Sitemap | Avanceret søgning |

Opgave 11: På trekking fra Gangoti til Ganges' udspring

Det er let nok at komme op til den hellige by Gangoti, idet landevejen er ført frem til byen.

Opgave

Herfra er der imidlertid yderligere 18 kilometer vandretur op til gletsjeren i ca. 4000 meters højde. Og det er i dette område, at Ganges udspringer. Gangoti har kun 150 indbyggere, men besøges hvert år af mange pilgrimme.

De fleste mennesker mærker højden, når de kommer op over 3.000 m. Åndedrættet bliver tungere og dybere, og man overkommer mindre. Højdesyge viser sig i første stadium med træthed, kvalme, synsforstyrrelser og hovedpine.

For at undgå højdesyge skal man stige langsomt. Over 3.000 m er det bedst ikke at øge sovehøjden mere end 300-500 m pr. nat.

Det er meget vigtigt at drikke meget, fordi der er øget væskeforbrug i højderne.

Læs reportagen "Fodtur i Himalaya".

a) Hvordan kan man forsøge at undgå højdesyge, og hvad er de klassiske tegn på højdesyge? Hvordan helbreder man højdesyge personer?

b) Hvad bruger guide Vinod Rana planten Ganga Tuls til?

c) Hvorfor går det galt for nogle af explorerdeltagerne?

d) Hvilke typer af mad er det vanskeligt at købe her på stedet? Forklar hvorfor.

e) Beskriv ud fra billederne, hvad deltagerne har kunnet se i landskabet undervejs.

f) Hvad vil det betyde for Gangoti, når gletsjeren formodentlig vil smelte yderligere tilbage?

Relaterede artikler


22-04-2004

Gletsjeren smelter

Gletsjerne over det meste af kloden smelter. I Indien har gletsjeren Gaumukh, hvor hinduernes vigtigste flod, Ganges, udspringer, trukket sig 18 kilometer tilbage på 50 år. Om nogle år vil den måske være helt væk, hvilket kan få følger for både Ganges og mange indere.
24-04-2004

Fodtur i Himalaya

JP Explorers store klimaekspedition når grænsen 4000 meter oppe i Himalaya. En fodtur på 36 kilometer op til den hellige flod Ganges' udspring viser sig at være mere, end en af ekspeditionens deltagere kan klare.

Links

Netdoktor om højdesyge (Dansk)
Netdoktor giver en beskrivelse af højdesyge, hvordan man undgår at få sygdommen samt hvordan man behandler personer, der har er blevet ramt.

Landeportræt
Landefakta
Indien
Vidste du, at hovedstaden hedder New Delhi, at arealet er 3.170.000 km², og at befolkningen er på ca. 1,1 milliarder mennesker?
Hvis du vil vide mere