Sitemap | Avanceret søgning |

På flugt fra klimaændringer

Millioner af mennesker vil blive klimaflygtninge, hvilket vil komme til at påvirke verdensøkonomien, forudser formanden for FN's Klimapanel. Det er på høje tid at reagere. Og det er de rige lande, der bør gå foran.

Af Lars From og Klaus Dohm
Publiceret 21-04-2004

New Delhi

Når hele øriger forsvinder i havet, fordi vandstanden stiger, og tørken gør det umuligt at dyrke landbrug i store landområder, vil millioner af mennesker ikke have andet valg end at flygte.


På flugt fra klimaændringer (2)
JP Explorer har mødt formanden for FN's Klimapanel, IPCC, inderen dr. Rajendra Pachauri i Delhi.
Foto: Niels Hougaard

Formanden for FN's Klimapanel, IPCC, inderen dr. Rajendra Pachauri, som JP Explorer har mødt i New Delhi i Indien, forudser nye flygtningestrømme i takt med, at klimaforandringer gør hele områder på kloden ubeboelige.

»Sidste sommer havde vi en ekstrem hedebølge i Andhra Pradesh i Indien, der dræbte 3.664 mennesker. Hvis folk bliver påvirket af den slags år efter år, bliver de selvfølgelig nødt til at flytte. Tilsvarende vil folk begynde at vandre, fordi havvandstanden stiger i lavtliggende områder som f.eks. Bangladesh, Tuvalu eller Maldiverne,« mener Pachauri.

»Derfor vil det internationale samfund blive udsat for et enormt pres de kommende år. Der bliver formentlig tale om titals millioner af mennesker, der vil være på flugt fra klimaforandringer allerede midt i dette århundrede.

Det er baggrunden for, at FN's generalsekretær, Kofi Annan, netop har nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. skal se på klimaforandinger og konsekvenserne for flygtningestrømmene på kloden,« forklarer Rajendra Pachauri. Han mener, at næsten alle områder på kloden vil blive berørt, fordi klimaforandringerne i forskellig udgave ventes at ramme overalt.

Endnu mere ulige

»Det vil påvirke folks liv, da mange ikke vil have andre muligheder end at flytte væk. Samtidig vil det skade verdensøkonomien, især fordi den ulige konkurrence mellem landbruget i de rige og de fattige lande vil blive endnu mere ulige. I f.eks. Senegal dyrkede man tidligere sine egne afgrøder, mens det i dag er billigere blot at importere det hele fra Europa. Tilsvarende ser vi i Indiens kornbælte produktionen gå ned - bl.a. på grund af klimaforandringer.«

Ifølge Pachauri bliver der i dag givet omkring 400 milliarder dollars, cirka 2500 milliarder kroner, om året i subsidier til landbruget - først og fremmest i de rige lande. Derfor får de fattige lande sværere og sværere ved at konkurrere.

»Det problem er man i verdenshandelsorganisationen WTO nødt til at forholde sig til, fordi landmændene i de fattige lande ganske enkelt ikke længere kan konkurrere,« mener Pachauri.

Reaktioner vil komme

Selv om der endnu ikke er sket ret meget i retning af at gøre noget ved de voksende klimaproblemer, er han dog ikke så bekymret:

»Vi lever i dag i en globaliseret verden, hvor det dagligt bliver vist på fjernsynet, hvis en amerikansk soldat er blevet dræbt i Irak. Derfor vil offentligheden også reagere, når vi for alvor begynder at se konsekvenserne af klimaforandringerne. Og jeg tror ikke, at offentligheden vil tillade, at Tuvalu eller Maldiverne drukner i havet. Det vil påvirke folks moral, hvorefter offentligheden vil reagere,« vurderer formanden for FN's Klimapanel. »Men det ville være langt bedre at forebygge end at reparere bagefter. Der skal udvikles nye afgrøder - nye arter, der bedre kan tåle saltvand, er mere tolerante over for tørke o.s.v. Samtidig er regeringerne verden over nødt til at stille de nødvendige midler til rådighed. I dag tager man det ikke alvorligt nok.«


KLODEN ÆNDRES
Klimaforandringer vil gøre områder på kloden ubeboelige, så millioner vil blive tvunget til at flygte. Derfor er det på høje tid, at både regeringer og den enkelte borger reagerer, mener Rajendra Pachauri.

Ifølge Pachauri er der dog enkelte lande, der gør en aktiv indsats for klimaet.

»Især EU gør noget, ligesom Japan er bekymret. Og i USA er der heldigvis nogle stater, der gør et stort stykke arbejde, samtidig med at der er en række selskaber, der gør en aktiv indsats.«

Den enkeltes ansvar

Det er imidlertid ikke nok blot at læne sig tilbage og vente på, at regeringerne gør noget. Ansvaret påhviler alle - ikke mindst den enkelte borger, mener klimaformanden.

»Vindkraft er en god idé, som vi har brug for meget mere af. Kollektiv trafik er godt. Men vi har også brug for en mere effektiv udnyttelse af energien i hjemmene. Her kunne den enkelte borger i f.eks. Danmark nok godt skrue temperaturen ned med en grad eller to eller bruge en mere miljøvenlig form for aircondition.«

Og udviklingen er faretruende både i de rige og i de fattige lande, mener Rajendra Pachauri.

»Derfor skal vi have vendt udviklingen. Og de rige lande er nødt til at gå foran, fordi det er her, man har den nødvendige teknologi. Og der skal investeres mere, hvis det skal lykkes. Udviklingen af Toyotas nye hybridbil Prius er et godt eksempel, men der skal meget mere til«.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten