Temaartikler

Hvad er en hjerne?
Denne artikel ser nærmere på hjernen, dens funktion og dens forskellige dele med udgangspunkt i leddyrets hjerne og pattedyrets hjerne.

NYT FRA GALATHEA: En kæmpe mikroskopisk verden
Plask - og så ligger vi under vandet og ser på den nye spændende verden under havets overflade. Her er oceaner af liv og spændende oplevelser for store som små. Vi skal bare lære at få øje på det spændende. Til dette har vi brug for at se havvand gennem et mikroskop. Det ved forskerne i Caribien alt om.

Fremtidens energi
Hvad skal vi erstatte olien med på længere sigt? Det er et rigtig godt spørgsmål, som der er mange mulige svar på. Endnu har en klar favorit ikke skilt sig ud i feltet af mulige energiteknologier, der skal frigøre os fra vores afhængighed af ikke bare olie, men også de andre fossile energikilder kul og naturgas.

Havgræs har en biokemisk fjende
Det kan være svært at formidle informationer, der udelukkende bygger på de teorier, som forskerne om bord på "Vædderen" kun lige er begyndt at bruge i deres grundforskning. Men jeg vil her prøve at give et indblik i et forskningsprojekts helt konkrete problemstilling og samtidig forsøge at skabe en viden, der kan bruges i undervisningen.

Fotosyntesens proces i havgræs
Om bord på "Vædderen" forskes der næsten i døgndrift i havgræs for at finde ud af, hvilken betydning planten har for havbunden og havmiljø.

Det danske olieeventyr
Tænker man på olieproduktion, vil det første billede, der danner sig på nethinden, måske være rige oliesheiker eller en texaner med cowboyhat og guldtand. USA og Mellemøsten har da også - på flere måder - historisk set spillet en stor rolle i den globale olieproduktion, men der findes mange andre olieproducerende lande i verden, og siden 1960'erne også Danmark. Faktisk blev Danmark selvforsynende med olie i 1999 og har siden da hørt til den "eksklusive" klub af lande, der eksporterer olie - og det nyder vores økonomi i høj grad godt af.

Det sorte guld
"10 kr. for en liter benzin!!??" Er der noget, der kan hidse en bilejer op, er det høje benzinpriser! Eller høje priser på fyringsolie, for den sags skyld - hvilket de sidste års eksplosion i antallet af brændeovne herhjemme vidner om. Begge dele sætter en tyk streg under det moderne samfunds dybe afhængighed af en konstant og rigelig forsyning med energi.

Et kig ned i Jorden - den seismiske metode
Hvis man borer ned i jorden et tilfældigt sted, vil forventningen umiddelbart være, at jo længere man borer ned, jo ældre vil jordlagene være. Men sådan er det ikke nødvendigvis, idet bevægelserne i undergrunden bevirker, at de forskellige lag deformeres og lokalt kan skydes op og ned i forhold til hinanden, så ældre lag kan komme til at ligge tættere på jordoverfladen end yngre.

Kunsten at holde olien flydende
I princippet er det let nok at få fat i olien i undergrunden - man skal bare bore ned til den, så vil det høje tryk sørge for, at olien af sig selv flyder op gennem borehullet. Vi kender alle billedet fra det vilde vesten, hvor olien står op som en fontæne over et boretårn, man har flikket sammen på prærien. Men moderne olieproduktion er selvfølgelig meget mere avanceret, end hvad vi kender fra tegneserierne. Nogle steder findes olien ganske rigtig tæt under jordoverfladen, så den er let at komme til - men der findes ikke mange steder i dag, hvor man blot på tilfældig basis kan bore ned og regne med, at olien flyder helt af sig selv. Megen olieproduktion foregår i dag ud for kysten - ligesom det er tilfældet i Danmark - og her er det i sagens natur en noget større teknologisk udfordring at komme ned til olien, der kan befinde sig flere kilometer under havbunden.

Sådan dannes olie
Når olien fosser ud af hanen på en produktionsboring et eller andet sted i verden, markerer det et foreløbigt slutpunkt på oliens lange historie i vores undergrund. Der er umiddelbart langt fra den sorte, klistrede masse, vi kender som råolie til det råmateriale, som olien i virkeligheden er opstået af. Råmaterialet er i virkeligheden små organismer - hovedsageligt alger og andre mikroorganismer - der lever i havet. Den olie, vi henter op til jordoverfladen i dag, stammer fra organismer, der levede i havet for mellem 10 og 160 millioner år siden.

Havgræs - en kilde til liv
Havgræssernes vækst på havbunden spiller en central rolle på flere områder, da havgræsserne benyttes som skjul og føde for forskellige dyrearter, beskytter mod erosion  af kysterne og er medvirkende i den kemiske omsætning på havbunden.

Golfstrømmen er Atlanterhavets pumpe
Golfstrømmen har stor indflydelse på klimaet og naturen i Danmark. Havstrømmen flytter enorme mængder varmt vand fra syd mod nord, og på den måde får vi meget af vores varme leveret fra havet. Men hvad holder den kraftige strøm i gang?

Døden på havbunden
Hver eftersommer ruller døden henover havbunden i de danske farvande. Flere havområder tømmes for ilt, og når det sker, er det ikke sjovt at være en fisk i vandet!

Ekkolod
"Vædderen" befinder sig bedst med flere kilometer vand under kølen. Men på lavt vand og især ved havnemanøvrer kan viden om dybden være altafgørende for, om skibet kan komme frem. Søkortene fortæller en del, men kan man stole på dem? Ekkoloddet hjælper "Vædderen" ud på det dybe.

GPS - Global Positioning System
Nordpolen, Sydpolen, sol, måne og stjerner. Det var alt, hvad forrige århundredes søfolk havde at orientere sig efter, når de sejlede kloden rundt. Sekstanten, oktanten og kompasset udgjorde kaptajnens navigationsudstyr, og at bestemme sin egen position på et søkort kunne være en omstændelig affære.

Kompas
"2-3-5!", "2-3- 5." "Styrbord talje!", "Styrbord talje." På "Vædderens" bro får rorgængeren stukket styrmandens ordrer ud i grader. Med sin gentagelse bekræfter han, at han har forstået. Kursen er sat, og kompasset hjælper Galathea Ekspeditionen på rette vej.

Radar
Overblikket er vigtigt, når et stort skib som "Vædderen" skal navigeres over verdenshavene. Fra broen holdes hele tiden udkig, men det er ikke sikkert, man kan se alt, hvad der rører sig i området. Dårligt vejr, dønninger og mørke gør udsynet svært, og objekter på lang afstand kan være umulige at få øje på. "Vædderens" tre radarer giver navigatøren falkeblik.

Havets kulstofsarkofag
Hvert år udledes otte milliarder tons CO2 til atmosfæren. To milliarder tons opløses i havet, og noget af dette forsvinder helt fra kredsløbet. Karen Marie Hilligsøe undersøger, hvilken effekt den globale opvarmning vil have på havets evne til at lagre og fjerne CO2.

Sluk et gen - Nobelprisen i medicin 2006
Ligesom Nobelprisen i kemi gik også medicinprisen i år til forskere, der har kigget på de processer, der foregår i vores celler, når den genetiske information på vores DNA skal udmøntes i form af protein.

Da kosmologien blev moderne - Nobelprisen i fysik 2006
Forståelsen af Universets udvikling er nok en Nobelpris eller to værd! Der er da også gennem historien flere forskere, der har fået en Nobelpris for at have bidraget med vigtige resultater inden for det store område, man kalder kosmologien.

Danske nobelpristagere
I alt 13 gange er danskere blevet belønnet med den prestigefyldte Nobelpris. Heraf er de otte givet inden for naturvidenskab og medicin - men hvem var disse danske nobelpristagere?

Naturvidenskabens superstars
Hele det videnskabelige samfund bygger på anerkendelse mellem forskere. Her spiller forskellige priser og udmærkelser en vigtig rolle - fremfor alt den mest berømte af dem alle: Nobelprisen.

Livsvigtig kopiering - Nobelprisen i kemi 2006
I vores DNA ligger al den arvelige information gemt, der skal til for at bygge vores organisme og holde den ved lige hele livet. Men informationen er ikke meget værd, hvis den ikke konstant bliver aflæst, kopieret og omsat til protein i cellerne.

Seismiske målinger
Det meste af den forskning, der foregår på "Vædderen," handler om, hvad der sker under havoverfladen. Enkelte projekter arbejder med, hvordan havbunden er udformet.

Bardehvaler og tandhvaler
Den 29. august observerede Galathea 3-ekspeditionen to forskellige hval-arter. Grindehvaler og en pukkelhval som hører til hver deres gruppe inden for hvaler. Grindehvalen er en tandhval og pukkelhvalen er en bardehval. Total er der 11 arter af bardehvaler og omkring 70 arter af tandhvaler.

Atomer
Atomer er bittesmå. Hvis alle mennesker på Jorden var atomer, kunne de klemmes ind i en terning, hvis sider kun var ca. 0,0002 mm lange. 

De største naturvidenskabelige erkendelser
Vi bringer her en liste over de 10 største naturvidenskabelige erkendelser. Var der nogen, der sagde kanon?

DNA-dobbeltspiralen
DNA-molekylet er nøglen til naturen af alle levende ting. Det lagrer den arvelige information, der videregives fra én generation til den næste, og det dirigerer cellens komplicerede verden.

Evolutionsteorien
Evolutionsteorien er i dag rammen om vores forståelse af alle biologiske fænomener, men den har også givet os en forståelse af vores plads i naturen.

Kvantemekanikken
Kvantemekanikken er den mest fundamentale teori for stoffets opførsel.

Naturen kan forklares uden myter
Alle naturvidenskabelige erkendelser står i gæld til én erkendelse: at naturen kan gøres til genstand for erkendelse baseret på observationer og rationel tænkning.

Newtons love
Et pendul, der regelmæssigt svinger fra side til side, følger bare en fysisk lov.

Pladetektonikken
Det var pladetektonikken, der kunne forklare den store tsunami i Asien i december 2004.

Relativitetsteorien
De fleste har hørt om Albert Einstein og relativitetsteorien. Men hvad går den egentlig ud på?

Termodynamikken
Universet går uafvendeligt mod "varmedøden". Termodynamikken kan forklare os hvorfor.

Økologien
Grundlaget for økologien er erkendelsen af, at arternes opbygning, udbredelse og hyppighed er afhængig af klimaet og miljøet, og at organismerne samtidig påvirker klimaet og miljøet.

Kapløb til Nordpolen
Skal Nordpolen være et dansk område i fremtiden? Danske forskere arbejder på at finde beviser for, at Grønlands landmasse hænger sammen med Nordpolen.

Politik i landsbyen og parlamentet
Der sidder en kvindelig politiker på mere end hver tredje stol i parlamentet i Mozambique. Alligevel er kvinderne stadig markant ringere stillet end mændene i resten af samfundet, men mulighederne for mere ligestilling spirer.

Bilag nummer 1 er et barn
I mange afrikanske lande er kvinder meget dårligere stillet end mænd, når det gælder lovgivning og retssikkerhed. Men der er også fremskridt. Blandt andet i Senegal, hvor kvinder nu har fået samme rettigheder som mænd.

Den globale mundkurv
Mens USA og den katolske kirke bekæmper abort i Afrika, har Danida sat ni millioner af til projekter, der skal tilbyde kvinder sikre aborter.

Et brusebad beskytter mod AIDS
Myterne omkring AIDS, kombineret med manglende ligestilling og dårlig retssikkerhed for kvinder, er en farlig cocktail.

Kvinder i krig
Krig kan forværre kvinders situation i et samfund, når de f.eks. drives på flugt fra deres hjem, men kan også give kvinder en større frihed. Den varer dog ofte kun, til konflikten er overstået.

Små lån - stor forskel
2005 blev af FN udnævnt til at være Mikrokreditternes År. Mikrokreditter er en måde at give de allerfattigste en chance, og især kvinderne er gode til at udnytte mulighederne.

Lær at læse på syv uger
Der er stadig lang vej til at opfylde 2015-målet om ligestilling på alle uddannelsesniveauer. Men for de piger og kvinder, der lærer at læse, er det et stort skridt i den rigtige retning.

Vold mod kvinder
På verdensplan dør flere kvinder af vold end af malaria og trafikulykker tilsammen. Omskæring, voldtægt og hustrumishandling er nogle af årsagerne.  

Grønlandssælen - udbredelse og fangst
Før i tiden var sælfangst eksistensgrundlaget for den grønlandske befolkning, men også i dag er den det eneste erhvervsgrundlag i dele af landet.

Hvalrossen - sælernes kæmpe
Efter at være næsten udryddet er hvalrosbestanden i Østgrønland på vej frem igen.

Klippen der gemte en hemmelighed
Et lille grønlandsk klippeparti har vist, at der var liv på Jorden næsten 300 millioner år tidligere end hidtil antaget.

Knud Rasmussen og slædesporet, der aldrig udviskes
Polarforskeren og forfatteren Knud Rasmussens betydning for bevaring af eskimoisk kultur strækker sig helt op til i dag.

Nålen og harpunen
Gennem godt 4.500 år afløste forskellige inuit-kulturer hinanden i Grønland.

Nordboernes skæbne - det uløste mysterium
For over 1000 år siden kom de første vikinger til Grønland og slog sig ned der. De såkaldte nordboer blev i Grønland i ca. 500 år, så forsvandt de. Hvor blev de af?

Amazonas - verdens vådeste regnskov
Regnskoven i Amazonas er det største regnskovsområde i verden. Det udgør 50 % af verdens regnskove og dækker et område, der svarer til 75 gange Danmarks areal.

De Dansk-vestindiske Øer
De fleste tænker nok på tropiske regnskove som steder, der ligger fjernt fra Danmark. Sådan er det da også i dag, men engang var der regnskov i danske områder. For Danmark har, som mange andre europæiske lande, en fortid som kolonimagt i troperne.

Færøernes arktiske klima
For få år siden kunne klimaforskere fortælle, at Færøerne har arktisk klima. Dette bryder med skolelærdom og turistinformation, idet vi almindeligvis får at vide, at Færøerne ligger i den tempererede klimazone. Hvordan kan klimaet pludselig blive arktisk?

Hvad er tropisk regnskov?
Der er regnskov i Syd- og Mellemamerika, Afrika, Asien og en smule i Australien. Omkring halvdelen af al regnskov findes i Syd- og Mellemamerika, og det største sammenhængende område er Amazonas. 

Nye moskusokser til Zoo
Zoologisk Have tog i 1998 til Grønland for at fange fire unge moskusokser til det europæiske avlsprogram. Moskusokserne blev fløjet til Danmark. København Zoo beholdt en af moskusokserne, og de resterende tre blev sendt videre og udstationeret i andre zoologiske haver for at få mest muligt ud af det nye "blod". Videnskabelig direktør Bengt Holst fra København Zoo fortæller her om ekspeditionen. 

Sjældne fugle på Færøerne
Hvert år fanges mellem 200 og 500 mindre fugle på den lille ø Nólsoy, hvor de bliver ringmærket og registreret. Fuglestationen indsamler på den måde vigtige oplysninger om, hvilke fuglearter der kommer helt ud i Nordatlanten. Nogle havner på Færøerne pga. tåge, når de er på træk fra Storbritannien til Skandinavien, andre er kommet til at flyve den forkerte vej - og et par har taget færgen.

Den irske forbindelse
Forskningen mere end antyder, at de nordatlantiske folk ikke kun nedstammer fra norske vikinger. En dna-undersøgelse af drenge på Færøerne skal endegyldigt slå fast, hvor meget irsk blod færingerne egentlig har i årerne.

Isbjørnen - verdens største landlevende rovdyr
Isbjørnen er verdens største landlevende rovdyr. Den vejer op mod 400 kg, og hvis den står oprejst, er den over 3 meter høj. Dens vigtigste føde er sæler, men isbjørnen tager gerne både fugle, enlige moskusokser, fisk, gnavere, strandede hvaler og ådsler. Også bær og planter er et vigtigt supplement til dens daglige kost.

Da mennesket blev til
Når man taler om evolutionsteorien, er der ét emne, der altid påkalder sig særlig interesse. Og det er, hvordan vi blev til. Os - det moderne menneske, Homo sapiens. Men dette er vel naturligt nok, da det nu engang er os mennesker, der laver videnskab!

Evolution kontra skabelse
Evolutionsteoriens sejrsgang fra midt i 1800-tallet har været et hårdt slag for dem, der klamrer sig til et verdensbillede, hvor verden er skabt af en almægtig gud med mennesket som det ypperste værk. Med evolutionsteorien må mennesket nemlig træde ned fra toppen af rangstigen - ned blandt verdens mylder af øvrige skabninger.

Evolutionslæren - 150 år og stærkere end nogensinde
Mennesket har sat sit præg på Jorden, mere end nogen anden enkelt skabning. Ingen anden art i Jordens historie har været i stand til at påvirke og ændre sine omgivelser som mennesket, eller været i stand til at udvikle de avancerede fællesskaber, vi kalder civilisationer.

Livets opståen - det største af alle spørgsmål
Enhver større teori har sine uløste spørgsmål. For evolutionsteoriens vedkommende er der ingen tvivl om, at det største spørgsmål af alle er: Hvordan opstod livet? Hvordan blev ikke-liv til liv?

Når skindet bedrager
I al biologi handler det om at give sine gener videre. Kun de dyr, der er i stand til at overleve og formere sig, kan give deres gener videre til næste generation. Farver spiller en altafgørende rolle i kampen for overlevelse i naturen. Nogle dyr overlever ved at blive set - andre overlever ved ikke at blive set.

Hvaler i Nordatlanten
Havmiljøet i Nordatlanten er særdeles produktivt, og havet er rigt på både hvirvelløse dyr, fisk og havpattedyr.

Kongepingvinen
Kongepingvinen har fået sit pompøse navn, fordi den er den næststørste af de 17 pingvinarter. Den største art hedder kejserpingvin. De voksne kongepingviner er ca. 90 cm høje og vejer mellem 9 og 16 kilo. Man kan kende kongepingvinen på den store orange aftegning bag hvert øje og dens lange, smalle, sorte næb.

Springpingvinen
Springpingvinen har fået sit navn, fordi den er dygtig til at hoppe. På engelsk kaldes den "rockhopper", og det skyldes, at den i yngleperioden lever på klippefyldte kyster på de subantarktiske øer, hvor den hopper ubesværet rundt.

Æselpingvinen
Æselpingvinerne har fået deres skægge navn, fordi de siger lyde, der lyder som et æsels skryden. Man kan kende æselpingvinerne på deres stærkt orangefarvede næb og et hvidt bredt bånd, der går fra øjnene og bag om nakken på pingvinen.

Bevar regnskoven og reducer klimaændringerne
Indholdet af CO2 i vores atmosfære stiger, og det kan resultere i en global miljøkatastrofe. Men for millioner af år siden var der langt mere CO2 i luften - og det var faktisk grundlaget for alt liv på Jorden.

Er regnskovene verdens lunger?
Man hører ofte, at regnskovene er verdens lunger - og at vi derfor alle vil blive kvalt pga. iltmangel, hvis regnskovene bliver fældet. Det lyder umiddelbart rigtigt, for grønne planter producerer jo ilt. Og regnskovene afgiver ganske rigtigt ilt til luften - men det betyder alligevel ikke, at vi bliver kvalt, hvis regnskovene fældes.

Jorden - en varm sag
Når vulkaner går i udbrud et sted på Jorden, bliver vi mindet om, at Jordens indre adskiller sig en del fra dens ydre! Mens vi oplever Jordens overflade som fast og kold (når den ikke lige er dækket af hav), så hersker der helt andre forhold i Jordens indre. Her er planeten mere flydende og drønvarm - temperaturen er over 4.000 grader i Jordens centrum.

Livet i skorstensrøgen
Mange steder på havbunden strømmer glohedt vand ladet med opløste mineraler ud fra undersøiske vulkaner. At man her kan finde et rigt og varieret dyreliv, understreger livets fantastiske evne til at tilpasse sig.

Oceanernes rygende bjergkæde
Omkring to tredjedele af Jordens overflade er dækket af hav, og derfor er en stor del af Jordens "landskab" skjult for vores blik. Af samme grund er der næppe mange, der går og spekulerer nærmere over, hvordan oceanbunden egentlig tager sig ud.

Vores dynamiske Jord - pladetektonikken
Vi lever på en urolig klode! I Danmark ser vi ikke meget til de voldsomme kræfter, som processer nede under jordoverfladen kan sætte fri. Men der går ikke lang tid imellem, at vi bliver konfronteret med den barske virkelighed på TV, når jordskælv og vulkanudbrud rammer nære eller fjerne egne af verden og medfører død og ødelæggelse.

Dagligdagen i Verde Sumaco i Ecuador
En indianerstamme i Verde Sumaco har indgået et samarbejde med Randers Regnskov. Nu rådgiver den danske zoologiske have blandt andet stammen om bæredygtig levevis.

Dolkhalerne og det blå blod
I dag findes der stadig fire forskellige arter af dolkhaler, hvis oprindelse går mange millioner år tilbage i tiden. Deres blå blod kan bruges til at finde sygdomsfremkaldende bakterier og giftstoffer i mennesker.

Ekstrem kuldetilpasning - for dyr på Antarktis
Med en temperatur på helt ned under -80 grader kræver det særlig tilvænning at leve ved Antarktis. Det har flere dyr fundet forskellige løsninger på.

Hvaler og sæler
Hvalerne lever hele deres liv i vand, mens det for sælernes vedkommende er normalt at komme på land i forbindelse med fødsler og parring. Læs mere om de forskellige arters levevis, føde med mere i denne artikel.

Hvor i alverden ligger Antarktis?
I bunden af verden, selvfølgelig! Det skulle ikke være så svært at svare på, men der er masser af mennesker, der bytter om på Arktis og Antarktis. De første græske geografer troede, at der måtte være en stor landmasse rundt om Sydpolen for at "afbalancere" området på Den Nordlige Halvkugle. De kaldte området omkring Sydpolen det modsatte af Arktis, Anti-Arktos eller Antarktis, som bogstaveligt talt betyder "modsat Arktis".

Pingviner
Pingviner tilhører klassen fugle. Ligesom alle andre fugle er pingvinen dækket af fjer, har vinger, lægger æg og er ensvarme. Der findes 17 nulevende pingvinarter, der alle lever på den sydlige halvkugle.

Økosystemer i det antarktiske hav
Et økosystem er en gruppe af dyr, planter, små organismer og næringsstoffer, som findes inden for det samme område. De enkelte dele af økosystemet påvirker hinanden. For eksempel hvis et stort dyr spiser et mindre dyr. Eller hvis det store dyr dør og bliver nedbrudt til næringsstof, så det kan optages af planterne. Der findes mange forskellige økosystemer. I en skov er der for eksempel nogle andre dyr og planter, end der er i en sø.