Sitemap | Avanceret søgning |

De livgivende - og dødelige - monsunvinde

Monsunvindene er særlige vindsystemer, der bringer livsvigtig nedbør til flere milliarder mennesker. Men de kan også bringe død og ødelæggelse. Klimaforandringerne kan påvirke intensiteten af de regnskyl, monsunvindene bringer.

Af Lisbeth Bjerre
Publiceret 13-02-2004

Monsun betyder "årstid" på arabisk. Som navnet antyder, er monsunen vindsystemer, der skifter retning med årstiden på grund af store termiske sommerlavtryk og vinterhøjtryk.

Om sommeren blæser monsunen fra havet ind over land og bringer rigelige mængder nedbør til bestemte områder. Vintermonsunen er derimod en tør vind, der blæser fra land ud over havet. Fænomenet er mest udbredt på de store kontinenter på den nordlige halvkugle, især Sydøstasien.

Nogle af de kraftigste monsuner ses også i det sydøstlige og østlige Asien, hvor monsunen hvert år bringer regn til milliarder af mennesker i bl.a. Indien, Bangladesh, Vietnam og Kina.

Sommermonsun-sæsonen, som begynder i juni måned i Sydøstasien og i Kina i begyndelsen af maj, betyder afslutningen på tørtiden. Hvis monsunsæsonen er forsinket eller bringer for lidt regn, kan det føre til en fejlslagen høst og øget risiko for hungersnød, mens en for voldsom monsun kan bringe regnskyl, der ødelægger afgrøder og huse.

Monsuner opstår, fordi et landområde om sommeren bliver varmet mere op end et omkringliggende havområde. Dermed bliver luften over kontinentet varmere end luften over havet, og det skaber trykforskelle, som medfører monsunvinde.

Over det indre Asien opstår der om sommeren et kraftigt termisk lavtryk, der suger varm og fugtig luft til sig fra Det Indiske Ocean og Stillehavet. Vinden, der opstår her, kaldes sommermonsunen. Når den varme luft fra Det Arabiske Hav møder bjergene på den indiske vestkyst, og varmen fra Det Bengalske Hav møder de høje bjerge i Himalaya, sker der en kraftig opstigning og afkøling af luftmasserne.

Luften vil derfor afgive en masse regn. Nedbøren på sydsiden af Himalaya medfører ofte store oversvømmelser i det nordlige Indien og Bangladesh, hvor floderne Ganges og Brahmaputra går over deres bredder.

Undersøgelser tyder på, at monsunen i dette område er taget til i styrke i løbet af de seneste 100 år, og det sydøstlige Asien har oplevet usædvanligt kraftige regnskyl under monsunen i de senere år. Seneste alvorlige oversvømmelse var i efteråret 2007, da både Indien, Bangladesh og Nepal blev ramt af store oversvømmelser, der kostede mange mennesker livet.

I nogle områder kommer der helt op til 400 liter vand pr. kvadratmeter på et døgn. Det svarer til lidt mere end halvdelen af den regn, som Danmark får i løbet af et helt år.

De store vandmasser resulterer i voldsomme jordskred og erosion, især i Indien og Bangladesh, og millioner af mennesker er blevet gjort hjemløse, mens veje og jernbaner bliver skyllet væk. Samtidig bliver enorme arealer med landbrugsjord ødelagt. Den voldsomme regn skyller det øverste lag jord væk, og dermed forsvinder det næringsrige muldlag, så landbrugsjorden mange steder bliver forvandlet til steppe eller ørken.

Faren for jordskred og erosion i det sydøstlige Asien er også vokset, eftersom flere og flere landarealer er blevet inddraget som landbrugsjord. Arealer, der tidligere var dækket af naturlig skov, som dels skærmede jorden mod kraftig regn og vind, dels holdt på jorden med træernes rødder.

Samtidig bygges mange nye veje og jernbaner. Når der lægges togskinner og bygges veje, er det ofte nødvendigt at åbne bjergskråningernes vegetation, så jordlagene ligger blottede for regnen. Det gør jorden mere sårbar over for de voldsomme regnskyl, og dermed vokser risikoen for jordskred og erosion. Problemet er især udpræget langs de veje, det indiske militær i al hast byggede efter grænsekrigen med Kina i 1961. Det gælder f.eks. vejene fra Kathmandu til Indien.

Flere klimaforskere mener, at de voldsommere monsunvinde kan hænge nært sammen med den globale opvarmning af den nordlige halvkugle. De stigende temperaturer skaber en større forskel mellem temperaturerne inde på kontinentet og de omkringliggende havområder.

Den varmere luft kan indeholde mere fugtighed, og derfor bringer monsunvindene mere regn. Ændringer i klimaet formodes især at påvirke intensiteten af de regnskyl, som monsunvindene bringer. Og hvis de voldsomme regnskyl bliver endnu kraftigere, øges sandsynligheden for jordskred og erosion væsentligt. De store mængder vand kan også få katastrofale konsekvenser for mennesker, hvis de forårsager mudderstrømme, der kan begrave beboede områder i tyktflydende, lavalignende mudder.

Hvis den globale gennemsnitstemperatur fortsætter med at stige, som FN's klimapanel, IPCC, forudser, kan monsunvindene forventes at blive endnu kraftigere, og konsekvenserne for de berørte mennesker vil blive værre.

Opdateret af Lars From, april 2008