befolkningen er på 2,1 millioner mennesker?

Hvis du vil vide mere

Stednavne
Namibia

Fag
Geografi

Klassetrin
Gymnasiet