Sitemap | Avanceret søgning |

Opgave 5: Indiens landbrug rammes af varme og tørke

Indiens over 700 mio. indbyggere er stærkt afhængige af landbrugets fødevareproduktion.

Opgave

Dermed er landet et af de lande, der formentlig vil blive ramt hårdest af klimaændringer og faldende høstudbytte.

Nordeuropa kan måske få et øget landbrugsudbytte pga. varmere klima og mere nedbør, men i Indien forholder det sig modsat.

Det vil sandsynligvis blive mere ustabilt, hvornår og i hvilket omfang monsunregnen indtræffer. Det kan bevirke øget vandmangel og flere ekstreme vejrsituationer.

Læs reportagen "Varmere vejr truer landbruget".

a) Hvorfor er der ifølge forskningsassistent Suruchi Bhadwal fra centret for globale miljøstudier i New Delhi ikke gode udsigter for landbruget i Indien?

b) Hvorfor vil de små landbrug blive hårdest ramt?

c) Nævn nogle af de skader, som man fremover forventer i Indiens landbrugsområder.

d) Hvordan kan landmændene tænkes at reagere på landbrugskrisen?

e) Hvilke prognoser har professor Sukhdev Hundal fra landbrugsinstituttet i Ludhiana, Punjab og Ohio State University for temperaturudviklingen i Indien de næste 50 og 100 år, og hvad kan det fx betyde for hvedehøsten?

f) Hvor mange mennesker forventer man, at der kommer til at bo i Indien i 2010? Kan Indien brødføde sig selv i fremtiden?

Relaterede artikler


20-04-2004

Varmere vejr truer landbruget

Indien er et af de lande på kloden, hvor landbruget bliver hårdest ramt af klimaforandringer. Eksperter frygter, at Indien fremover ikke vil være i stand til at brødføde sig selv, og at millioner af bønder bliver nødt til at finde en anden indtægtskilde, hvis de ikke forstår at tilpasse sig forandringerne.

Temaartikler

De livgivende - og dødelige - monsunvinde
Monsunvindene er særlige vindsystemer, der bringer livsvigtig nedbør til flere milliarder mennesker. Men de kan også bringe død og ødelæggelse. Klimaforandringerne kan påvirke intensiteten af de regnskyl, monsunvindene bringer.

Forventet forandring i temperatur om 100 år i Indien
Kilde: DMI

Forventet forandring af mængden af regnvand om 100 år i Indien
Kilde: DMI

Landeportræt
Landefakta
Indien
Vidste du, at hovedstaden hedder New Delhi, at arealet er 3.170.000 km², og at befolkningen er på ca. 1,1 milliarder mennesker?
Hvis du vil vide mere