Sitemap | Avanceret søgning |

Ørkenspredning

Millioner af verdens fattigste mennesker er truet af ørkenspredning. Hvert år bliver ca. 70.000 kvadratkilometer frugtbar jord - halvanden gange Danmarks størrelse - forvandlet til ørken.

Af Lisbeth Bjerre
Publiceret 15-02-2004

I takt med, at det bliver varmere på kloden, bliver det mange steder også mere tørt. Derfor breder ørkenerne sig mange steder.

I Sahel-området i det nordlige Afrika er 80 pct. af al dyrkbar landbrugsjord påvirket af ørkenspredning. Det skaber massive fattigdomsproblemer for de mennesker, der bor i de berørte områder. Jorden kan ikke længere bruges til landbrug, og millioner mister deres livsgrundlag.

Der er dog ikke enighed om, hvorvidt ørkenspredning her vil blive værre på grund af den globale opvarmning.

Til gengæld tyder alt på, at især de europæiske lande omkring Middelhavet vil blive udsat for ørkenspredning de kommende år. Også i Sydamerika vil det mange steder blive langt mere tørt med det resultat, at områder bliver omdannet til ørken.

Ørkenspredning betyder ikke, at eksisterende ørkener spreder sig, men at frugtbar jord langsomt nedbrydes, så der til sidst kun er gold jord eller sand tilbage, hvor der ikke kan genskabes ny vegetation. Ørkenspredning forekommer især i områder, hvor jorden i forvejen er tør. Her er økosystemerne generelt meget sårbare over for små klimaændringer og de måder, mennesker bruger jorden.

Den væsentligste årsag til ørkenspredning er en nedgang i regnmængden og menneskers overudnyttelse af jorden. I mange af de tørre områder er det frugtbare muldlag meget tyndt. Jorden tilføres således kun en begrænset mængde organisk materiale, og den er derfor meget sårbar og bliver hurtigt udpint.

Udviklingslandene har gennem de seneste årtier gennemgået en kraftig befolkningstilvækst. For at skaffe mad til de mange mennesker, bliver stadig mere jord kultiveret, og de eksisterende jorder skal bidrage mere og mere til fødevareproduktionen. Bønderne dyrker derfor markerne mere intenst uden at lade dem ligge brak indimellem. Det øverste jordlag bliver på den måde hurtigt udpint, så området ikke længere kan bruges som landbrugsjord. Når jorderne ikke længere kan bruges til at dyrke afgrøder, omdannes de til græsgange, og efter få år er den udpinte jord næsten værdiløs.

Det er ikke bare landbrugets overudnyttelse af jorden, der fører til ørkenspredning. I mange fattige lande er træ den vigtigste og billigste kilde til energi. Derfor fælder indbyggerne træerne, hvilket forstærker ørkenspredningsprocessen.

Buske og træer er vigtige, for at man kan bevare det øverste tynde og frugtbare jordlag: Når det regner, forhindrer de, at det øverste jordlag skylles bort, og rødderne opsuger den sparsomme nedbør. Buske og træer skærmer også mod Solens opvarmning af Jordens overflade, så fordampning og udtørring bliver begrænset. Samtidig dæmmer de op for vinde, så det øverste sand- og/eller jordlag ikke blæser bort.

En væsentlig følge af ørkenspredning er alvorlige fattigdomsproblemer for de mennesker, der bor i de berørte områder. Når den udpinte jord ikke længere kan bruges til dyrkning af afgrøder, mister folk i områderne muligheden for at forsørge sig selv, og mange kommer til at sulte.

Ørkenspredning er derfor en ond cirkel: Fattigdom og befolkningstilvækst får beboerne til at overudnytte jorden og fælde buske og træer, og jorden bliver derfor mere og mere udpint. Det gør den uegnet til landbrugsjord. Resultatet er endnu større fattigdom, som igen fører til endnu større overudnyttelse af den resterende jord.

Ørkenspredning og klimaforandringer
FN's Klimapanel, IPCC, forudser, at Jordens gennemsnitstemperatur vil stige mellem 1,8 og 4,0 grader over de næste knap 100 år, og at det sandsynligvis vil betyde flere oversvømmelser og storme nogle steder, mens andre steder vil få mere tørke og flere hedebølger. Derfor forventes den globale opvarmning at forværre ørkenspredning i nogle områder og mindske den i andre.

IPCC vurderer, at mellem 75 og 250 millioner mennesker alene i Afrika i 2020 vil være ramt af vandmangel, og at landbrugsproduktionen kan være reduceret med op til 50 pct. I Sydamerika forudser IPCC, at regnskov vil blive omdannet til savanne, mens savannelignende områder vil blive ramt af tørke. I Europa vil Middelhavsområdet blive ramt af højere temperaturer og mindre nedbør, hvilket vil få ørkenerne til at sprede sig.

Nye undersøgelser giver dog grund til optimisme. Ørkenspredning som følge af mindre regn og uhensigtsmæssige dyrkningsmetoder er ofte blevet betragtet som en uoprettelig skade på det pågældende område.

Nye undersøgelser af satellitfotografier af Sahel-området syd for Sahara, et område som er meget hårdt ramt af ørkenspredning, har vist, at vegetationen rent faktisk er på fremmarch flere steder, hvor der har været ørkendannelse. Hvorfor kan forskerne ikke sige noget helt sikkert om. Ifølge Kjeld Rasmussen, lektor ved Københavns Universitet, kan forklaringen være, at der er kommet mere regn i området siden langvarige tørkeperioder i 1970'erne og 1980'erne.

Australske undersøgelser tyder også på, at luftforureningen i Europa kan spille en væsentlig rolle for mængden af nedbør. Forureningen er blevet mindre de seneste år, og det kan have givet mere nedbør.

Opdateret af Lars From, april 2008