Sitemap | Avanceret søgning |

Gode købmænd og middelmådige verdensmestre

Danmark er et lille land, men fyldt med paradokser. Danskerne synes, at Danmark er dejligt, så derfor brokker vi os konstant. Danskerne er stolte af deres danskhed, men vi kan ryge i totterne på hinanden, når vi skal definere, hvad danskhed er.

Af Lasse Nørgaard

Er det et lille eventyrland uden særlig mange fremmede og med relevante diskussioner om, hvor høje hækkene i kolonihave-foreningen skal være? Eller er det et land, der er kendt for sin åbenhed og tolerance over for udlændinge og folk, der lever og tænker på en anden måde?

Er hygge noget dejligt dansk, som vi selvfølgelig er verdensmestre i, eller er hygge et eksempel på, hvordan vi samler os i små lukkede kredse med ryggen mod dem, der gerne vil ind i varmen?

Er der noget, som de fleste danskere - og udlændinge - kan blive enige om er typisk dansk, så er det at Danmark er et land, hvor forskellene mellem folk ikke er så store. Alle har i princippet samme rettigheder og samme muligheder for at gøre karriere eller komme til orde. Og nok har vi både millionærer og enkelte fattige, men ingen bliver ladt totalt i stikken. Vi har fundet en balance mellem at tillade individdet stor frihed og mange muligheder, og samtidig opbygge en stat, der tager sig af en del opgaver på vores vegne. Hvorvidt den balance så også er rigtig, er konstant til debat, men de fleste af os tilslutter os et samfund, hvor det ikke kun handler om, at de stærkeste overlever, ligesom vi heller ikke ville acceptere et samfund, hvor staten kontrollerer alt og umyndiggør individdet.

Vi er uformelle og på fornavn med både skolelæreren og chefen, og vi siger du til lægen. Og vi har stor tolerance over for naboerne, så længe de holder sig inden for de rammer, vi har fastsat som acceptable.

Vi er gennemført middelmådige, og det har vi det egentlig ret godt med, bare vi kan få lov til at brokke os over denne trygge middelmådighed.

Som Grundtvig skrev: "Danmark er et land, hvor få har for meget og færre for lidt". Det blev senere i Paul Hammerichs Danmarks-krønike omskrevet til: "Danmark er et land, hvor få har for meget og færre format".

Den udprægede sans for lighed og retfærdighed er forankret i noget historisk, der er typisk dansk, nemlig vores andelsbevægelse og højskolebevægelse. Samtidig er vores erhvervsliv og økonomi baseret på små og mellemstore virksomheder og ikke på industri-giganter i samme omfang som i nabolandene. Vi tænker småt, sundt og strategisk, ikke stort.

Når man taler om den danske sans for lighed, kan man ikke komme uden om Aksel Sandemoses berømte Jantelov om, at "du skal ikke tro, at du er noget", og "du skal ikke tro, du er bedre end andre". Da han skrev det, var det måske nok som en observation af en mentalitet, der allerede eksisterede, men siden er Janteloven blevet accepteret som en national nøgle til at forklare vores egen middelmådighed.

Samtidig med denne middelmådighed er danskerne temmeligt overbeviste om, at vi lever i verdens bedste land og er verdensmestre i det meste - uanset om det er sport, sangkonkurrencer, skolesystem eller sundhedsvæsen. Vi ved måske godt, at det ikke helt passer, men det indrømmer vi nødigt. Vi vil gerne lære fra os, men vi er skeptiske over for enhver, der påstår, at noget er bedre andre steder - måske med undtagelse af vejret. Og når udlændinge klager over, at vores vestkyst er beskidt, eller vores hovedstad lugter, så reagerer vi oftest ikke med selvransagelse og spørger os selv, om de måske har ret, men siger, at så kan de jo bare holde sig væk.

Danmark er stadig økonomisk et af verdens rigeste lande, fordi vi altid har været gode købmænd. Vi forstår at handle med hinanden og med folk i udlandet og lære lige præcis tilstrækkeligt om deres kultur til at kunne begå os. Danskerne holder også af at beskrive og bedømme andre lande. Gennem TV og rejseartikler og gennem selv at rejse ud på kortere ferier eller længere ophold.

Som alle andre folk elsker vi, når udlændinge siger noget pænt om os, men bliver ret fornærmede, hvis de er kritiske. Uanset om det gælder hvordan vi arrangerer internationalt Melodi Grand Prix eller mere alvorlige spørgsmål som vores måde at behandle flygtninge og indvandrere på.

Da en herboende hollandsk journalist i et veldokumenteret TV-program sammenlignede fire landes udlændingelov og kom til den konklusion, at vi havde en af de strammeste lovgivninger og samtidig et af de mest fremmedfjendske partier i Europa, førte det ikke til en debat om hverken indholdet i programmet eller udlandets opfattelse af os. I stedet angreb både ministre og medier den hollandske journalist og hans metoder og betragtede nærmest programmet som en tilsvining af Danmark.

Det danske samfund ændrer sig, ligesom resten af verden. Nogle mener, at solidaritet og social lighed er på vej ud til fordel for ideen om, at "enhver er sin egen lykkes smed", andre, at ideen om lighed vil overleve. Nogle mener, at vores økonomi fortsat vil vokse, fordi vi er dygtige og kan sælge vores viden, andre, at landet vil få økonomiske problemer, fordi vi i virkeligheden ikke producerer ret mange varer længere.

Danskerne er usikre på, hvor vi er på vej hen. Måske derfor finder masser af meningsmålinger om trends og synspunkter frem til avisernes forsider, ofte med supplerende kommentarer fra en fremtidsforsker.

Men er vi selv gode til at diskutere og præge fremtiden? Statsministeren har opfordret til "kulturkamp" og en værdidebat om vores værdier og fremtid, vores samfund og synspunkter. Men indtil videre har debatten mest handlet om hvem, der sagde hvad i 1960'erne og -70'erne.

Er det, fordi vi ikke har nogle visioner om fremtiden - eller er det, fordi vi er bange for at lufte dem, fordi vi så kunne blive beskyldt for at tro, at vi er noget?

Citat
"I Danmark har vi en pagt med de højere magter. Aftalen går ud på, at her hverken er jordskælv, klapperslanger eller mafiamord. Til gengæld er det gråvejr hele tiden". Tor Nørretranders i bladet Euroman.

Landefakta
Danmark
Vidste du, at hovedstaden hedder København, at arealet er 43.094 km², og at befolkningen er på 5,48 millioner mennesker?