Sitemap | Avanceret søgning |

Fødevareproduktion og klima

Hvert år dør 40 millioner mennesker af sult eller af sygdomme forbundet med sult. 700 millioner mennesker sulter - flere, end der bor i hele Europa og USA tilsammen. Men det er ikke, fordi der ikke er mad nok til alle på Jorden.

Af Lisbeth Bjerre
Publiceret 13-02-2004

Selv om verdens befolkningstal stiger, er den samlede fødevareproduktion i dag formentlig stor nok til at kunne brødføde alle Jordens 6,5 milliarder mennesker.

Der er imidlertid flere problemer: For det første er verdens fødevareforsyninger ulige fordelt mellem de rige og fattige lande. For det andet går en voksende del af produktionen af især majs og korn i øjeblikket til produktion af biobrændstof, så bilerne i de rige lande kan køre - i hvert fald på papiret - lidt mere miljø- og klimavenligt, fordi biobrændstof angiveligt ikke udleder CO2. Den stærkt voksende produktion af biobrændsel i lande som USA, Brasilien og Indonesien har de seneste måneder, sammen med en kraftig tørke i Australien sidste år, fået fødevarepriser i hele verden til at eksplodere. Det kan muligvis føre til en større sultkatastrofe i mange fattige lande. Ikke mindst da kineserne og inderne samtidig er begyndt at spise mere kød, hvilket kræver en væsentlig større produktion af korn, majs og bønner.

I dag er der flest mennesker, der sulter i Asien og Afrika, hvor omkring tre fjerdedele af verdens befolkning bor. Selv om den totale fødevareproduktion i de fleste ulande er fordoblet eller tredoblet i løbet af de seneste årtier, er landenes produktion pr. indbygger næsten ikke steget. På grund af en hastig tilvækst i befolkningstal bliver der derfor ikke mere mad til den enkelte.

Samtidig er verdens kornproduktion, som er den allervigtigste fødekilde, begyndt at stagnere de seneste år. Ifølge FN's Organisation for Ernæring og Landbrug (FAO) vil kornproduktionen forblive konstant i de kommende år.

Worldwatch Institute i Washington tror derimod, at kornproduktionen vil falde markant over de kommende år. Uanset hvilken af de to prognoser, der kommer til at holde stik, vil det ikke betyde særlig meget for befolkningen i de rige lande. Her er der korn nok. Men for ulandene kan det give store problemer, fordi de er langt mere afhængige af kornhøsten til at brødføde stadig flere mennesker.

Fødevareproduktionen og klimaforandringer
Den nuværende krise og effekten af sidste års tørke i Australien kan hænge sammen med klimaforandringerne. Men det er usikkert, hvordan de globale klimaforandringer ellers vil påvirke verdens samlede fødevareforsyninger både i dag og i fremtiden. Det engelske meteorologiske institut, Met Office, har lavet modelberegninger for, hvordan den globale opvarmning vil påvirke udbyttet af kornafgrøder i det kommende århundrede, hvis der ikke sker en reduktion i udslip af drivhusgasser. Beregningerne viser, at der er store geografiske forskelle.

Stigende temperaturer forventes at få en positiv virkning på landbrugsproduktionen i lande, som ligger på de mellemste breddegrader. Det gælder bl.a. Europa, Canada og Australien. De varmere temperaturer vil dog antageligt betyde et skift i dyrkningsmønstre.

I Danmark vil et varmere klima f.eks. gøre det mere attraktivt at producere vin og tobak, ligesom en afgrøde som majs vil få bedre vækstbetingelser. I udviklingslandene, hvor der er relativt varmt i forvejen, forventes den globale opvarmning generelt at påvirke landbrugsproduktionen negativt.

Stigende temperaturer vil øge fordampningen, og nedbørsmængden vil derfor falde i mange områder. Værst ser det ud i Afrika, hvor store områder allerede i dag er ramt af tørke. Mange udviklingslande har problemer med ørkenspredning og jorderosion. Hvorvidt det er resultat af et varmere klima, er endnu usikkert. Den største udfordring for fødevareproduktionen er dog stadig den hastige vækst i befolkningstal i ulandene.

Den danske situation
Landbruget beslaglægger to tredjedele af Danmarks areal og udgør økonomisk to pct. af bruttonationalproduktet. Dansk landbrug har formentlig gode tilpasningsevner i forhold til klimaændringer. Ændringer i afgrøder og dyrkningsmetoder kan gennemføres med ret kort varsel, og produktionspotentialet forventes at vokse med stigende temperaturer.

Dansk landbrug eksporterer en stor del af sin produktion og er derfor følsom over for udviklingen i resten af verden. Hvis andre landes fødevareproduktion kommer til at lide under de stigende temperaturer, vil danskernes eksportmuligheder formentlig øges. Samtidig vil prisen på korn stige, hvis det samlede udbytte falder. Det vil også ramme udviklingslandene hårdt, da de i tilfælde af ringere kornhøst vil have brug for at importere korn. For eksempel forudser FN, at Afrikas behov for at importere korn vil fordobles, og der er ikke meget, der tyder på, at afrikanerne kan få råd til at købe alt det korn. Holder prognoserne stik, kan det derfor betyde langt flere sultkatastrofer i Afrika end hidtil.

Opdateret af Lars From, april 2008