Sitemap | Avanceret søgning |

De Dansk-vestindiske Øer

De fleste tænker nok på tropiske regnskove som steder, der ligger fjernt fra Danmark. Sådan er det da også i dag, men engang var der regnskov i danske områder. For Danmark har, som mange andre europæiske lande, en fortid som kolonimagt i troperne.

Af Ole S. Bach, Randers Regnskov
Publiceret 31-03-2006

En koloni er en betegnelse for en stats besiddelser i en anden verdensdel. Danmark har foruden Grønland, Island og Færøerne haft kolonier i både Asien, Afrika og Caribien. Danmarks caribiske kolonier blev kaldt Dansk Vestindien og bestod af de tre øer Sankt Croix, Sankt Thomas og Sankt Jan (som i dag hedder St. John).

Geografi og geologi
De Dansk-vestindiske Øer udgør en lille del af øgruppen de små Antiller, der ligger mellem Nord- og Sydamerika i den vestlige del af Atlanterhavet i det Caribiske hav. De udgør tilsammen et areal på knap 350 km2, som omtrent svarer til arealet af Mors.

Øerne blev dannet i kridttiden (140-65 mio. år før vor tidsregning) i den zone, hvor den caribiske kontinentalplade støder sammen med den nord- og den sydamerikanske kontinentalplade. Når en af pladerne skubbes ind under en af de andre, opstår der vulkansk aktivitet. På et kort over Mellemamerika ses de Caribiske øer som en halvcirkel af vulkanøer, der hvor pladerne støder sammen. Der er stadig masser af vulkansk aktivitet i området. Underjordiske udbrud forårsager således jævnligt store tsunami-lignende bølger, der rammer kysterne.

Under de kvartære istiders kulmination var så store mængder af vand frosset til polar is, at vandstanden faldt i verdenshavene. I denne periode var øerne St. John og St. Thomas landfaste med Puerto Rico, der i dag ligger som en ø på størrelse med en femtedel af Danmark, vest for De Vestindiske Øer. St. Croix derimod har tilsyneladende altid været en isoleret ø, idet den er adskilt fra de øvrige øer af et hav på mere end 3,5 kilometers dybde.

Klima
Klimaet på De Dansk-vestindiske øer er først og fremmest bestemt af havet, landskabets udformning og de fremherskende vinde. Selv om øerne ligger i troperne syd for krebsens vendekreds, er klimaet nærmest subtropisk. Havet køler øerne ned, så der ikke er så varmt som på en tilsvarende breddegrad på fastlandet. Når de tropiske passatvinde fra havet blæser ind over øerne, afgiver de deres nedbør i takt med, at de stiger op ad bjergsiderne og nedkøles. Gennemsnitsnedbøren for øerne er totalt set ikke specielt høj, nærmest som i Danmark, men voldsomme naturfænomener som orkaner forekommer hyppigt i regntiden fra juni til oktober.

Vegetation
Øerne fremstår i dag med varierede landskaber, bestemt af geologi, klima og ikke mindst menneskelig aktivitet. Kun nogle få procent af landskabet er forblevet uberørt af mennesker. I dag er kulturlandskaberne dominerende, men før den europæiske kolonisering var størstedelen af øerne dækket af skov.

Man kan groft opdele øerne i fire vegetationstyper. De tørre områder udgør ca. 2/3 af øerne. De består af tørre skove og buskede områder samt mere åbne landskaber med kaktus, agaver og andre sukkulenter. Af den sidste tredjedel udgør vådskove og nyetablerede plantesamfund hver ca. halvdelen. Vådskovene modtager størstedelen af den nedbør, der føres ind over øerne med passatvinden. Disse skove har den største mangfoldighed af arter, med eksotiske islæt som mahognitræer, kvælerfigener og epifytter. De nyetablerede plantesamfund består af såkaldt sekundær skov, med en ringere mangfoldighed af arter. Endelig udgør de kystnære vådområder nogle få procent af øerne. Her findes de røde mangrover, der med deres karakteristiske luftrødder er tilpasset livet i de tidevandspåvirkede zoner.

Dyreliv
Dyrelivet på De Vestindiske Øer er en typisk ø-fauna - dvs. at der er ringe tilstedeværelse af større pattedyr, ferskvandsfisk og andre dyr, for hvem havet er en barriere. Der er til gengæld et rigt fugleliv, specielt på de hundredvis af småøer omkring hovedøerne. Disse øer er endvidere de eneste levesteder for flere arter af krybdyr. På kysterne yngler havskildpadder og på lagunernes lave vand findes koralrevene, med en mangfoldighed af arter fra de mindste polypdyr til store hajer.

Desværre findes der også en del plante- og dyrearter, som ikke er hjemmehørende på øerne. De fleste er med større eller mindre forsæt anbragt der af de mennesker, der koloniserede øerne. Et eksempel på en ikke-tilhørende art er desmerdyret mangusten, der af kolonisterne blev udsat for at bekæmpe en anden indvandrer, rotten. Begge arter har ingen naturlige fjender på øerne og forårsager nu stor skade på de hjemmehørende arter.

Endelig er der en del arter, der førhen har levet på øerne, men nu er forsvundet. Virgin Island-træboaen fra St. Croix var en af dem. Denne slange var kun fundet dette ene sted i verden og blev dermed endegyldigt udryddet, da den forsvandt fra St. Croix.

Den oprindelige befolkning
Øerne har oprindelig kun været sparsomt beboet af indianerstammerne caribere og arawaker, som var blevet trængt nordpå fra Brasilien. Selve ordet caribisk henviser egentligt til disse indianeres fælles sprogstamme. Man mener i øvrigt, at visse af disse stammer dyrkede kannibalisme, og selve ordet kannibal er afledt af ordet cariber.

I Caribien som helhed blev den oprindelige befolkning stort set udryddet i løbet af de første 50 år efter europæernes kolonisering pga. de nye sygdomme og det slavearbejde, europæerne påtvang dem.

De første europæere
Da Christoffer Columbus i 1492 kom til Amerika, var øerne i Caribien hans første møde med den nye verden. Columbus troede, at han var nået til Indien, og derfor fik området navnet Vestindien. Skønt Columbus faktisk mødte nogle få indfødte, fandt han øerne så jomfruelige, at han døbte dem Jomfruøerne.

De Vestindiske Øer lå nu stort set uberørte indtil omkring 1670, hvor de europæiske statsmagter for alvor koloniserede den nye verden. Øerne St. John (på dansk Sankt Jan) og St. Thomas blev koloniseret af Danmark, og ca. 60 år senere blev St. Croix en del af den danske koloni. I starten var kolonien styret af Vestindisk-Guinesisk Kompagni, der var ejet på anpart af købmænd, men i 1755 overtog den danske konge kolonien, der nu blev styret af en dansk generalguvernør.

De danske kolonier
Det primære mål med oprettelsen af de danske kolonier var at anlægge plantager, så man kunne producere eksotiske produkter som rørsukker, bomuld og tobak til det hjemlige marked. I praksis var det dog vanskeligt at finde danskere, der var villige til at bosætte sig i Vestindien eller blot foretage den særdeles risikofyldte rejse.

I starten benyttede kompagniet sig derfor primært af såkaldte "servinge" til disse sejladser. En serving var en fattig person eller straffefange, der bandt sig til at arbejde for kompagniet i flere år mod efterfølgende betaling og evt. eftergivelse af straf. Det var dog ikke muligt at skaffe servinge nok til at dække det behov, der var for arbejdskraft på alle de anlagte plantager.

Slavehandel på Guldkysten
En fra andre lande velkendt løsning var at importere slaver fra Afrika. Danmark havde siden 1659 erhvervet sig og udbygget kolonien Guldkysten, en 200 km kyststrækning i det nuværende Ghana. Som navnet antyder, nærede man håb om, at Danamrk kunne skaffe sig store mængder guld i den afrikanske koloni. Det skulle dog forblive en drøm. Til gengæld fandt man andre salgbare ressourcer på Guldkysten - specielt slaver, som man i begyndelsen købte hos stammer i området, der havde tradition for slavehandel.

Trekantssejladsen
Med de afrikanske besiddelser på Guldkysten var der mulighed for at sende danske skibe på langfart mellem tre kontinenter med fyldte lastrum på hele turen. Fra Danmark til Guldkysten fragtede skibene forskellige naturalier, bl.a. våben, klæde og alkohol. De blev her ombyttet til slaver, der herfra blev fragtet til Vestindien og solgt. I Vestindien indkøbtes især rørsukker, kaffe, bomuld og tobak, der atter gik retur til København og de danske købstæder. Udtrykket kolonialvarer blev almindeligt i det danske sprog og anvendes stadig i dag i moderne supermarkeder.

En trekantssejlads var en farlig rejse, der blev foretaget m

Regnskoven
Over halvdelen af verdens dyre- og plantearter lever i regnskovene. Læs om de tropiske skoves biologi og geografi, deres betydning for klimaet og truslerne mod bevarelse af dem i dette tema.
Gå til tema

St. John
Umiddelbart ikke et sceneri, som man forbinder med dansk natur.
Foto: Bodil Krogh