Sitemap | Avanceret søgning |

Truslen fra øst

Voldsom økonomisk vækst i Kina betyder, at landet om få år kan blive den største bidragyder til drivhuseffekten. Kineserne er i fuld gang med at overtage den vestlige verdens vaner.

Af LARS FROM, KLAUS DOHM og NIELS HOUGAARD
Publiceret 13-04-2004

Shanghai

Den økonomiske vækst i Kina er så kraftig, at udledningen af drivhusgasser fra kinesiske biler, kraftværker og industrivirksomheder om 10-20 år vil være større end den, amerikanerne står bag.

Klima- og energieksperter er bekymrede og advarer om konsekvenserne, fordi de velhavende kinesere med ekspresfart erhverver sig vestlige velfærdsgoder som aircondition, mobiltelefoner, computere og biler. Med 1,3 milliarder indbyggere betyder udviklingen i Kina i dag formentlig mere for klodens klima, end udviklingen i hele den vestlige verden, lyder vurderingen.

Væksten i Kina er så kraftig, at kraftværkerne ikke længere kan levere strøm nok. I over halvdelen af landets provinser oplever man med jævne mellemrum udfald i strømforsyningen på grund af overforbrug i stil med de problemer, der i 2000 truede økonomien i Californien, USA.

Derfor er kineserne nu i fuld gang med at bygge en række nye kulkraftværker, så de kan producere endnu mere strøm og udlede endnu flere af de drivhusgasser, der menes at være en medvirkende årsag til, at temperaturen på kloden er steget de seneste 10-15 år. Normalt regner man med, at den økonomiske udvikling i et land hænger tæt sammen med energiforbruget. Er der vækst i økonomien, stiger energiforbruget nogenlunde tilsvarende. Og da langt hovedparten af verdens energi i dag fremstilles ved afbrænding af kul, olie og gas, er det ensbetydende med, at udledningen af drivhusgasser stiger.

Ifølge det internationale energi agentur, IEA, er over halvdelen af alle de nye kulkraftværker, der er ved at blive bygget i verden, kinesiske.

I 2003 nåede væksten i Kina 9,1 procent. Salget af nye biler steg med 85 procent til to millioner, mens salget af mobiltelefoner steg med en tredjedel til 40 millioner. Samlet investerede kineserne sidste år omkring 5000 milliarder kroner i nye huse, bygninger, veje, broer og lignende, konkluderer en rapport fra den kinesiske regering.


Truslen fra øst (1)
Shanghai er præget af skyskraberbyggerier med luksuslejligheder, som folk i vesten ville kvie sig ved at betale prisen for.
Foto: Niels Hougaard

Kostbar afkøling

Især sidste sommer opstod der dog problemer med strømforsyningen, da millioner af kinesere under en hedebølge skruede op for deres energislugende airconditionanlæg.

»Således skyldtes 40 pct. af væksten i energiforbruget i Shanghai øget brug af aircondition,« forklarer Barbara Finamore, direktør for det amerikanske China Clean Energi Projekt under den private hjælpeorganisation Natural Ressource Defence Council, der fungerer som energirådgiver for de lokale myndigheder i Shanghai.

»Og den kommende sommer forventer man endnu større problemer.«

Problemerne med at levere strøm nok er så store, at den kinesiske regering overvejer at lægge en dæmper på væksten.

Kina er ellers blevet en sand magnet for produktionsvirksomheder fra hele verden - godt hjulpet på vej af lave lønninger og velvilje fra myndighedernes side, når nye virksomheder skal etablere sig. Samtidig er Kina midt i et byggeboom uden sidestykke i historien. I Shanghai er der så kraftig gang i byggeriet af nye boligblokke og industrivirksomheder, at myndighederne hver syvende måned må udsende nye bykort, da der så er kommet så mange nye bygninger til, at de gamle kort ikke længere passer. 40 pct. af energiforbruget i Kina går til byggebranchen.

Spar på energien

Kinesernes egne planer siger, at Kinas økonomi skal firedobles frem til 2030, ligesom den blev det i perioden 1980-2000.

Derfor forventer Barbara Finamore, at Kina i løbet af 10-20 år vil passere USA som verdens mest energiforbrugende nation.

»Vi forsøger at overbevise kineserne om, at de skal satse på den moderne teknologi, energieffektive kraftværker, mere miljøvenlige lavenergihuse, en aircondition, der ikke bruger så meget energi, nye teknologier i bilerne o.s.v.,« forklarer Barbara Finamore.

Hun tror ikke på, at man kan dæmpe væksten i Kina.

»Men jeg håber, at man ved at anvende den mest moderne teknologi - der desværre også koster noget ekstra - måske kan firedoble økonomien frem til 2030, men kun øge energiforbruget til det dobbelte.«

Det kan være et alvorligt problem, at kineserne i øjeblikket efter godt 50 år med statsstyret planøkonomi er ved at gå over til markedsøkonomi, hvor de frie kræfter får lov at bestemme udviklingen.

»Men myndighederne er helt klar over problemet og de nationale konsekvenser, hvis det ikke lykkes at få økonomien til at vokse uden at øge energiforbruget tilsvarende. Så vil det få alvorlig indflydelse på luftforureningen, landbrugsproduktionen, den voksende mængde sur regn og ikke mindst befolkningens sundhed. Verdensbanken antager, at forurening fra den stigende energiproduktion alene i dag har så stor indflydelse på befolkningens sundhed, at det koster Kina 7 pct. af landets bruttonationalprodukt. Derfor er regeringen klar over, at noget skal gøres,« mener Barbara Finamore.

Teknologi må der til

Direktør Jørgen Abildgaard fra konsulentfirmaet ECON Danmark var tidligere miljøminister Svend Aukens chefrådgiver i energispørgsmål. Han er ikke i tvivl om, at kineserne vil have vestlige velfærdsgoder, og at væksten vil fortsætte. Han ser dog samtidig et stort potentiale for at udnytte energien langt bedre end i dag.

»Kineserne får f.eks. kun 30-32 pct. af energien ud af deres kul i kulkraftværkerne, mens vi i Danmark er oppe på 48 pct. Derfor vil kineserne kunne øge energiforbruget kraftigt uden at øge udledningerne, hvis de samtidig investerer i den nyeste teknologi. Men det kræver, at man satser på den mest moderne teknologi, og at de virksomheder, der etablerer sig i Kina, går ind og tager et medansvar for, at produktionen bliver bæredygtig,« mener Jørgen Abildgaard.

Frit slag - foreløbigt

Målt pr. indbygger er energiforbruget i Kina i dag fortsat blandt de laveste i verden. Men dels er der mange kinesere, dels er forskellen på rig og fattig stor. Og forskellen på de rige storbyer i øst som Shanghai, Hong Kong, Guangzhou, Beijing og Shenzhen og de fattige områder i det vestlige Kina skal udlignes, har den kinesiske regering besluttet.

Udover Kina står også udviklingslande som Indien og Malaysia på spring med en voldsom vækst og deraf følgende stigning i udledningen af drivhusgasser. Ifølge den internationale klimaaftale fra Kyoto er det kun de rige lande, der er forpligtet til at nedbringe deres udledning af drivhusgasser. Således er verdens to mest folkerige nationer, Kina og Indien, med henholdsvis 1,3 og 1 milliard indbyggere slet ikke pålagt nogen form for begrænsninger.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten