Sitemap | Avanceret søgning |

Artikler fra JP's arkiv

Ansvar for klimaet
Kampen for at forhindre alt for voldsomme ændringer af kloden klima står øverst på miljøminister Hans Christian Schmidts (V) politiske dagsorden.

Han garanterer derfor, at Danmark vil gennemføre en reduktion på 21 procent i udledningen af drivhusgasser, sådan som det er aftalt med de andre EU-lande, uanset om den omstridte Kyoto-aftale bliver til noget eller ej.

Men han vil også have den enkelte dansker til at gå ind og tage et medansvar:

»Den enkelte borger gør også en forskel. Hver gang man vælger, har det en betydning. Når man vælger transportmiddel, eller når man køber ny vaskemaskine eller køleskab, bør man vælge noget af det, der bruger mindst energi og derved er med til at nedsætte udledningen af drivhusgasser,« opfordrer den danske miljøminister.

»Vi har i Danmark allerede skabt en masse vedvarende energi, ligesom vi ved hjælp af energiafgifter og energibesparelser har reduceret vores forbrug af energi - og dermed også vores udledning af drivhusgasser. Og vi skal hele tiden forsøge at skabe incitamenter, der kan medføre yderligere reduktioner i vores energiforbrug,« lyder den ambitiøse melding fra Hans Christian Schmidt, der dermed indirekte bakker op omkring de høje, danske energiafgifter.

Han understreger samtidig, at målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 procent i 2008-12 i forhold til udledningen i 1990 vil blive fastholdt.

Ambitiøs målsætning

»Det er en af de mest ambitiøse målsætninger i hele verden. Og det er en målsætning, der vil koste os mellem en og fem milliarder kroner om året fra 2008-2012. Men vi er fast besluttede på at gennemføre reduktionen - også selv om Rusland ikke underskriver Kyoto-aftalen og hele aftalen derved falder på gulvet. EU-landene har juridisk og moralsk forpligtet hinanden på at gennemføre reduktionerne, så det vil vi gøre,« fastslår miljøministeren.

Regeringen har netop fremlagt en lov, der tildeler en række af de største danske virksomheder bestemte kvoter for, hvor mange drivhusgasser de må udlede til atmosfæren. Hvis kvoten overstiges, må virksomheden ud og købe kvoter af andre - evt. i udlandet.

»Hvis de ikke vil det, må de nedsætte deres egen udledning eventuelt ved at nedsætte deres produktion,« fastlår Schmidt.

Tilsvarende er den danske regering gået ud og har købt CO²-kvoter i forskellige andre lande. Miljøministeren understreger, at der, for at handelen med kvoter kan accepteres, skal være tale om reelle reduktioner, der ellers ikke ville være sket.

»Man kan naturligvis spørge, om det betyder noget, at man reducerer udledningen af drivhusgasser lidt i Kina eller Chile i stedet for bare at lade det buldre derudaf. Men det mener vi, at det gør. Samtidig overfører vi ny teknologi til de pågældende lande.«

Miljøministeren finder det afgørende, at lande som Kina og Indien med deres over to milliarder indbyggere kommer med i kampen for at undgå menneskeskabte klimaforandringer.

»Allerede nu lever 180 mio. af Kinas indbyggere fuldstændig som europæere. Derfor skal vi have Kina og Indien med - og forhåbentlig også USA.«

Uenig med Lomborg

Den danske miljøminister har de seneste uger fulgt JP Explorers klimaekspedition jorden rundt. Ikke mindst diskussionen om, hvorvidt man skal gennemføre en stor indsats for at redde truede kulturer som f.eks. inuitterne i Arktis eller befolkningerne på de lavtliggende øer i Stillehavet fra de klimaforandringer, der allerede er i fuld gang, optager Schmidt. Og her er den danske miljøminister lodret uenig med bl.a. direktør Bjørn Lomborg fra Institut for Miljøvurdering, der mener, det vil være for dyrt at forsøge at redde f.eks. inuitterne og deres kultur fra undergang.

»Man kan ikke bare gøre inuitkulturens overlevelse op i penge, sådan som Lomborg har talt for. Det er en helt forkert måde at betragte problemet. De problemer, man har i Arktis, er mere alvorlige end noget andet sted på jorden. Jeg vil derfor presse på for at gøre endnu mere for indbyggerne i Arktis, ligesom vi fortsat vil være i dialog med Grønland om, hvordan vi kan gøre mere for at hjælpe.«

»Vi skal selvfølgelig prioritere vores indsats på miljøområdet, men klimaforandringerne er altså et af de alvorligste problemer, vi har,« mener Hans Christian Schmidt.

JP Explorer har den seneste uge beskrevet problemerne omkring mangel på vand i bl.a. Afrika. Og netop manglen på rent vand er et af de områder, den danske regering har prioriteret højest i hjælpen til de fattige lande de senere år.

»På miljøtopmødet i Johannesborg i 2002 besluttede verdens lande, at vi inden 2015 skal have halveret den andel af verdens befolkning, der ikke har adgang til rent vand og ordentlige kloakforhold. Derfor giver Udenrigsministeriet godt 300 mio. kr. til vandprojekter i Afrika, mens EU samtidig giver knap to mia. kr. Her i Miljøministeriet har vi afsat godt 60 mio. kr. til at være med til at sikre rent vand i Østeuropa og Kaukasus,» lyder forklaringen fra Hans Christian Schmidt.

Samtidig med at der de seneste dage har været kritik af, at den danske plan for skovrejsning ikke lever op til målene, er den danske miljøminister bekymret for, hvor hurtigt det i lande som Brasilien går med at fælde regnskoven.

»Det er et globalt miljøproblem, at man fælder regnskoven. Og jeg er bekymret over den globale skovrydning. Vi skal forsøge at dæmme op for den ulovlige hugst, der sender penge ned i de forkerte lommer og kan påvirke klimaet negativt, fordi skovene er med til at binde store mængder kulstof. Uden skovene vil mængden af drivhusgasser i atmosfæren derfor blive endnu højere. Af samme grund har vi indført særlige vejledninger om køb af tropisk træ, ligesom vi har lavet aftaler med forskellige lande som Rusland og Malaysia, så vi kan sikre, at vi ikke medvirker til skovrydning, når vi køber træ i udlandet,« forklarer Schmidt.

Foretrækker biomasse

Miljøministeren betragter det som særdeles positivt, at ulandet Brasilien har haft succes med at tilsætte op til 25 procent ethanol til benzinen og derved nedsætte udledningen af drivhusgasser fra transportsektoren markant. Han tror dog ikke, det er en model, Danmark kan bruge.

»Overordnet set er det en god idé. Men herhjemme har Energistyrelsen regnet ud, at det vil være langt billigere at bruge biomasse i energi- og varmeproduktionen. Derfor er det en bedre løsning for os. Energistyrelsen har regnet ud, at det vil koste 400 kr. for hvert tons CO² vi sparer, hvis vi vælger at bruge f.eks. ethanol i bilerne, mens det kun vil koste omkring 120 kr. pr. tons, hvis vi i stedet vælger at bruge biomasse i kraftværkerne.«

Hans Christian Schmidt er ikke i tvivl om, at klimaet er i fuld gang med at forandre sig på grund af de store mængder drivhusgasser, vi allerede har sendt ud i atmosfæren.

»Klimaet i Danmark bliver derfor varmere og vejret mere ustabilt. Og danskerne skal indstille sig på, at der fremover skal tages højde for effekten af klimaforandringer. At en tilpasning er nødvendig. Og så slipper vi endda billigt. Andre områder af kloden har udsigt til helt anderledes voldsomme forandringer i form af oversvømmelser og ørkendannelse. Jeg har derfor været begejstret for at, JP Explorer de seneste uger har forsøgt at sætte kød og blod på mange af de mennesker, der vil blive ramt af klimaforandringerne. Det er en opgave, avisen er sluppet ualmindelig flot fra,« mener den danske miljøminister.

explorer@jp.dk

02-05-2004

Klimaet ændrer det danske landskab
Ændringerne i klodens klima er allerede så markante, at Miljøstyrelsen om kort tid udsender en vejledning til danskerne om konsekvenserne.

I Danmark vil klimaændringerne blandt andet føre til, at de store plantager med grantræer vil forsvinde, mens nye træarter vil brede sig.

Samtidig skal undergrundsbaner, broer, tunneller, kloaker og bygninger forberedes til et mere uforudsigeligt klima, vil det fremgå af vejledningen.

»Uanset hvad årsagen er, er der enighed om, at klimaet er ved at forandre sig. Det er vi nødt til at forberede os på. Efter orkanen i 1999 blev det tydeligt for enhver, at vi skal have mere stabile skove,« siger miljøminister Hans Christian Schmidt (V).

Ifølge klimaforskere fra blandt andet Danmarks Meteorologiske Institut vil temperaturerne i Danmark i løbet af de næste 100 år stige med fire-fem grader om vinteren. Det vil således kun sjældent være muligt at løbe på skøjter på søerne. Der vil samtidig være risiko for voldsommere storme og kraftigere regnvejr. Derimod bliver der flere badedage om sommeren.

I Danmark vil det føre til, at man skal bruge millionbeløb på at klimasikre alle nye, store investeringer i byggeri. Jyllands-Posten sender søndag et Explorerhold ud på en rejse Jorden rundt for at rapportere om klimaforandringerne på klodens kontinenter.

Ud med rødgranen - ind med vinmarker
Til gengæld kan vi glæde os til flere danske vinmarker med gode, danske årgangsvine.

Danmark er et af de lande på kloden, der vil få størst glæde af de klimaforandringer, som eksperterne allerede mener, er i fuld gang. Vi ligger i det bælte på kloden, hvor landbrugsproduktionen overordnet set har udsigt til at et højere udbytte, ligesom vi kan se frem til varmere somre med mere sol og mindre regn og en temperatur, der ventes at blive tre-fem grader højere end i dag.

»Derfor tror jeg bestemt, at vi vil komme til at se flere vinmarker og mere vindyrkning i Danmark,« vurderer forskningsprofessor Jørgen E. Olsen fra Danmarks Jordbrugsforsknings afdeling for plantevækst og jord i Tjele.

Ifølge Jørgen E. Olesen er Danmark allerede godkendt som kommercielt vinproduktionsland, og der findes da også allerede flere vinmarker i Danmark om end produktionen endnu er minimal.

Den danske forskningsprofessor anser generelt klimaeffekterne for Danmark for at være positive. Han forudser dog stigende problemer med vores vandmiljø, fordi øget nedbør om vinteren kan give en øget udvaskning af især fosfor.

»Men ellers vil de fleste afgrøder formentlig give et øget afkast, alene fordi der ventes at være en øget mængde CO² i atmosfæren,« vurderer den danske forskningsprofessor.

Han forudser en dansk landbrugsproduktion, der kommer til at ligne den, man i dag præsterer i Midtvesten i USA.

»Vi vil nok komme til at se mere majs og sojaprotein i Danmark, fordi temperaturerne bliver væsentlig højere. Vores kartoffelproduktion er nogenlunde fleksibel, men hvis det bliver virkelig varmt, kan kartoflerne godt blive klemt og udbyttet gå lidt ned.«

Og forandringerne er i fuld gang.

Mere majs

Sidste år gav majs i Sønderjylland således for første gang et større høstudbytte end vårbyg.

»Hvis temperaturerne fortsætter med at stige, vil en del af vores kornareal derfor blive skiftet ud med majs med henblik på brug som grisefoder, ligesom vi vil komme til at se flere hestebønner og lignende.«

Jørgen E. Olesen har samtidig et interessant syn på fremtidens globale fødevaresituation:

»Man regner med, at verdens befolkning fortsat vil vokse. Samtidig vil folk især i Østasien og Kina blive stadig mere velhavende. Og større rigdom vil automatisk betyde et større forbrug af kød. Det kød vil man imidlertid ikke have jord nok til selv at producere. Når man sender føden igennem et dyr, giver det kun 10-20 procent af energien. I stedet for at bruge en hektar til at brødføde et menneske med ris, skal man derfor bruge måske 5-10 hektar for at skaffe mad nok til et enkelt menneske. Den jord har man ikke i Østen. Derfor tror jeg, at Europa vil komme til at producere fødevarer til Østasien og Kina, mens de så til gengæld vil lave små dippedutter til os. Det er grunden til, at vi vurderer, at Danmark også i fremtiden vil producere rigtig mange grise,« lyder vurderingen fra én af Danmarks førende eksperter, når det handler om effekten af de fremtidige klimaforandringer på landbrugsområdet.

Mens dansk landbrug formentlig vil få relativt nemt ved at tilpasse sig et ændret klima, skal skovejerne allerede nu til at tænke sig godt om.

Professor, dr. agro J. Bo Larsen fra Center for Skov og Landskab ved Landbohøjskolen, mener, det definitivt bør være slut med de store granplantager, fordi grantræerne ikke kan tåle en stigende temperatur i Danmark.

J. Bo Larsen foreslår, at skovejerne i første omgang skærer andelen af rødgraner ned fra de nuværende 27 procent til omkring 10. Og hvis temperaturen stiger, som eksperterne forventer, kan man så langsomt lade rødgranen helt forsvinde fra det danske skovlandskab.

Udbredt skovdød

Rødgranen kræver en vintertemperatur på omkring minus to grader, for at få tilstrækkeligt med hvile. Får den ikke det, vil mange af træerne langsomt dø.

»Det oplevede vi i vintrene 1988-89 og 1989-90, hvor vintertemperaturen var fire-fem grader over det normale, hvilket ligner det, man forventer om 100 år. Dengang så vi udbredt skovdød blandt rødgranerne, der først fik røde nåle og derefter helt døde,« forklarer J. Bo Larsen.

»Hvis man i første omgang gik ned på måske 10 procent rødgraner og brugte dem som blandingstræer i blandede beplantninger, ville man kunne udskyde det endelige valg til senere. Samtidig kunne man passende få flere udenlandske granarter som sitka og douglas ind i de danske skove. De er væsentlig mere klimafleksible og tilpasset et mildt oceanisk klima,« vurderer J. Bo Larsen.

Han mener, man i stedet i høj grad skal satse på bøg, eg og ask som nogle af de bærende arter i fremtidens danske skove.

Og så er alle eksperter enige om, at skovene skal bestå af en blanding af forskellige træarter, hvilket vil gøre dem mere robuste i forhold til det stigende antal storme, der ventes at komme.

Men det haster, da det typisk tager mellem 50 og 150 år at skabe en helt ny skov. Og klimaforandringerne ventes for alvor at indfinde sig indenfor de næste 50-100 år.

I Knud Rasmussens slædespor

Følg med JP Explorer i sporet af polarforskeren Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition - verdens længste slæderejse fra Grønland til Sibirien. Hvad er forandret i Arktis siden slæderejsen i 1920'erne - og hvilke forandringer skyldes klimaet?
Læs mere

Destinationer

Gletsjerne smelter, vandstanden stiger, og stormene bliver kraftigere. Læs hvordan klimaet forandrer sig i Brasilien, Danmark, Indien, Kina, Namibia, Arktis og Tuvalu.
Til destinationerne

Kina

Voldsom økonomisk vækst i Kina betyder, at landet om få år kan blive den største bidragyder til drivhuseffekten. Kineserne er i fuld gang med at overtage den vestlige verdens vaner.
Til destinationen Kina

Tuvalu

Det lille ø-rige Tuvalu i Stillehavet risikerer om få årtier at være forsvundet i havet. Stigende vandstand og kraftigere storme truer eksistensen for de godt 11.000 indbyggere.
Til destinationen Tuvalu

Leksikon

Hvad betyder ratificere, hvor ligger Antarktis, og i hvilke dele af verden er der permafrost? I leksikonet forklares ord og begreber, som benyttes i artiklerne.
Til leksikon