Sitemap | Avanceret søgning |

Riget i midten lukker op

She Lin - "Stenskoven" - er historisk og naturmæssig interessant. Et enormt område med store kalkstensformationer, der er så høje som træer. Det er en af Yunnan-provinsens mest kendte attraktioner, men det er mest lokale, der besøger skoven. Familier på udflugt eller unge forelskede, der kan vandre mellem de høje stenstøtter og finde isolerede steder, hvor de kan kissemisse.

Af Lasse Nørgaard

Det er de færreste turister på en Kina-tur, der besøger skoven, for Yunnan ligger langt fra den østlige, mere veludviklede del af landet, som hovedparten af turistrejserne går til. Trods beliggenheden er nye internationale vinde også begyndt at blæse i Stenskoven. Her blev Kinas første techno-festival holdt i august 2002.


Shanghai

Foto: Niels Hougaard

"Jeg tror ikke, de lokale myndigheder i provinsen helt vidste, hvad de sagde ja til... men bagefter blev jeg inviteret til at komme igen næste år, så de har jo syntes om det," siger arrangøren af festivalen, Zhang You Dai.

Moderne og international kultur fra specielt Østasien og Vesten har for alvor holdt sit indtog i Kina i det nye årtusinde, og Kinas unge i dag lader sig inspirere af ideer og tanker fra hele verden.

Men sådan har det ikke altid været. Kina har i størstedelen af sin 3.500-årige historie ikke været synderlig interesseret i noget uden for landets grænser. Kina hedder på kinesisk Zhong Guo, som betyder "Riget i midten".

Og sådan har kineserne altid følt sig. Under Ming-dynastiet (1368-1644) byggede kineserne en stor mur, som skulle holde "de vilde barbarer" væk. Den skulle både beskytte mod angreb og mod dårlig indflydelse. Muren bliver i dag kaldt Den Store Mur, for den er 2.500 km lang og Kinas største turistattraktion - og stadig et vigtigt nationalt symbol.

Men selvom muren er lang, dækker den ikke alle Kinas grænser til omverdenen. Kina er målt i areal verdens tredjestørste land - efter Canada og Rusland - og samtidig verdens folkerigeste nation med 1,2 milliarder indbyggere.

Da Kina i 1979 med Deng Xiao Peng som leder for alvor "åbnede døren" mod resten af verden, blev kineserne overvældet af, hvor meget man havde udviklet sig uden for "Riget i Midten". Ikke mindst fordi en lang årrække med fejlslagen politik havde ført til øget fattigdom og kulturel stilstand. En af de værste perioder var kulturrevolutionen fra starten af 1960'erne til starten af 1970'erne, hvor interne stridigheder i det kommunistiske partis centrale ledelse bragte landet i borgerkrigslignende tilstande. Forsøg på ensretning, både politisk og kulturelt, resulterede i brutal undertrykkelse og udrensning.

Åbningen i 1979 var hovedsageligt for økonomiske reformer. Men den betød samtidig en større udveksling med resten af Asien og med Vesten på en række andre områder. Åbningen bragte også nye politiske ideer til Kina, hvilket inspirerede mange unge.

I løbet af 1980'erne fandt forskellige demonstrationer sted, og i foråret 1989 arrangerede en stor gruppe studenter en demonstration på Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Demonstrationen voksede sig stor i løbet af foråret og samlede støtter fra andre samfundslag og fra hele landet. Natten mellem den 4. og 5. juni blev den imidlertid brutalt stoppet af militæret, og mange demonstranter blev dræbt i det, der kort efter fik navnet "Massakren på Den Himmelske Freds Plads".

I de følgende år stod Kina igen stille. Men så tog forandringerne igen fart, og Kina begyndte en fantastisk økonomisk udvikling med en årlig vækst på mellem 5 og 10 procent. Antallet af fattige blev reduceret, og der voksede en ny stor middelklasse op i landet.

Den kulturelle inspiration udefra medførte også markante forandringer i det kinesiske samfund. Specielt for storbyernes unge, som begyndte at dyrke ny mode, musik og internet. En teenager i Beijing i dag går stort set op i de samme ting som en teenager i Danmark: Tøj, musik, ny teknologi (gadgets), sport og fester. Og noget af det er såmænd dansk. Tøjfirmaet Only har stor succes i Kina, ligesom man kan se store plakater med Helena Christensen på forretningsgaderne. Peter Schmeichel er stadig kendt fra sin tid i Manchester United, men det helt store idol er David Beckham.

Kinas rivende økonomiske udvikling sammenholdt med det enorme befolkningstal betyder, at Kina er et meget attraktivt land for udenlandske investeringer. Det har en række danske virksomheder som Novo Nordisk, Mærsk, Danfoss og Danisco allerede fundet ud af, men også nye initiativer inden for tøj-design, møbel-design og musik er ved at få godt fat. Kina er blevet det nye "land of opportunities", altså mulighedernes land, med chance for stor gevinst og succes. Men også med risiko for at støde mod en "kinesisk kulturmur", som det kan være svært at bryde igennem for en dansk virksomhed.

Udviklingen har gavnet hele Kina, men den er gået stærkest i storbyerne, og det betyder, at forskellene mellem by og land - hvor det meste af landets befolkning stadig bor - er vokset. (Læs mere om urbanisering i artiklen om megabyer)

Kina er et stort sammensat land, med 90 procent Han-kinesere og 55 etniske grupper med hvert sit sprog. På grund af landets størrelse er der store forskelle kulturmæssigt. Den buddhistiske tibetaner i Lhasa har ikke meget tilfælles med den unge trendy børsmægler i Asiens nye finanscentrum Shanghai, og den muslimske skolepige i Xinjiang har ikke meget til fælles med kostskoleeleven fra Hong Kong eller hyrdedrengen på de kolde stepper i det Indre Mongoliet.

Men nogle fællestræk er der. Hele dette enorme land bliver styret centralt fra Beijing, og hovedsproget er kinesisk. Og når klokken er otte om morgenen i Beijing, så er den det også i Urumqi og Lhasa, selv om de ligger tre-fire timers flyvning mod vest, og det stadig er buldermørkt på det tidspunkt. Beijing bestemmer.