Sitemap | Avanceret søgning |

Opgave 7: Ørkener og ørkenspredning

Der er ikke enighed om, hvorfor ørkenerne ser ud til at spredes. Der findes flere forklaringer, som hver især lyder troværdige. Fælles for dem er, at de taler om hurtig omdannelse af græsstepper til ørken.

Opgave

Disse teorier er:

  • Den stigende temperatur (drivhuseffekten) giver større fordampning = udtørring

  • Der falder mindre regn, når en varm atmosfære kan indeholde mere vanddamp

  • Fældning af regnskov giver mindre fordampning af vand til atmosfæren

  • Stigende befolkningstal betyder stigende udnyttelse af landbrugsjorden omkring ørkenen, og det driver flere nomader ind på græs- og busksteppen, hvor deres dyr græsser vegetationen af

  • Brønde til kunstvanding og til vanding af dyrene sænker grundvandsspejlet

  • Dyrene træder og græsser vegetationen ned i en stor radius omkring brøndene

  • Forbruget af ris i ørkenområderne er steget. Det er en af grundene til, at buske og træer fældes til brænde, for ris kan ikke spises, hvis det ikke er kogt

    a) Er du enig i de påstande, der her er nævnt? Kan du finde dokumentation for dem enten på internettet eller i bøger?

    b) Find et kort med klima- og plantebælter i et atlas, hvor det fremgår, at ørkenen i Namibia gennemskæres af den sydlige vendekreds. Er der en sammenhæng mellem vendekredsene og den globale udbredelse af ørkener og buskstepper?

    c) På den sydlige halvkugle ligger ørkenerne og buskstepperne på den vestlige side af kontinenterne.

    Find kort i et atlas, der viser de dominerende vindretninger, temperaturer, kolde og varme havstrømme og placeringen af høj- og lavtryk i januar og juli. Forklar ørkenernes placering på baggrund af kortene.

  • Temaartikler

    Ørkenspredning
    Millioner af verdens fattigste mennesker er truet af ørkenspredning. Hvert år bliver ca. 70.000 kvadratkilometer frugtbar jord - halvanden gange Danmarks størrelse - forvandlet til ørken.


    Ørken i Namibia
    Foto: Kim Pauli

    Landeportræt
    Landefakta
    Namibia
    Vidste du, at hovedstaden hedder Windhoek, at arealet er 825.418 km², og at befolkningen er på 2,1 millioner mennesker?

    Hvis du vil vide mere