Sitemap | Avanceret søgning |

Leksikon

Leksikon

2

2015 Målene
2015 Målene, også kaldet FN's 2015 mål, er otte konkrete, tidsbestemte mål for at bekæmpe verdens fattigdom frem til 2015. De blev vedtaget i år 2000 af en række stats- og regeringschefer på FNs Årtusindetopmøde. Målene er inden 2015 at:

1: Halvere andelen, som lever for mindre end én dollar om dagen, og halvere andelen som lever i hungersnød. 

2: Alle børn skal have adgang til en grundskoleuddannelse.

3: Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder, herunder ligestilling på grundskole- og alle uddannelsesniveauer. 

4: Reducere spædbarnsdødeligheden og mindske dødeligheden blandt børn under fem år med to tredjedele.

5: Reducere dødsfald i forbindelse med fødsler og graviditet med tre fjerdedele.

6: Standse udbredelsen af hiv/aids, malaria og andre sygdomme, der truer menneskeheden.

7: Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling, herunder halvere andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand, og forbedre levevilkårene væsentligt for mindst 100 millioner mennesker, der lever i slumområder inden 2020. 

8: Opbygge et globalt partnerskab for udvikling og sikre øget bistand, retfærdige handelsregler og gældslettelse for udviklingslandene.

A

AIDS
[Se Hiv/aids]

Alger
Planter der lever i vand.

Amazonas
En region i Nordbrasilien omkring floden Amazonas. Hovedstaden er Manáus med ca. 1,5 mio. indbyggere. Amazonas er også navnet for verdens største sammenhængende regnskovsområde, hvor af 80 pct. ligger i Brasilien, resten i Venezuela, Colombia, Ecuador, Peru og Bolivia. Det er tillige verdens mest artsrige regnskov med bl.a. værdifulde træsorter. Hvert år forsvinder 25.500 kvadratkilometer af Amazonas regnskoven - et areal næsten svarende til Jylland.

Amazonfloden
Ligger primært i Brasilien. Floden er over 6000 kilometer lang.

Anaerobt
Når organismer lever uden tilstedeværelse af ilt og dermed har anden energikilde end ilt.

Analfabet
En person, der ikke kan læse og skrive. Bruges kun om voksne - grænsen sættes ofte ved 15 år. Ca. 20 pct. af verdens voksne befolkning er analfabeter; i Afrika er andelen ca. 40 pct., i Asien ca. 25 pct. (tal fra 2000). Analfabetisme er mere udbredt på landet end i byerne, og der er flere kvinder end mænd, der ikke lærer at læse og skrive.

Antarktis
Landområde omkring Sydpolen. Jordens største isdækkede område og en af de syv verdensdele. Antarktis er isdækket på nær ca. to pct.: Gennem ca. en million år er sneen omdannet til et islag, der i gennemsnit er to kilometer tykt. Antarktis har verdensrekorden i kulde: Den hidtil laveste temperatur, man har målt på Jorden, var 88,3 minusgrader på en russisk forskningsstation i 1960.
Klimatisk har Antarktis været observeret fra begyndelsen af 1900-tallet. Havet omkring Antarktis, Det sydlige Ocean, har et rigt liv på havbunden, f.eks. søpindsvin, søanemoner og søstjerner. På landjorden yngler nogle få fuglearter, bl.a. pingviner, kæmpealbatros og den antarktiske blåøjede skarv, og af pattedyr kan man møde sæler og søelefanter i store flokke. Bardehvaler holder også til i Antarktis. Der er meget sparsom plantevækst, bl.a. mosser.
Der er ingen fastlevende befolkning. Politisk er Antarktis under neutral international administration som et naturbeskyttet område, der er forbeholdt forskning uden militær.

Apartheid
Apartheid betyder "adskillelse" og er betegnelsen for det race-diskriminerende system, som frem til begyndelsen af 1990'erne opretholdt det hvide mindretals herredømme og undertrykkelse af især den sorte, men også den farvede og asiatiske befolkning, i Sydafrika. Apartheid-systemet blev indført i 1948, men har historiske rødder tilbage til 1600-tallet, hvor de første hollændere bosatte sig i området, udryddede lokalbefolkningen og begyndte at handle med slaver.
Apartheid-politikken adskilte fysisk den hvide og ikke-hvide befolkning med regler for, hvor folk måtte bo, arbejde og opholde sig. Kun de hvide havde politiske rettigheder, ligesom de havde adgang til bedre uddannelse, lægehjælp og økonomiske muligheder. Afrikanerne kunne få midlertidig opholdstilladelse i hvide områder, hvor de blev udnyttet som billig arbejdskraft, men var henvist til at bo i "reservater", bantustans, hvortil hundredetusinder blev tvangsforflyttet.
Modstandsbevægelsen blandt sorte blev forbudt og holdt nede med vold - bl.a. blev flere end 1.000 dræbt og flere tusinde fængslet og tortureret efter en opstand i bydelen Soweto i 1976 - men voksede. Den mest fremtrædende leder, Nelson Mandela, sad fængslet i mange år.
FN fordømte fra 1973 apartheid og indførte sanktioner mod Sydafrika, og under presset fra de sortes modstandskamp og den internationale fordømmelse blev apartheid først modificeret og siden formelt afviklet ved overgangen til sort flertalsstyre i Sydafrika i første halvdel af 1990'erne. Nelson Mandela blev præsident i 1994.
I Namibia, som var besat af Sydafrika, blev apartheidsystemet også indført, ligesom det hvide mindretalsstyre i Rhodesia (nuværende Zimbabwe) havde træk af apartheid frem til 1980.

Arktis
De land- og vandområder, der ligger omkring Nordpolen. Omfatter bl.a. nordkysten af Rusland, Canada og Alaska, store dele af Island samt hele Grønland.
I Arktis' randområder bor folk som inuit, lapper, jakutter m.fl. og lever af renavl, jagt og fiskeri. Minedrift er udbredt i Arktis. Der er store mængder fisk i havet, tillige med sæler og hvaler. Kun få landpattedyr - f.eks. moskusokse, polarræv og -hare, ren, og ved kysterne isbjørn. Til gengæld findes et rigt fugleliv: Ca. 120 arter yngler i Arktis' fjelde. Der er tundravegetation som mose, urteagtige blomsterplanter og fjeldmark.

Art
[Se Klassifikationssystem]

Arterier og vener
De rør i kroppen som blodet flyder rundt i, kaldes for blodkar som fællesbetegnelse. Hjertet starter med at pumpe blod ud i de største blodkar, der kaldes for arterier. De fordeler så blodet rundt til mindre blodkar i kroppen. Vener er blodkar som leder blodet tilbage til hjertet. Trykket i venerne er meget mindre end i arterierne, og deres vægge tilsvarende tyndere og svagere.

Atmosfære
Et luftlag, som omgiver jordkloden og er helt afgørende for livet på Jorden. I atmosfæren findes de luftarter, som holder på Jordens varme og dermed gør liv muligt, og også de luftarter, som beskytter Jorden mod Solens ultraviolette stråling. Den inderste atmosfære udgøres af troposfæren, der er ca. 8 km tyk ved polerne og ca. 17 km ved Ækvator, stratosfæren på ca. 40 km og mesosfæren på ca. 30 km. Herover ligger termosfæren ud til ca. 1000 km.

Autonomi
Selvstyre; et lokalt områdes eller et nationalt mindretals ret til at bestemme over deres egne anliggender.

Autoritært styre
Et styre, som ikke tillader opposition. Et diktatur er et autoritært styre.

B

Barder
Plader af keratin som er et proteinstof, der også findes i huden på mennesker, og som danner negle og hår. Hos bardehvaler hænger de ned fra overmunden. Barderne sidder parallelt og omtrent vinkelret på mundranden og kan være op til 5 meter lange (grønlandshval) og over 1 meter brede (blåhval). Antallet af barder varierer fra cirka 260 (gråhval) til cirka 960 (finhval). De frynsede inderkanter danner tilsammen en si, der benyttes til at filtrere føde fra vandet. Hos mennesker var barder blandt andet fra begyndelsen af 1500-tallet til slutningen af 1800-tallet et eftertragtet materiale til fremstilling af stivere til korsetter. Indtil slutningen af 1980'erne brugtes barder til stivere i fronten af præstekjoler.

Befolkningstilvækst
Den årlige forøgelse af et områdes folketal. Man angiver tilvæksten i promille af det samlede befolkningstal. En stigning i befolkningstal fremkommer, når antallet af fødsler og indvandrede er større end antallet af dødsfald og udvandring.

Beringshavet/Beringsstrædet
Den del af Stillehavet, som ligger imellem Alaska og Rusland.

Bestand
En gruppe af dyr af samme art, der lever adskilt fra andre grupper af dyr af samme art. Der er f.eks. hvalrosser både på Svalbard og ved Nordvestgrønland, men der er tale om to adskilte bestande.

Bilateral bistand
Bistand fra et land til et andet land, altså en aftale mellem to lande ("bi-" betyder to). Modsat multilateral bistand, der ydes til mange lande gennem internationale organisationer.

Biodiversitet
Variationen i dyre- og plantelivet inden for et bestemt område. Forurening og andre menneskelige aktiviteter kan true biodiversiteten, f.eks. ved at antallet af forskellige dyrearter bliver mindre.

Bistandsorganisationer
Organisationer, der arbejder med udviklingsbistand - både statslige og private. Traditionelt har religiøse og humanitære foreninger og organisationer spillet en stor rolle i bistandsarbejdet, og også udviklings- og miljøorienterede organisationer blander sig i stigende grad i debatten og i selve bistanden. Nationale og internationale NGO'er indsamler selv penge til bistand og forsøger samtidig at påvirke den officielle bistand, og de kanaliserer dele af den officielle bistand til ulandene. 16-17 pct. af den udviklingsbistand, der går direkte fra Danmark til modtagerlandene, går gennem private folkelige organisationer.
[Se også Uland]
[Se også Udviklingsbistand]

Blåst
Hvaler trækker vejret ved hjælp af lunger, præcist som mennesker gør det. Hvalernes lunger er til gengæld så store, at deres varme udåndingsluft kan ses som en dampstråle i koldt vejr.

BNI
[Se Bruttonationalindkomst]

BNP
[Se Bruttonationalprodukt]

Borgerkrig
En militær kamp mellem forskellige grupper eller partier i det samme land. Borgerkrige starter tit som et oprør mod magthaverne i et land - eller når der er et "magtvakuum", dvs. ingen, der klart har magten. Det er f.eks. sket i en række afrikanske lande, da de endelig fik uafhængighed efter kolonitiden. USA og Spanien er også lande, der har haft store borgerkrige. I borgerkrig kan mennesker, der tidligere var gode naboer, blive fjender, slås og slå hinanden ihjel. Sårene fra en borgerkrig kan derfor være meget svære at hele, og i nogle tilfælde fører det til dannelse af nye stater, som det f.eks. er sket i det tidligere Jugoslavien. Sidste gang, der var borgerkrig i Danmark, var i 1500-tallet med "Grevens Fejde".

Boykot
En organiseret modstand mod noget eller nogen, man er utilfreds med og derfor ikke vil f.eks. samarbejde eller handle med. Et eller flere lande kan indføre en boykot mod et andet land, eller forbrugere kan vælge at boykotte et bestemt produkt. På den måde kan man forsøge at tvinge et land eller en producent til at forandre det, man er utilfreds med, oftest politiske forhold.

Britisk Commonwealth
Et forbund af cirka 50 lande, der tidligere var en del af Det britiske Imperium. Det korrekte udtryk på engelsk er "The Commonwealth of Nations". Dette udtryk blev første gang brugt i 1800-tallet om sammenslutningen mellem Storbritannien og de britiske kolonier Canada, Australien, New Zealand og Sydafrika. Efter 2. Verdenskrig blev de fleste britiske kolonier selvstændige, men de fleste af dem valgte at blive medlem af The Commonwealth. Statsledere og andre repræsentanter for landene mødes stadig for at forsøge at styrke samarbejdet og forståelsen mellem landene.

Bruttonationalindkomst
Den samlede indkomst, som et lands indbyggere skaber gennem deres produktive indsats i en periode.

Bruttonationalprodukt
Værdien af et lands samlede produktion af varer, tjenester og investeringer minus værdien af de råstoffer, der bliver brugt.

Bugsérline
Det at bugsere noget betyder at slæbe noget gennem vand. Til dette kan man for eksempel bruge en bugserbåd. Rebet som man har forbundet til det objekt, som man bugserer, kaldes derfor en bugserline eller en bugsertrosse.

Bureaukrati
En administration styret ved hjælp af embedsmænd. Man bruger det ofte kritisk om en stiv og formel, langsom og besværlig administration, det, man med et dansk ord kalder "skrankepaveri".

Bæredygtig udvikling
Udvikling, der ikke ødelægger fremtidige generationers mulighed for at få opfyldt deres behov for føde, rent vand, ren luft osv. Det betyder bl.a., at der skal lægges vægt på teknologi og produktionsmetoder, som ikke skader miljøet.

C

Caribien
Caribien består af en ø-gruppe med 25 territorier i det Caribiske Hav. Caribien kendes også som Vestindien, hvilket skyldes, at man oprindeligt troede, at Caribien var Indien. En del af Caribien var tidligere kolonier under Danmark. Kolonierne bestod af Sankt Thomas, Sankt John og Sankt Croix. Alle tre er øer i det Caribiske øhav. Danmark drev kolonier med op til 14.000 slaver fra Afrika til at høste sukkerrør.

Carnivor
Carnivor er et andet ord for de arter, der lever af kød. En carnivor er derfor en kødæder.

Celsius
Celsius-skalaen er en temperaturskala med navn efter svenskeren A. Celsius, der foreslog den i 1742. Skalaens nulpunkt er sat ved rent luftmættet vands frysepunkt, mens vands kogepunkt er sat til 100 grader celsius. Andre temperaturskalaer er Réaumur og Fahrenheit, sidstnævnte bruges mest i USA.

Centralistisk
Når den politiske magt er samlet på få hænder, koncentreret i et "centrum" som f.eks. ét politisk parti, har man et centralistisk styre.

Civile
"De civile" er det samme som civilbefolkningen og noget, man især taler om i forbindelse med krig. De civile er de borgere, der ikke er med i militæret. Civil kan også betyde ikke-uniformeret (som en betjent i civil) eller det, som har at gøre med en persons private liv.

CO2
Forkortelse for kuldioxid, en kemisk forbindelse mellem kul og ilt. En af drivhusgasserne i atmosfæren, som holder på Jordens varme. CO2 er det vigtigste næringsstof for grønne planter, som optager det gennem såkaldt fotosyntese. CO2 frigives igen til atmosfæren gennem ånding, forrådnelse af dyr osv. Ved afbrænding af kulstofholdigt materiale, fossile brændstoffer, opstår store mængder CO2, og udledningen af dette har fået atmosfærens indhold af CO2 på ca. 0,04 pct. til at stige med ca. 30 pct.
[Se også Kyoto-aftalen]
[Se også Drivhuseffekt]

CO2-kvoter
Internationalt aftalte kvoter for, hvor meget kuldioxid hvert enkelt land må udlede i atmosfæren.
[Se også Kyoto-aftalen]

D

Danida
Danida står for "Danish International Development Assistance", som oversat til dansk betyder: Dansk international udviklingsbistand. Danida er det danske udenrigsministeriums bistandssamarbejde - dvs. at det er Danida, der står for de penge, der gives til udviklingsbistand fra Danmark. Ud over Danida yder Danmark udviklingsbistand gennem EU samt internationale politi- og forsvarsopgaver.

Danmarks Meteorologiske Institut / DMI
DMI er en institution under Trafikministeriet med ca. 400 medarbejdere og mere end 600 tilknyttede observatorer. Instituttet varetager den løbende overvågning af vejr, klima og relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet for Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.

Ud over vejrprognoser og -varslinger udfører DMI en række andre opgaver, herunder forsknings- og udviklingsarbejde. Instituttet udfører, indsamler og bearbejder meteorologiske, klimatologiske og oceanografiske målinger/iagttagelser. DMI har en iscentral i Narsarsuaq i Grønland, hvorfra man overvåger havisen og dermed sikrer skibsfarten i de grønlandske farvande.

Ved kuling-, storm- og orkanvarsling og i forbindelse med katastrofetjenester (som stormflodsvarsling og beredskab ifbm. spredning af radioaktive stoffer) indgår instituttet også i landets alarmberedskab. Andre af instituttets opgaver omfatter betjening af den civile luftfart og Forsvaret.

Dehydrering
Væskemangel i kroppen. Man er særligt udsat for dehydrering i lande med et varmere klima, men også under hedebølger herhjemme. Særligt spædbørn og gamle mennesker er udsatte. Symptomerne på dehydrering er bleg og kold hud, tørhed i slimhinder, tørst, konfusion, fjernhed og træthed.

Demilitarisering
Fjernelse af militær fra et område. Det samme som afrustning.

Demobilisering
Afvæbning af soldater, som forlader militæret og overgår til det civile liv. Demobilisering er altid en del af fredsaftaler, dvs. regler for, hvor mange soldater hver part må beholde, og hvor hurtigt man skal nå ned på det antal. Demobilisering kan også betyde at fjerne militære styrker eller anlæg i et område, eller at lade en hær i krigsberedskab gå tilbage til at være fredsstyrke.

Demokrati
Folkestyre, dvs. at borgerne i et samfund har afgørende politisk indflydelse og fri og lige ret til medbestemmelse, i modsætning til f.eks. diktatur eller enevælde. Fordi det ikke er praktisk muligt, at alle er med til at træffe alle beslutninger, vælger folket repræsentanter, der så træffer beslutningerne - f.eks. Folketinget i Danmark. Nogle gange er alle dog direkte med til at træffe beslutninger, nemlig når der er folkeafstemning om et spørgsmål.

Demokratisering
En proces, hvor et samfund gøres mere demokratisk. Det kan f.eks. ske ved afholdelse af frie valg og ved at sikre en fri offentlig debat. En af hovedmålsætningerne for dansk bistandspolitik er at støtte demokratisering i udviklingslandene.

Diktator
Leder af et diktatur.

Diktatur
Diktatur er en styreform, hvor én person eller en lille gruppe af personer har ubegrænset magt, og folket er uden reel indflydelse.

Diplomati
Den formelle forbindelse mellem stater - og de repræsentanter for landene, som varetager denne forbindelse gennem ambassaderne.

DMI
[Se Danmarks Meteorologiske Institut / DMI]

DNA
Alle organismer er opbygget af celler som indeholder DNA. Arveegenskaberne i cellerne bestemmer, hvordan cellen skal udvikle sig. DNA består af dobbeltspiraler i lange kæder med et stort antal led, som hver opbygges af et sukkermolekyle, en fosfatgruppe og en af fire organiske baser. Parrene dannes af baserne, der binder sig til hinanden, hvorved naboleddene bindes sammen, og de to spiraler holdes sammen.

Donor
En, der giver. I forbindelse med udviklingsbistand er donorerne de lande eller organisationer, som giver bistanden.

Drivhuseffekt
Det fænomen, at drivhusgasser i Jordens atmosfære optager varmestråler fra Jorden, udsender dem igen og dermed holder på Jordens varme. Uden de naturligt forekommende drivhusgasser ville det være ca. 33 grader koldere på Jorden. "Den menneskeskabte drivhuseffekt" henviser til, at menneskers udledning af drivhusgasser har forøget atmosfærens indhold af gasserne og dermed bidraget til opvarmning af kloden.

Drivhusgasser
Luftarter, som gør atmosfæren omkring Jorden tættere, og dermed holder på Jordens varme - det, man kalder "drivhuseffekten". Menneskers udledning af drivhusgassen CO2 har længe været antaget at være den primære årsag til globale temperaturstigninger. I dag er andre drivhusgasser uden CO2 under mistanke for at spille en større rolle. Andre drivhusgasser er klor-fluor-kulstof-forbindelser (CFC-gasser), kvælstofilter (NOx'er), metan (CH4), lattergas (N2O), freon (CFC).og ozon (O3). Virkningen af udledte gasser sammenfattes normalt i en mængde "ækvivalent CO2", dvs. den mængde CO2, der modsvarer den pågældende påvirkning af atmosfæren. Nogle drivhusgasser kan nedbryde ozonlaget, der beskytter mennesker og planter mod solens skadelige stråler.
[Se også Drivhuseffekt]
[Se også Kyoto-aftalen]

Dybhavsfane
En forhøjning af aflejret sediment ved bunden af floddalene på dybhavssletten forårsaget af sedimentholdigt vand som strømmer igennem floddalene.

Dybhavsgrav
En dybhavsgrav er en bueformet fordybning i havbunden som dannes ved kollision mellem to oceanbundplader, hvor den ene plade skubbes ind under den anden. Dybhavsgravene udgør de dybeste dele af oceanerne, og de fleste af disse grave ligger dybere end 6000 meter under havets overflade.

Dybhavsslette
En dybhavsslette er et fladstrakt område af havbunden som ligger mellem 4000 - 6000 meter under havoverfladen. Dybhavssletterne begynder ved kontinentalskræntens endepunkt.

Dæmninger
Bygger man for at kontrollere mængden af vand, der løber igennem et vandløb, f.eks. en flod. På den måde kan man regulere, hvor højt vandet skal stå på begge sider af dæmningen. Man kan også oplagre vand og udvinde energi af det eller bruge det til kunstvanding.

E

Eksilregering
En regering, der er flygtet eller fordrevet fra sit land under krig eller oprør. Fra et sted i udlandet - i eksil - fortsætter den med at arbejde og repræsentere sit folk.

Eksistensgrundlag
Grundlaget for at eksistere er med andre ord det, som er nødvendigt for at overleve.

Eksport
Salg af varer og tjenesteydelser til udlandet.

Ektoterm
Krybdyr er ektoterme, dvs. at de får kropsvarmen udefra og ikke kan svede.

Endemisk
En dyre- eller planteart er endemisk for et sted, hvis den kun findes inden for dette afgrænsede område og ingen andre steder i verden. Endemiske arter forekommer især på isolerede øgrupper som f.eks. New Zealand og Hawaii.

Enevældig
Med uindskrænket herredømme - f.eks. en enevældig konge.

Erosion
Når jordoverfladen nedslides eller helt forsvinder. Erosion kan skyldes to processer: en fysisk eller kemisk nedbrydning (kaldet forvitring), og en fjernelse af forvitringsmateriale, f.eks. pga. vand, is eller vind. Tyngdekraften er også en eroderende faktor. Landbrugsjord kan blive ufrugtbar eller helt umulig at dyrke, hvis det øverste muldlag skylles væk af vand eller vind. På den måde er nyttejord blevet til steppe eller ørken mange steder. Det skyldes især skovrydning og for hård udnyttelse af jorden.

Etnisk minoritet
En mindre del af en befolkning, som har et andet etnisk tilhørsforhold - f.eks. defineret ved kulturel tradition, sprog eller racemæssig oprindelse - end den befolkningsgruppe, som er i majoritet og som også typisk vil være den dominerende i et land.

Etnisk/etnicitet
"Etnisk" bruges ofte om noget, der er fremmed, udenlandsk eller i minoritet - f.eks. "etnisk mad". Det er imidlertid en forkert anvendelse af ordet, da etnicitet betegner tilhørsforhold til alle typer befolkningsgrupper. At høre til en etnisk gruppe er socialt og kulturelt defineret - f.eks. gennem et fælles sprog - men etnicitet bruges også af og til om biologisk afstamning (race). I Danmark er de fleste mennesker således etniske danskere, og så er der mindre grupper med andre kulturelle og nationale baggrunde. Selv om disse grupper er meget forskellige, omtales de gerne under ét som "etniske minoriteter" eller "folk med anden etnisk baggrund end dansk".

Ex situ-forskning
Undersøgelser der foretages i kunstige/ikke-naturlige forhold, f.eks. i et laboratorium eller i en zoo. Ex situ betyder "uden for sted",  f.eks. uden for naturen.

F

Familie
[Se Klassifikationssystem]

Fattigdomsgrænse
Forskellige lande har forskellige definitioner af, hvornår man er fattig - det kaldes fattigdomsgrænsen og er fastsat som den mindste indkomst, man kan opretholde et ikke-fattigt liv for i det pågældende land. Når Verdensbanken definerer fattigdom på tværs af regioner og lande, går de ud fra en absolut fattigdomsgrænse svarende til 1 dollar, eller ca. 6-7 kroner pr. dag. Ud fra denne definition skønnes ca. 21 % af befolkningen i ulandene at leve i absolut fattigdom. FN opererer også med en grænse for ekstrem fattigdom på 1 dollar om dagen til at leve for og har som et af sine 2015-mål at halvere antallet af mennesker i verden, som lever under denne grænse. Men fattigdom er et relativt begreb og svært at definere. Derfor har FNs udviklingsprogram, UNDP, nedsat en tænketank, International Poverty Centre, IPC, der skal forsøge at finde en bedre definition af fattigdom. Det kan ikke bare måles i, hvor mange penge man har, og om man får noget at spise eller har et sted at bo. Det afhænger også af adgang til sundhedsydelser, uddannelse, sociale ydelser, basal infrastruktur og sårbarhed i forhold til økonomiske kriser og social udstødelse. Opfattelsen af, hvad der er "nok" til ikke at være fattig, varierer også meget fra kultur til kultur; en fattig amerikaner kan i en inders øjne se ud som en rig person.

Fertilitetsrate
Det antal børn, kvinderne i et land eller en befolkningsgruppe i gennemsnit får. I Danmark får kvinder i gennemsnit 1,74 børn hver.

Floddal
Dybe v-formede furer i kontinentalskrænten som er dannet på grund af erosion og sedimentering i forbindelse med en flods udmunding i havet.

FN / Forenede Nationer
De Forenede Nationer, i daglig tale FN, er en organisation af selvstændige stater, som tæller 191 medlemmer. Den er den eneste af sin art i verden og blev oprettet efter Anden Verdenskrig i oktober 1945, da 51 stater gik sammen for at arbejde for verdensfred og økonomiske og sociale fremskridt. Via 14 særorganisationer og 35 programmer, fonde og andre underorganisationer, som alle dækker forskellige områder, er FN repræsenteret i næsten hele verden. Disse organisationer og programmer mv. udgør sammen med FN dét, man kalder FN-systemet. FN har hovedkvarter i New York.

FN's 2015 Mål
[Se 2015 Målene]

FN's Børnekonvention
Det officielle navn er Konvention om Barnets Rettigheder; et sæt retningslinjer for blandt andet børns ret til mad, husly, udvikling, beskyttelse og medbestemmelse, som FN vedtog i 1989.

FNs fattigdomsgrænse
[Se Fattigdomsgrænse]

FN's klimapanel / IPCC
Det almindeligt brugte navn for FN's mellemstatslige panel for klimaændring (The Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC). Et panel af klimaforskere, som er nedsat af FN's miljøprogram (UNEP) og World Meteorological Organization (WMO). Panelets opgave er at vurdere de mulige konsekvenser for klimaet af menneskers udledning af drivhusgasser til atmosfæren.

FN's Miljøprogram / UNEP
United Nations Environment Programme, UNEP, blev oprettet som resultat af FN's miljøkonference i Stockholm i 1972. Organisationens opgave er at skabe samarbejde om bevarelse af miljøet. Organisationen arbejder bl.a. for kontrol med miljøet, fremme af miljøaktiviteter i hele FN-systemet og at skabe offentlig opmærksomhed om miljøspørgsmål.

Folkedrab
Ifølge FNs konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab defineres folkedrab som de handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvis at ødelægge en national, etnologisk, racemæssig eller religiøs gruppe. Disse handlinger kan være: at dræbe medlemmer af gruppen; at tilføje medlemmer af gruppen betydelig fysisk eller psykisk skade; med forsæt at påføre gruppen levevilkår, der sigter mod gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse; at gennemføre forholdsregler for at forhindre børnefødsler indenfor gruppen; med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.
I 1948 vedtog FN Folkedrabskonventionen, som forbyder folkedrab og pålægger det internationale samfund at gribe ind over for folkedrab.

Fordøjelse
Menneskets krop er udviklet med et fordøjelsessystem der kan transportere de livsnødvendige stoffer ind i tarmene, hvor optagelsen finder sted i blodbanerne. For at opretholde kroppens funktioner behøver vi forskellige næringsstoffer, mineraler, H2O, vitaminer m.m. Føden optages i komplekse sammenhænge, men nedbrydes ved hjælp af forskellige enzymer m.m. til simple molekyler, der kan sendes rundt i kroppen via blodet. Der findes forskellige former for fordøjelsessystemer, hvor specielt koen er kendt for sine 4 maver og nogle fugle for deres kråse.

Forfatning
En forfatning er et dokument, som beskriver de grundlæggende principper og spilleregler i en stat. F.eks. er Grundloven Danmarks forfatning.

Forsoning
Genoprettelse af en fredeligt forhold efter en konflikt.
[Se også Sandheds- og forsoningskommission]

Fosfor
Fosfor findes ofte som fosfat i vandet. Den kemiske formel på fosfat er PO4 3- , der består af fosfor og ilt.

Fotosyntese
Rundt om i naturen benytter planter sollysets energi som energikilde til at producere kulhydrater til plantens vækst og respirationsprocesser. Fotosyntesekendetegnes veden biokemisk proces, hvor eksempelvis de blå og røde dele af lyset konverteres til energi i planterne. Inde i planterne findes grønkorn, som er celler, der opfanger lysets energi.

Fouragere
At søge føde.

Fraktion
En del af en gruppe, bevægelse eller parti, som adskiller sig fra eller står i modsætning til andre dele.

Frihandel
Udenrigshandel, der er fri for told, regler for import og eksport og andre begrænsninger på handelen. Dem, der taler for frihandel, mener, at det vil betyde større velstand for alle nationer, fordi enhver vare vil blive produceret i det land, der kan lave den bedst og billigst.
[Se også Handelsbarrierer]

Fundamentalisme
Den opfattelse, at religionens hellige skrifter (f.eks. Bibelen eller Koranen) skal tages helt bogstaveligt og ikke kan diskuteres - og at samfundet skal indrettes efter det. Når man i dag taler om fundamentalisme, tænker mange på islamisk fundamentalisme, men fundamentalistiske retninger findes også inden for andre religioner som jødedom, kristendom og hinduisme. Kristen fundamentalisme trives især i USA, mens islamisk fundamentalisme siden 1970'erne har været i kraftig fremgang og er blevet en stærk eller helt dominerende politisk faktor mange steder i den islamiske verden, bl.a. i Pakistan og Iran.

Fældning
Når man snakker om dyrs fældning, handler det om, at deres pels falder af. De enkelte hår falder af med mellemrum og erstattes af nye. Hos primater (som for eksempel mennesker og aber) sker dette jævnt året igennem, mens fældningen hos de fleste andre pattedyr er koncentreret til korte perioder. Nordiske arter fælder som regel om foråret, så de nye hår vokser frem hen over sommeren. Derfor er vinterpelsen tykkere og bedre isolerende end sommerpelsen. Andre arter fælder både forår og efterår - for eksempel hjorte, hermelin og snehare.

Føderation
En sammenslutning af organisationer eller af stater, som så kaldes en forbundsstat.

G

Galápagosøerne
Øgruppe i Stillehavet vest for Sydamerikas kyst. Galapagos er kendt for sin unikke natur med bl.a. kæmpeskildpadder og havleguaner. Der er 15 større og et stort antal mindre øer, men kun små områder på de største øer er beboede, resten er fredet som nationalpark. Øerne er en provins i Ecuador.

Gletsjer
Gletsjere er store ismasser, der bevæger sig. De dannes på landområder, hvor der år efter år falder mere sne om vinteren, end der smelter om sommeren. Snekrystallerne omdannes langsomt til en masse af små fine korn, kaldet firn, ved en kombination af smeltning, fordampning og sammenpresning. Under vægten af de følgende års snefald synker firnen ned til større og større dybde og omdannes til is under det stigende tryk. Gletsjere dækker ca. ni procent af Jordens samlede landareal. Samlet udgør verdens gletschere en vandvolumen på ca. 31 mio. kubikkilometer, svarende til knap 80 procent af den samlede mængde ferskvand på Jorden.

Globalisering
En udvikling, hvor kulturelle, politiske og økonomiske forhold bliver mindre nationalt bestemte og i stedet spreder sig over landegrænserne. Inden for kultur kan det f.eks. være TV-serier, som kan ses over større dele af verden, og inden for kommunikation betyder internettet, at mennesker i alle lande har adgang til de samme informationer. Politisk betyder globaliseringen, at internationale organisationer som FN, EU osv. får større betydning. Meget vigtig er også den økonomiske globalisering, der f.eks. ses i de multinationale selskabers produktion og salg i mange lande. En konsekvens af globalisering er, at varer kan fremstilles, der hvor det er billigst, og derefter eksporteres verden over . Det betyder, at mange af de varer, vi køber, som tidligere blev fremstillet i vores del af verden, nu laves i u-landene. 

Golfstrømmen
En lun havstrøm i Nord-Atlanten. Den er smal, skarpt afgrænset og kan have en fart på 4-5 knob (over 200 km om dagen). Golfstrømmen løber op langs USA's østkyst og møder ved New Foundland den kolde, sydgående Labradorstrøm, hvor den deler sig. En gren, den Nordatlantiske Strøm, fortsætter mod nordøst syd om Island. En anden gren drejer mod syd langs Portugals og Nordvestafrikas kyst (den Kanariske Strøm), inden den som den Nordlige Ækvatorialstrøm langs Ækvator vender tilbage til området ved Bermuda. En gren, Irmingerstrømmen, løber vest om Island, mens hovedstrømmen fortsætter mellem Island og Storbritannien langs Norges kyst. Golfstrømmen og det varmere vand, den transporterer, giver Vesteuropa et mildere klima end andre steder på samme breddegrader.

Guerrilla
En person eller gruppe, som bekæmper regeringsmagten eller en fjendtlig hær i et land. Navnet kommer fra spansk La Guerrilla, som betyder "den lille krig". Guerillaers strategi er typisk hurtige overfald på små fjendtlige enheder, attentater på fjendens førere, afskæring af forbindelseslinjer og forsyninger samt sabotage. Guerillaer kan udnytte deres gode lokalkendskab til at klare sig i vanskeligt terræn, f.eks. i ørkenen og, som i Vietnam, i junglen. Guerillaerne er oftest afhængige af civilbefolkningens støtte i form af husly, mad og oplysninger; de kan også få våben- og pengehjælp udefra. I danmarkshistorien har vi også haft guerillaer: gjøngerne og modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig.

H

Habitat
Det præcise levested for en levende organisme eller for et samfund af organismer.

Handelsbarrierer
Forhindringer for, at lande kan handle med hinanden - f.eks. regler for import og eksport, man har lavet for at beskytte nogle landes varer og velstand.
[Se også Frihandel]

Havgræs
I danske farvande finder man oftest græsserne ålegræs (Zostéra marina) og havgræs (Rúppia maritima). Der findes flere arter og underarter. Havgræsserne er kendetegnet ved tynde og lange blade, og bliver op til 30 cm. lange. Havgræs vokser på de lavvandede bløde bunde, hvor tang oftest ikke gror. Tang vokser på sten, hvor havgræs kan fæstne deres rødder i en blød sandbund. Ålegræs har 5 - 9 strengede glinsende lysegrønne blade med en afrundet spids, mens havgræs har meget smalle trådagtige blade, som nær spidsen er fint savtakkede. Havgræssernes rødder vokser et led pr. år, hvorved et studie af rødderne kan afsløre deres flerårige alder.

Herbivor
Planteæder.

Herbivor
Herbivor er et andet ord for de arter, der lever af planter. En herbivor er derfor en planteæder.

Hiv/aids
Hiv er forkortelse for Human Immundefekt Virus. Det virus, man bliver smittet med - og som siden kan medføre, at man bliver syg af aids, der er en forkortelse for Aquired Immune Deficiency Syndrome. HIV angriber immunforsvaret og nedbryder det. Når immunforsvaret er nedbrudt, kan selv helt banale sygdomme som influenza blive livstruende. Man kan være smittet med hiv i mange år uden at have symptomer.
Omkring 40 mio. mennesker i verden lever med hiv og aids - de fleste af dem i Afrika syd for Sahara.

Homogen
Bruges om noget, der er sat sammen af ensartede dele. En befolkning kan være etnisk homogen, dvs. at langt de fleste mennesker i landet tilhører samme etniske gruppe. Man kan også tale om kulturel homogenitet, som betyder, at de samme traditioner, religiøse praksisser osv. præger hele samfundet, eller om social homogenitet, som vil sige, at der ikke er så store klassemæssige forskelle mellem mennesker.

Hotspot
Et område på de tektoniske plader hvor magma stiger op fra den dybe kappe, kaldes hotspot.

Hotspotkæde
En hotspotkæde er en række vulkanske strukturer som dannes ved, at havbunden bevæger sig hen over et stationært hotspot.

Human Rights Watch
En uafhængig selvejende institution, der har til formål at undersøge, hvorvidt menneskerettigheder bliver overholdt, støtte ofre og aktivister, der kæmper for menneskerettigheder over hele verden - og informere verdenssamfundet om krænkelser af menneskerettigheder.

Humanitær bistand
Hjælp til akut nødlidende, f.eks. ved naturkatastrofer og hungersnød, men også indsatser for at redde liv og mindske menneskers lidelse ved længerevarende og komplekse kriser som krige. Danmark brugte 866 mio. kr. på humanitær bistand i 2004, hovedparten i Afrika og Asien.
[Se også Udviklingsbistand]

Humanitære hjælpeorganisationer
Organisationer, der arbejder med at skaffe og bringe hjælp til nødlidende mennesker, f.eks. ved naturkatastrofer, hungersnød og krige. Den humanitære hjælp, som Danmark giver, går eksempelvis gennem danske NGO'er som Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp, gennem FN's humanitære organisationer som UNHCR (flygtninge) og WFP (fødevarebistand) og gennem den internationale Røde Kors-bevægelse.
[Se også Humanitær bistand]

Hydrofon
En mikrofon til lyd-optagelser i væsker. Den virker ved at opfange lydbølger i væsken. Hydrofonen anvendes både til videnskabelige og militære formål - for eksempel kortlægning af havbunden, lyd-optagelser af signaler fra havdyr eller sporing af ubåde.

Hydrotermisk skorsten
Tæt på de midtoceaniske højderygge forekommer de såkaldte hydrotermiske skorstene som er sorte mineralstrukturer, der udspyr store mængder varmt vand på helt op til 400 grader celsius.

Hæmoglobin
Et jernholdigt transportprotein, der findes i de røde blodlegemer hos blandt andet hvirveldyr. Hæmoglobin giver blodet dets røde farve, og dets hovedfunktion er at transportere ilt rundt i kroppen. Medfødte defekter i hæmoglobin er langt den hyppigste årsag til arvelige sygdomme hos mennesker og resulterer i blodmangel.
[Se også Myoglobin]

I

Iland
Iland står for "industrialiseret" land, i modsætning til "udviklingsland" eller "uland".
[Se også Industrialisering]
[Se også Uland]

Iltet jern
Findes i den øverste del af havbunden. Den kemiske formel er FeOOH. Iltet jern består af jern, ilt og brint.

Imam
En islamisk præst eller åndelig leder, især lederesn af de fem daglige bønner i en moské.

IMF
Den Internationale Valutafond (International Monetary Fund), som blev etableret i 1945 for at fremme internationalt samarbejde om stabile valutakurser, for at fjerne valutabegrænsninger og bidrage til væksten i international handel. IMF giver lån til lande med betalingsbalanceproblemer og har spillet en stadig vigtigere rolle i udviklingslandene. Ofte er en aftale med IMF en forudsætning for, at et land får adgang til kapital fra andre kilder, f.eks. lån fra banker i de rige lande. IMF og Verdensbanken samarbejder i mange lande tæt om økonomiske omstruktureringer.

Immigrant
En, der er immigreret til et nyt område eller land; en indvandrer.

Immigrere
Det samme som at indvandre, altså rejse ind i et land for at bosætte sig der. Det modsatte af emigrere.

Imperialisme
Når et land stræber efter at få politisk eller økonomisk herredømme over andre områder uden for landets egne grænser.
[Se også Kolonialisme]

Imperium
En stormagt, som hersker over flere lande rundt om i verden.

Import
Køb af varer eller tjenesteydelser fra udlandet. Man kan også tale om import af kultur eller livsstil, f.eks. import af ord fra det engelske sprog i det danske.

In situ-forskning
Forskning i naturen. In situ betyder "på stedet", dvs. undersøgelser udført f.eks. i en arts naturlige habitat.

Indlandsis
Sammenhængende, affladede ismasser, der dækker store landområder i Arktis og Antarktis, hvor den årlige mængde af sne, der falder, er større end den, der smelter. Indlandsis findes også, hvor der falder mindre sne, end der smelter, men hvor dette underskud erstattes af gletscheris, der bevæger sig ud mod kanten.

Industrialisering
Udvikling i samfundet, hvor det forandrer sig fra landbrugssamfund til bysamfund, der er præget af industri. Et industrialiseret land eller industriland er betegnelsen for et samfund, hvor industrien er blevet et bærende erhverv - i modsætning til f.eks. agerbrugssamfund. Det, man kalder industrialismens gennembrud, skete først i England i 1700-tallet, derefter i det øvrige Vesteuropa og Nordamerika og i vor tid også i Japan, Østeuropa m.fl. De industrialiserede lande kalder man også for ilande, i modsætning til ulande, som står for udviklingslande.
[Se også Uland]

Inflation
En stigning i prisniveau, som betyder, at pengene bliver mindre værd. Det kan ske ved, at efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser bliver større end udbuddet. Inflationsraten er et tal for, hvor store prisstigningerne er.

Infrastruktur
Det fælles navn for alle de ting, som er nødvendige for, at et samfund kan fungere og udvikles økonomisk. Et lands infrastruktur består f.eks. af jernbaner, veje, lufthavne, el- og vandværker, telefonnet og andet, som er nødvendigt for kommunikationen.

Intervention
Indgriben. Bruges om en udefrakommende indblanding ved mægling, magt eller trussel om anvendelse af magt i en stats anliggender.

Invasion
Militær indtrængen på fjendens område for at overtage kontrollen med det.

Invasiv
En fremmed art, som er blevet indført til et område, hvor den ikke er en naturlig del af det økologiske system.

Islam
Islam er den yngste af verdensreligionerne, og dens hellige skrift er koranen. Det er en lovreligion, dvs. at loven (Sharia) omfatter både de religiøse forskrifter og de sociale og juridiske forpligtelser. Et vigtigt træk ved islam gennem historien er ideen om, at politik og religion ikke kan adskilles. Den som bekender sig til islam, kaldes en muslim. Islam betyder underkastelse eller overgivelse til én gud, Allah, og religionen blev grundlagt af profeten Muhammed. Islam har over 1 milliard tilhængere i verden. Islams gamle kerneområder - Mellemøsten med den arabiske halvø - er i dag talmæssigt blevet overhalet af Pakistan og Bangladesh (200 millioner), Indien (100 millioner), Indonesien (180 millioner) og Afrika. Langt de fleste muslimer er sunnitter (90 %), den mest ortodokse retning. Den største ikke-ortodokse retning er shiitterne, som har deres egne traditionsbøger, men i øvrigt følger Koranen. Shiitterne udgør henved 10 % af muslimerne og findes især i Iran og Indien.

Isolation
At have lidt eller ingen kontakt med omverdenen.

Isoterm
En kurve på vejr- eller klimakort, der går gennem steder med samme temperatur.

Isotop
Isotoper er særlige atomkerner. Molekyler, som indeholder atomer med flere forskellige isotoper - især radioaktive isotoper, har fundet stor anvendelse til at følge stoffers omsætning i levende celler eller i hele organismen. Ved en sådan særlig tilsætning til kulturer af specielle bakterier blev det for eksempel fra omkring 1945 muligt at følge trin i fotosyntesen.

K

Kampagne
I krig: et felttog. I øvrigt: et fremstød for en sag, f.eks. oplysningskampagne.

Kapitulation
At kapitulere er at overgive sig og holde op med at gøre modstand, f.eks. i krig. Bruges også om en påtvungen aftale, hvor en militær enhed overgiver sig selv og sine tropper til fjenden. Betegnelsen blev tidligere brugt om traktater, hvor et u-land blev tvunget til at give europæiske og amerikanske statsborgere særrettigheder i landet. De fleste islamiske og fjernøstlige lande måtte i det 16.-19. århundrede udstede sådanne traktater, og enkelte gjaldt helt op til Anden Verdenskrig.

Karantæne
En midlertidig isolering af mennesker eller dyr, som kan være smittefarlige - f.eks. fordi de kommer fra eller har rejst i områder med alvorlige smitsomme sygdomme - for at forhindre spredning af sygdomme. Karantæne kan også være en midlertidig udelukkelse af en person som straf, f.eks. en sportsmand pga. doping.

Kernekraft
I et kernekraftværk udvikles energi ved at spalte urankerner - det man kalder fission. Ved spaltningen frigives enorme mængder energi: Den energimængde, som produceres ved fission af 1 g uran, svarer til den, der produceres ved forbrænding af ca. 2,7 tons kul. Derfor er kernekraft miljømæssigt et "renere" alternativ til konventionelle kraftværker - men rejser på den anden side særlige og store miljøspørgsmål og -problemer.

Ved spaltningsprocessen i et atomkraftværk produceres der en række nye, radioaktive stoffer, som er meget skadelige for levende celler. For mennesker kan radioaktiv stråling føre til både akutte skader, som kræft og leukæmi, og til skader, som viser sig senere i dødfødsler, misdannelser og arvelige sygdomme.

Det principielle problem ved kernekraft er de enorme mængder af radioaktive stoffer, som produceres - dvs. affald, som skal deponeres, så det helt sikkert ikke kommer i kontakt med levende organismer, før det er blevet ufarligt. Og det kan tage hundreder og hundredetusinder af år.

Klasse
[Se Klassifikationssystem]

Klassifikationssystem
Biologisk klassifikation er en inddeling af dyre- og planteriget, hvor arterne navngives og anbringes i grupper efter deres lighed med hinanden. Arterne er således grupperet i slægter, og slægterne arrangeret i familier, ordener, klasser og rækker. Det internationale princip for navne er, at hver art har et toleddet latinsk navn: slægtens navn efterfulgt af den særlige betegnelse for arten. En almindelig citron hedder således Citrus limon og tilhører Citrus-slægten.

Klimatologi
Videnskaben om klimaet.

Koalitionsregering
En koalition er et midlertidigt samarbejde mellem politiske partier. Politiske partier, der hver for sig ikke har fået stemmer nok til at få regeringsmagten, kan ved at lave en koalition tilsammen få flertal og danne regering.

Kolera
En tarminfektion, der spreder sig som epidemi. Den giver bl.a. let feber, kvalme og meget voldsom diarré, som kan være livsfarlig pga. dehydrering. Symptomerne kommer et par dage efter, man er blevet smittet med bakterien.

Kolonialisme
Når en stat gør et andet land til sin koloni, dvs. tager magten og bestemmer over landet og dets befolkning og ressourcer. Da europæerne tog ud på de store opdagelsesrejser i 1400- og 1500-tallet, koloniserede de mange lande i Afrika, Asien og Amerika. De europæiske kolonimagter havde store økonomiske interesser i kolonierne, der var rige på råstoffer og arbejdskraft - mange steder i form af slaveri. På den måde blev hele verdensdele aktivt ændret både økonomisk, politisk og kulturelt - de lande, der i dag omtales som ulande, har stort set alle været underlagt kolonialismen. I 1900-tallet blev kolonialisme mere og mere fordømt, og de eksisterende kolonier fik selvstyre, mange steder gennem uafhængighedskrige.

Koloniherrer
De mennesker eller det land, som koloniserer et andet land.
[Se også Kolonialisme]

Kolonisere
[Se Kolonialisme]

Kolonitiden
[Se Kolonialisme]

Konstitutionelt monarki
En regeringsform, hvor man har en monark - en dronning eller konge - hvis magt er begrænset af en fri forfatning. Danmark er et konstitutionelt monarki.

Kontinentalskrænt
Fra shelfkanten fortsætter en stejl kontinentalskrænt med en hældning på helt op til 45 grader. Ud ad til afløses kontinentalskrænten af en kontinentalskråning.

Kontinentalskråning
Fra kontinentalskrænten fortsætter en kontinentalskråning, hvor hældningen aftager ned mod dybhavssletten.

Kontinentalsokkel
Den del af havbunden som starter ved kystlinien og fortsætter ud til cirka 200 meters dybde. Kontinentalsoklen afgrænses ud ad til af shelfkanten.

Koral
Samfund af polypdyr, som danner kalkskeletter.

Korruption
At misbruge sin stilling for at fremme sine egne interesser - f.eks. ved at modtage bestikkelse, dvs. penge eller andre goder.

Krybdyr
Vekselvarme hvirveldyr, der lægger æg, og hvis hud er dækket af skæl. De hører til en meget gammel dyregruppe, hvis udvikling startede for ca. 340 millioner år siden. Slanger, øgler, krokodiller og skildpadder hører til denne dyregruppe.

Kuldioxid
[Se CO2]

Kulhydrater
Begrebet kulhydrater dækker over en række forskellige organiske stoffer. Kulhydrater er for dyr og mennesker en kilde til hurtig energi, hvor kulhydrater benyttes som metabolsk brændsel.

Kultveilte
En gasart som dyr udånder, og som planter lever af. Bliver desuden udledt ved afbrænding af organisk materiale, f.eks. fossile brændstoffer. Den kemiske formel for kultveilte er CO2, der består af kulstof og ilt.

Kup
En pludselig og ulovlig regeringsomvæltning, ofte med militær magt.

Kvindelig omskæring
Indgreb, der fjerner dele af de kvindelige kønsorganer af kulturelle eller traditionsmæssige årsager. Der er flere grader af kvindelig omskæring: Fra delvis fjernelse af klitoris til hel fjernelse af klitoris, de små skamlæber og en del af de store skamlæber, som sys sammen, så der kun er et ganske lille hul til urin og menstruationsblod. Selve indgrebet kan ud over store smerter give infektioner, blodforgiftning og psykisk chok, og på længere sigt medføre en række problemer som menstruations- og underlivssmerter, vandladningsbesvær, og seksuelle problemer. Kvindelig omskæring er mest udbredt i Afrika, hvor man regner med, at cirka 130 millioner piger og kvinder er omskåret, og at yderligere 2 millioner piger om året bliver det. Skikken har eksisteret i mere end 2000 år, før både kristendom og islam. Den har bredt sig fra Afrika til Yemen og andre lande på Den arabiske Halvø. Kvindelig omskæring findes også enkelte andre steder i verden, f.eks. i Malaysia og Indonesien. Forklaringerne på, hvorfor man omskærer piger og kvinder, afhænger af det land og den kultur, det sker i. Det kan handle om udseende: At kvinders kønsorganer skal ligne et bestemt skønhedsideal (f.eks. Somalia og Sudan), eller at man tror, at en kvindes skamlæber vil blive ved at vokse, hvis de ikke skæres væk. Nogle steder mener man, at det er mest hygiejnisk, f.eks. i forbindelse med fødsel, hvor man nogle steder i Vestafrika tror, at barnet kan dø, hvis det kommer i berøring med klitoris, som man anser for et urent organ. Det kan også handle om at kontrollere seksualiteteten: Nogle folk tror, at en uomskåret kvinde er farlig for mandens potens, og at omskæring med fjernelse af klitoris beskytter mod sexuelt samværd med mange skiftende partnere og seksuelle lyster mere generelt. Omskæring fungerer også som en indvielse af pigen til den voksne kvindes rolle - ofte omgivet af mange ritualer, dans, fest og gaver. Nogle steder mener man, at klitoris repræsenterer noget mandligt og derfor må fjernes, for at en pige kan blive en rigtig kvinde. Endelig er der både muslimer, kristne og andre trosretninger, der opfatter omskæring som en religiøs pligt. Af kulturelle og traditionsbetingede grunde fastholder man skikken også steder, hvor det er forbudt ved lov, eller hvor man er oplyst om de skader, det kan forvolde på pigens liv og helbred. I Afrika findes græsrodsbevægelser, som arbejder på at afskaffe kvindelig omskæring.

Kvote
Kvoter er kvantitative restriktioner. Altså mængdemæssige begrænsninger i køb, salg eller fangst, som for eksempel fiskekvoter. Kvoter er typisk fastsat af politikere for at styre og regulere noget. Kvote betyder andel, og en fangstkvote betyder altså, hvor stor en andel af en bestand, som man må mange.
[Se også Bestand]

Kvælstof
Kvælstof findes ofte som ammonium i vandet. Den kemiske formel for ammonium er NH4+ , der består af nitrogen og brint.

Kyoto-aftalen
Også kaldet Kyoto-protokollen. En rammeaftale om reduktion af udslip af drivhusgasser i perioden 2008-2012 - set i forhold til udslippet i 1990 - som en række lande blev enige om at underskrive på en FN-konference i 1997 i Kyoto, Japan. En række industrilande forpligtede sig til i gennemsnit at skære 5 pct. i deres udslip af drivhusgasser; med 21 pct. er Danmarks mål for reduktion et af de højeste.

Kønshierarki
I sociologien anvendes hierarki som udtryk for rangorden og et magtsystem, hvor nogle individer er overordnet andre. Køn handler om relationen mellem mænd og kvinder. Denne relation kan være rangordnet således, at en mand for eksempel kan opfattes som værende mere værd end en kvinde i visse samfund og i visse situationer - eller omvendt. Formelt (juridisk) er mænd og kvinder ofte ligestillede, men når jord skal fordeles, opgaver i husholdningen gøres med videre, kan det ene køn være opfattet som havende en større værdi. Sådanne hierarkier kan i andre sammenhænge og situationer vendes om således, at visse kvinder kan have en større værdi, fordi de kan tale til jord-ånder eller forfædre - dette er for eksempel tilfældet mange steder i Mozambique.

L

Landminer
[Se Miner]

Levestandard
Et mål for, hvor godt et lands befolkning eller en befolkningsgruppe har det, nemlig den mængde materielle goder, de har til rådighed. Man kan ikke måle levestandarden præcist, men man kan bruge det som et mål til at sammenligne to landes eller to befolkningsgruppers levestandard samt at følge udviklingen i et land eller en befolkningsgruppes over tid.

M

Malaria
Malaria er, hvis den ikke behandles, en langvarig sygdom, der medfører blodmangel og kraftesløshed og til slut døden. WHO anslår, at mindst 1 mio. mennesker om året dør af malaria i udviklingslandene - størstedelen i Afrika. Malaria er mest udbredt i troperne, specielt i Afrika syd for Sahara, hvor 90 % af alle malariatilfælde forekommer. Malaria er betegnelsen for en gruppe infektionssygdomme, som smitter ved stik af hun-malariamyg, der fører malariaparasitter ind i blodet. De røde blodlegemer angribes og går til grunde, og det giver kulderystelser og feber. Det kan også give gulsot og miltforstørrelse. Sygdommen kan behandles med medicin, men myggene er i stigende grad blevet modstandsdygtige over for de sædvanlige typer medicin.

Marint miljø
Begrebet henviser til havet, og det miljø som havets organismer lever i. Det stammer fra det latinske ord mare, som betyder 'hav'.

Massefylde
Et andet ord for massefylde er densitet. Densiteten af et stof afhænger af atomernes masse og indbyrdes afstand og vil i reglen aftage, når temperaturen stiger, eller trykket falder. For væsker og især faste stoffer er densitetens afhængighed af temperatur og tryk dog relativt svag.

Menneskerettigheder
Rettigheder, som ethvert menneske bør have, og som bør respekteres og bevares af staten. Når man taler om menneskerettigheder i dag, tænker man oftest på dem, der er formuleret i en verdenserklæring, som FN vedtog efter Anden Verdenskrig. Lande, der underskriver en aftale om menneskerettigheder, forpligter sig til at overholde dem. Danmark underskrev i 1953 denne erklæring. Nogle af rettighederne i den er: Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed; ingen må berøves friheden bortset fra lovlig anholdelse eller forvaring. Ingen må underkastes tortur eller umenneskelig og vanærende behandling eller straf. Ingen må holdes i slaveri. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Alle har ret til tanke- og trosfrihed, ytringsfrihed samt forsamlings- og foreningsfrihed - uden hensyn til køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning.

Mentalitet
En persons måde at tænke og føle på. Det, der er typiske fællestræk for flere menneskers måde at tænke på, kan man også kalde mentaliteten - f.eks. i et område eller et helt land.

Metan
Kulbrinte i form af gas, der er hovedbestanddel af naturgas, biogas og sumpgas. Dannes ved forrådnelse eller forgæring uden tilgang af ilt eksempelvis i bunden af en sø eller i maven på en ko.

Metan
Metan kaldes også sumpgas eller biogas. Det bliver dannet i havbunden. Den kemiske formel for metan er CH4, der består af brint og kulstof.

Meteorologi
Videnskaben om atmosfæren og tilstande og processer i den. Anvendt meteorologi er f.eks. forudsigelse af vejret, vejrvarsling, baseret på observationer af meteorologiske elementer som vind, lufttryk, temperatur og fugtighed. Nogle målinger foretages ved jordoverfladen, mens andre obervationer højere oppe i atmosfæren sker via balloner, raketter og satellitter. Anvendt meteorologi beskæftiger sig næsten udelukkende med troposfæren, dvs. det nederste lag af atmosfæren.
[Se også Danmarks Meteorologiske Institut / DMI]

Migrere
Flytte fra et sted til et andet, især om større gruppers bevægelse (f.eks. folkevandring) eller dyrs sæsonbestemte vandringer eller træk.

Milits
Soldater med kortvarig uddannelse eller andet arbejde, der kaldes ind som militær forsvarsstyrke.

Miljø
Begrebet miljø betyder oprindeligt "omgivelser", og er dermed et begreb, der dækker meget bredt. I sammenhænge med miljøet ude i naturen kan der knyttes en del underbegreber, som har betydning for omgivelserne. Der kan fokuseres på begreber som temperatur, strømforhold, vindforhold, regnmængde, forurening i vand, forurening i luft m.m.

Miner
Miner er militære sprængladninger, der bruges både på land og i vand. Landminer er gravet ned i jorden og eksploderer ved et bestemt tryk - f.eks. når et menneske træder på dem. De såkaldte trædeminer rummer ofte ikke ret meget sprængstof - nok til at kvæste den, der træder på dem, uden at dræbe ham eller hende. En såret skaber nemlig større forhindringer for fjenden end en dræbt. Miner kan også aktiveres gennem en snubletråd, som er lagt ud over jorden. Det er et stort problem i mange tidligere krigszoner, at der stadig ligger miner i jorden, som fortsat slår mennesker ihjel eller invaliderer dem. I 1997 var der over 100 mio. af de små "fodfolksminer" fordelt i 64 lande. Det år vedtog 122 lande et forbud mod i fremtiden at bruge disse miner pga. de store skader, de påfører sagesløse civilbefolkninger. USA, Rusland og Kina gik imod vedtagelsen.

Minerydning
Man kan uskadeliggøre miner ved at finde frem til dem med en elektrisk minesøger og sprænge dem i luften. Det kaldes minerydning.

Mobilisering
Forberedelse til en (eventuel) krig, hvor antallet af våben og væbnede styrker opbygges eller forøges, f.eks. en national hærs overgang til helt eller delvis krigsberedskab.

Molekyle
Et molekyle består af to eller flere atomer. Atomerne kan være af samme slags eller af forskellig slags.

Monark
[Se Monarki]

Monarki
En stat med en dronning, konge, kejser eller fyrste som overhoved. Han eller hun kaldes en monark og har stillingen på livstid, oftest ved at arve den.

Moral og etik
Begreberne er beslægtet med hinanden og bruges ofte i flæng. De kan dog godt tillægges forskellig betydning. I så fald anvendes ordet moral typisk til at betegne normer for menneskelig handling, mens ordet etik bruges om overvejelser over eller undersøgelser af moralske normer. Moral er de konkrete forskrifter for, hvordan vi skal opføre os, mens etik er moralfilosofi og altså diskussionen om, hvordan vi bør opføre os. Der er dog ikke enighed om denne skelnen, og på visse andre sprog, for eksempel engelsk, forholder det sig omvendt.

Multilateral bistand
Bistand, der ydes til mange lande gennem internationale organisationer. "Multi-" betyder "flere". Modsat bilateral bistand, der ydes fra ét land til et andet land.
[Se også Bilateral bistand]

Muslim
En, der bekender sig til islam.
[Se også Islam]

Myoglobin
Myoglobin er et protein, som er en central byggesten i alle organismer og udfører livsnødvendige funktioner. Dette protein er særligt iltbindende og jernholdigt. Det findes i tværstribet muskulatur, hvor det tjener som depot for ilt, der indgår i muskelcellernes stofskifte. Skeletmuskulaturen hos hvaler og sæler er særlig rig på myoglobin, der formodes at fungere som ilt-reserve under dykning.
[Se også Hæmoglobin]

Mægling
Forsøg på at finde løsning på en konflikt. Mægling sker typisk gennem en udefrakommende person eller organisation, som er neutral ifht. konflikten og som forsøger at finde kompromiser mellem de uenige parter. FN-pagten indeholder en artikel om, at stridende parter i internationale konflikter skal forsøge mægling.

N

Nationalisme
Den neutrale definition på nationalisme er en stærk nationalfølelse. Men at være glad for sit eget land kan blive til en forestilling om, at man er bedre end andre lande eller har særlige rettigheder i forhold til dem, og derfor kan nationalisme give sig udslag i manglende tolerance over for andre eller fremmedhad.

NGO
NGO er en forkortelse for det engelske non-governmental organisation, dvs. en ikke-statslig organisation. På dansk bruger man nogle gange betegnelsen græsrodsorganisation. Det er tit idealistiske organisationer, som arbejder med emner som miljø, menneskerettigheder, udvikling og nødhjælp.

Nomader
Nomader er folk, der ikke bor fast et sted, men flytter fra sted til sted, især efter føde - det kan være for at jage dyr eller for at dyrke jorden. Nomaderne vandrer altså ikke omkring på må og få, men har tit midlertidige bopladser, som de vender tilbage til i perioder. Nogle nomader har dyr, ofte får og geder, som de flytter med sig.

Næringsstoffer
Stoffer der er nødvendige for, at planter og dyr kan vokse.

Nødhjælp
Hjælp i en akut nødsituation - f.eks. hungersnød, krig, oversvømmelse og andre naturkatastrofer. Nødhjælp kan f.eks. bestå af mad, medicin, tæpper og telte, som transporteres ud til kriseramte områder - i modsætning til udviklingsbistand, som har til formål at hjælpe en befolkning til at klare sig selv på længere sigt, f.eks. med udbygning af et lands sundheds- og socialvæsen, infrastruktur, erhvervsliv og administration. Behovet for nødhjælp og udviklingsbistand i et bestemt område hænger dog sammen, for efter en akut krise har befolkningen brug for støtte til udvikling, så nye katastrofer kan forebygges.
[Se også Udviklingsbistand]

O

Oceaniske højderygge
Når to tektoniske plader breder sig ud, og der strømmer materiale op fra Jordens kappe, opstår de såkaldte oceaniske højderygge, som er op til 65.000 km lange sammenhængende bjergkæder, der rejser sig flere tusinde meter over havbundens generelle niveau.

OCHA
FN's Koordinationskontor for humanitær bistand, OCHA (United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs), er en del af FN-sekretariatet. Kontorets hovedopgaver er: Koordination af den humanitære bistand i en katastrofesituation ved at sikre at en passende mekanisme er etableret på landeniveau; fortalerskab for humanitære spørgsmål og principper i forhold til politiske organer, såsom FN's Sikkerhedsråd; humanitær policy-udvikling som sikrer, at alle humanitære spørgsmål er inkluderet.

Odde
En lang eller krum smal halvø, som er opstået ved aflejring på læ-steder ved kyster.

Okkupere
Besætte - bruges i forbindelse med krig, når et land besætter et andet.

Omnivor
Omnivor er et andet ord for de arter, der lever af al slags føde - både planter og kød.

Omskæring
[Se Kvindelig omskæring]

Oppositionsparti
Et politisk parti, der står i modsætning til regeringen.

Oprindelige folk
Oprindelige folk er efterkommere af et lands oprindelige befolkning, dvs. de mennesker, som levede der først. Derfor kaldes de også indfødte folk, de første folk eller urbefolkningen. Nogle af de mere kendte er indianere i Nord-, Syd- og Mellemamerika, Australiens aboriginees og inuit (eskimoer). Omkring halvdelen af verdens ca. 300 millioner oprindelige folk lever i Asien. Det er bl.a. ainu i Japan, penanerne og andre folk, der lever i regnskovene på Borneo i Indonesien, hmong i Thailand, lahu i Kina, Nordthailand og Myanmar/burma og en lang række andre folkeslag. Der er mere end 5000 forskellige oprindelige folkeslag i verden. Fælles for dem er, at de nu helt eller delvis er berøvet retten til deres eget landområde. De hører oftest til de fattigste og dårligst stillede i samfundet, med ringe ret over ressourcerne og ingen eller kun begrænset indflydelse i den stat, de lever i.

Orden
[Se Klassifikationssystem]

Orkan
En storm med vindstyrke 12, dvs. med en vindhastighed på mere end 118 km/timen eller 32,7 meter pr. sekund. Orkaner kan forårsage store ødelæggelser. De kraftigste orkaner er tropiske (tyfoner, taifuner, hurricanes).

Ozon (O3)
En af drivhusgasserne. En lyseblå gas, der dannes ved elektriske udladninger og ved ultraviolet stråling. Ozon i atmosfæren beskytter Jorden mod Solens skadelige ultraviolette stråling.

Ozonlag
Et område i stratosfæren, hvor langt størstedelen af atmosfærens ozon findes. Ozonlaget opfanger dele af den farlige ultraviolette stråling fra Solen og er derfor meget vigtig for at beskytte livet på Jorden. Ozonmængden er faldet, hvilket man også taler om som, at ozonlaget er blevet tyndere/har huller, siden 1970'erne, og det skyldes formentlig menneskeskabt forurening.

P

Parlament
Et lands øverste lovgivende forsamling, som er helt eller delvist valgt af befolkningen. Folketinget er Danmarks parlament.

Parrettåede hovdyr
Denne pattedyrorden omfatter nutidens dominerende store planteædere. Parrettåede hovdyr forekommer naturligt i alle verdensdele undtagen Australien og Antarktis. Navnet hentyder til, at der er et lige antal tæer, og lemmernes midtakse går mellem tredje og fjerde tå. Ordenen indeholder altså dyr lige fra geder til kameler og fra svin til flodheste.

Passatvinde
Vinde, der blæser fra vendekredsene mod Ækvator. Nordøstpassaten blæser fra nordøst på den nordlige halvkugle, Sydøstpassaten fra sydøst på den sydlige halvkugle.

Patriotisme
Fædrelandskærlighed, nationalfølelse.
[Se også Nationalisme]

Pelagisk
Fisk og andre dyr der svømmer frit i de åbne vandmasser, modsat dyr der lever nede på bunden.

Pengeøkonomi
I modsætning til bytteøkonomi, hvor man bytter ting for andre ting (eksempelvis nogle høns for en gris), så er penge det standardiserede betalingsmiddel og dermed generelle byttemiddel i en pengeøkonomi. Produktion foregår ofte også med henblik på at tjene penge i pengeøkonomier i modsætning til produktionen i subsistensøkonomier.
[Se også Subsistensøkonomi]

Permafrost
Permanent frost, dvs. at jordbunden er evigt frossen, selv om et tyndt toplag kan tø op om sommeren. Findes hvor årsmiddeltemperaturen ligger under frysepunktet, i Alaska, Canada, Grønland, Island, Norge, Sverige, Sibirien, Karelen, Kola-halvørn og Antarktis.

Pesticider
Kemiske midler til bekæmpelse af uønskede eller skadelige organismer, f.eks. insekter eller svampe.

Pladetektonik
Den yderste del af Jorden består af stive plader, som bevæger sig i forhold til hinanden. Pladerne dannes langs vulkanske rygge i oceanerne og destrueres andre steder med bjergkædedannelse til følge. Disse processer kaldes tilsammen pladetektonik. Pladernes bevægelser bliver forårsaget af konvektionsstrømme inde i Jordens kappe, og disse konvektionsstrømme bliver genereret af varmeproduktion i Jordens indre. Med få centimeter om året dannes der til stadighed ny oceanskorpe gennem de pladetektoniske processer, hvor magma stiger op fra Jordens kappe. På grund af den fortløbende ændring af havbunden er de ældste områder ikke mere end 200 millioner år gamle. Ud over tektonisk og vulkansk aktivitet har erosion, strømforhold og sedimentering betydning for havbundens udformning.

Polare klimabælte
Ved bl.a. Nord- og Sydpolen er der polart klima. Middeltemperaturen for de varmeste måneder i det polare klimabælte er under 10 grader celcius.

Polygami
Det at være gift med mere end en person på samme tid. Hvis man er gift med to, men ikke flere, partnere, kaldes det også bigami. Polygami er forbudt i de fleste samfund i dag. De steder, hvor det er tilladt, er det næsten altid mænd, der må gifte sig med flere, mens kvinderne ikke må. Derfor kalder man også nogle gange polygami for "flerkoneri".

Population
[Se Bestand]

Programsamarbejdslande
De lande, som Danmark giver det meste af sin ulandsbistand til. Det er 16 lande i Asien, Afrika og Latinamerika. Landene er udvalgt for at gøre en større indsats i færre lande end før, hvor ulandsbistanden mere støttede forskellige projekter rundt om i ulandene. Med programsamarbejdslandene prøver man dels at få et bedre samarbejde med de enkelte lande, dels bedre sammenhæng mellem forskellige udviklingsprojekter.
[Se også Danida]
[Se også Udvikling]
[Se også Udviklingsbistand]

Promille
En tusinddel.

Protektorat
En stat, der er under en stærkere stats beskyttelse og delvis anerkender dens overherredømme.

Protestantisme
Den retning inden for kristendommen, som er mest almindelig i Danmark i dag, har navn efter dem, der startede den ved at protestere mod den katolske kirke for ca. 500 år siden - bl.a. mod magtmisbrug inden for pavekirken. Den kritiske bevægelse, der fik kristne til at bryde med den katolske kirke, kender vi i dag som Reformationen, og den begyndte med munken Martin Luther. Hans tanker om, hvordan Bibelen skal fortolkes, er stadig centrale i de protestantiske kirkesamfund i dag.

R

Ratificere
Godkende.

Recession
Økonomisk tilbagegang, krise.

Reform
En forandring, som skal føre til forbedringer eller mere tidssvarende forhold - det kan være af en organisation, et økonomisk system eller samfundsforhold.

Regime
Det politiske system for en stats øverste ledelse. Egentlig en neutral betegnelse, men den bruges ofte negativt - som f.eks. i "rædselsregime", et styre, der bruger vold og undertrykkelse til at opnå og beholde magten.

Rehabilitering
Hjælp til at leve et normalt liv eller komme tilbage til, hvordan man var før.

Reintegrere
At (hjælpe nogen til at) vende tilbage til en større helhed - f.eks. til at leve en normal tilværelse i et samfund efter at have kæmpet i en krig.

Repræsentativt styre
En styreform, hvor en forsamling af folkevalgte - dvs. repræsentanter for folket - har den politiske magt. Kaldes også repræsentativt demokrati. 

Republik
En republik er en stat, der regeres af folkevalgte repræsentanter. Den har ingen monark - altså konge eller dronning - som overhoved, men en præsident, der vælges for et vist antal år.

Resocialisere
At hjælpe nogen tilbage til en normal tilværelse, f.eks. efter at have været i krig eller i fængsel.

Resolution
En fælles udtalelse efter forhandlinger i en forsamling.

Ritualer
Ritualer er handlinger, som udføres på samme måde hver gang, ofte i forbindelse med religiøse højtider. Det kan f.eks. være bederitualer, begravelsesritualer eller dåbsritualer.

Række
[Se Klassifikationssystem]

S

Salinitet
Saltholdigheden i vand. Det vil sige den mængde salt, der findes i vand ofte målt i promille.

Sandheds- og forsoningskommission
Forsoning betyder genoprettelse af en fredeligt forhold efter en konflikt. I samfund, hvor der har været borgerkrig eller landets styre har begået overgreb mod befolkningen, kan forsoning være en del af fredsprocessen og genopbygningen, hvor fredsmæglere forsøger at hjælpe folk til at tilgive de forbrydelser, de har været ude for. En del af dette arbejde er også at få sandheden frem om de forbrydelser, der er sket. Derfor har man nedsat såkaldte sandheds- og forsoningskommissioner i en række lande, hvor styret har overtrådt menneskerettighederne. Især er Sydafrikas sandheds- og forsoningskommision kendt for sit arbejde efter apartheid, men lignende kommisioner er blevet nedsat i f.eks. Argentina, Chile og Øst-Timor.

Sanktion
Inden for folkeret og FN-systemet er en sanktion en straffeforanstaltning over for et land, der truer den internationale fred og sikkerhed. Det kan f.eks. være at boykotte handel med det pågældende land. Sanktion kan i andre sammenhænge betyde en gruppes/et samfunds reaktioner over for mindretal eller afvigere. Det kan også betyde en godkendelse eller stadfæstelse.

Satellitbillede
Et billede dannet ved, at en satellit skanner Jorden, mens den snurrer omkring sig selv.

Sediment
Bunden i hav, søer og vandløb.

Sektor
Et administrativt eller erhvervsmæssigt område.

Sekularisering
En proces, hvor nogen eller noget gøres mindre præget af religiøsitet. Et sekulariseret samfund er et, hvis styre ikke er baseret på religion.

Selvstyre
Det at en befolkning selv styrer alle eller visse anliggender i det område, hvor de bor.

Separatister
Nogen, der vil have frigørelse fra en større politisk eller religiøs helhed og vil være en separat - adskilt - enhed.

Shelfkant
Kontinentalsoklens ydre kant hvor havbundens nedadgående hældning øges markant.

Skovrydning
Fældning af skov, for at bruge tømmeret og/eller frigøre landet til anden brug.
[Se også Erosion]

Slaveri
Når en person ejer retten til et andet menneske og hans eller hendes arbejdskraft. En slave er en retsløs person, som ikke har sin frihed, men er tvunget til at udføre hårdt arbejde og kan blive solgt videre af sin "ejer". Både det klassiske Grækenland og Romerriget var baseret på slaveri. Ca. en tredjedel af befolkningen i det antikke Athen var slaver, i Romerriget var andelen endnu højere før Kristi fødsel. Det mest omfattende slaveri i historien er den amerikanske handel med afrikanske slaver, som foregik i over 300 år. 10-15 millioner afrikanere blev solgt som slaver til Nord- og Sydamerika, indtil det blev forbudt i 1800-tallet. På trods af internationale aftaler om afskaffelse af slaveri finder man stadig slaver og slavelignende forhold mange steder i verden. For ca. 15 år siden anslog Anti-Slavery Society i London, at der var 10 millioner slaver i verden - og endnu flere tilfælde af slaverilignende forhold, bl.a. i Indien og Pakistan.

Slægt
[Se Klassifikationssystem]

Solitær levevis
At leve alene i modsætning til at leve i flok. 

Steppe
Steppeområder er udbredt i tempereret klima, men findes også hyppigt i troperne og subtroperne, hvor der er for lidt regn til trævækst. Vegetationen er hårdføre græsser og kratbevoksninger.

Stereotyp
En forenklet, stivnet forestilling om nogen eller noget.

Stormagt
Et land med stor militær, økonomisk og politisk magt.

Subsistenslandbrug
Små landbrug, som udelukkende eller næsten udelukkende dyrker til eget forbrug.

Subsistensøkonomi
I subsistensøkonomier producerer individer hovedsageligt til eget privat forbrug og produktion formår derved bare at tilfredsstille helt basale behov for overlevelse. Subsistensøkonomier findes ofte i de fattigste bondesamfund i ulandene.

Subtropisk klimabælte
Gennemsnitstemperaturen for den varmeste måned er over 20 grader celcius. De koldeste måneder kan komme meget tæt på frysepunktet i nogle af de subtropiske områder i Asien.

Sumpfeber
Ældre betegnelse for malaria.
[Se også Malaria]

Supermagt
De største og mest magtfulde (bl.a. militært) stormagter.
[Se også Stormagt]

Svovlbrinte
Svovlbrintes kemiske formel er H2S. Svovlbrinte består af brint og svovl.

Sydlige Afrika
De lande, der normalt regnes som hørende til det sydlige Afrika, er Angola, Botswana, Lesotho, Malawi, Namibia, Sydafrika, Swaziland, Zambia, Zimbabwe og Mozambique (der også nogle gange regnes som hørende til Østafrika).
[Se også Sydlige Afrika]
[Se også Vestafrika]
[Se også Østafrika]

Symbol
Noget, der står for noget andet - især noget konkret, som repræsenterer en idé eller en forestilling. F.eks. er korset et symbol for kristendommen.

Søbjerg
En søbjergkæde er en hotspotkæde som ligger under havoverfladen.

T

Tabu
Et emne, man ikke vil tale om, fordi det er forbundet med stærke/svære følelser, eller et religiøst forbud mod visse handlinger.

Tempereret klimabælte
Kendetegnet for dette klimabælte er, at gennemsnitstemperaturen i årets varmeste måneder er over 10 grader celcius.

Terrorisme
Terrorisme er brug af vold og terrorhandlinger for at ændre på samfundsforhold eller skabe spændinger, som kan lede til ændringer. Terrorhandlinger kan f.eks. være mord, sabotage, bombeattentater og kidnapning. Terror kan være rettet mod repræsentanter for det system, terroristerne vil ændre på, eller ramme tilfældige personer. Terrorister er selvudnævnte grupper, som hævder at de handler på vegne af mange mennesker, men som ikke vil bruge demokratiske metoder.

Totalitær
Det at én person eller ét politisk parti regerer og styrer alle vigtige sager i samfundet.

Traktat
En overenskomst mellem to eller flere stater.

Tyfon
En tropisk orkan i Asien.
[Se også Orkan]

U

Udvikling
Der er ingen enkel definition på, hvad udvikling er. Når man taler om udvikling i forhold til verdens fattige lande, tænker man typisk på økonomisk vækst og moderne teknologi. Men flere penge i et land giver ikke nødvendigvis bedre velfærd, dvs. at folk har det godt. Og ikke alle mennesker i verden har de samme ideer om, hvad der giver et godt liv eller samfund. I de senere år er man blevet mere opmærksom på, at udviklingsprojekter i fattige lande skal være baseret på de lokales erfaringer og ønsker i stedet for på udefrakommende, vestlige eksperters ideer. Man ser også mere på andre sider af udvikling end den økonomisk/teknologiske, som demokrati, overholdelse af menneskerettigheder og miljø. FN's organisation for udvikling, UNDP, definerer den menneskelige udvikling som en proces, hvor mennesker får flere valgmuligheder - f.eks. mulighed for at uddanne sig, for at leve et langt, sundt og økonomisk anstændigt liv.
[Se også Udviklingsbistand]
[Se også Bæredygtig udvikling]
[Se også Uland]

Udviklingsbistand
Til forskel fra nødhjælp i akutte krisesituationer som f.eks. hungersnød er formålet med udviklingsbistand først og fremmest at hjælpe en befolkning til at klare sig selv på længere sigt. Udviklingsbistand er de rige ilandes offentlige støtte til ulandenes udbygning af bl.a. sundheds- og socialvæsen, infrastruktur, erhvervsliv og administration. Bistanden, ofte suppleret med private hjælpeorganisationers indsats, sker enten i et direkte forhold mellem yder- og modtagerland eller bliver formidlet gennem internationale organisationer, f.eks. FN, Verdensbanken eller EU. I Danmark har Folketinget bestemte kriterier for udvælgelsen af modtagerlande: Man vil primært støtte et udvalg af de fattigste ulande, de såkaldte programsamarbejdslande. Der lægges også i stigende grad vægt på modtagerlandets overholdelse af menneskerettighederne. I 2005 var den samlede danske udviklingsbistand på 12,6 milliarder kr. Udviklingsbistandens størrelse har i reale tal været fastfrosset siden 2003.
[Se også Nødhjælp]

Udviklingshjælp
[Se Udviklingsbistand]

Uland
Uland står for "udviklingsland" og blev opfundet som betegnelse for verdens fattige lande, som man tidligere kaldte "underudviklede" - i modsætning til de "udviklede lande", der så blev betegnelsen for de rige industrialiserede lande, ilande. Ca. 2/3 af Jordens befolkning lever i områder, der kaldes ulande, fordi de teknisk og økonomisk er langt fra de rige lande i niveau. En række af de lande, vi kalder ulande, har haft højt udviklede kulturer længe før, der var civilisation i den nu rige del af verden. De fleste ulande har tidligere været kolonier. Der er ingen klar målestok for, hvornår lande kan kaldes underudviklede, udviklede eller under udvikling - men karakteristisk for ulande er bl.a.: lav levestandard, høj befolkningstilvækst, udbredt analfabetisme, utilstrækkelige sociale, administrative og sociale systemer, ensidig landbrugsproduktionen og lille industri, transportvæsen, elektricitets- og vandforsyning, telekommunikation m.v. er utilstrækkelig. "Udviklingslandene" udvikler sig for de flestes vedkommende ikke i samme omfang eller tempo, som ilandene gør. Men en række ulande, især i Asien, har i 1980'erne og især i de første år af 1990'erne haft en kraftig udvikling i industriproduktion og eksport. Det gælder Kina og nogle af landene i Sydøstasien.
[Se også Iland]

U-landsbistand
Se [Udviklingsbistand]

UNDP
FNs Udviklingsprogram, som bistår udviklingslande med viden, erfaringer og ressourcer. UNDP koordinerer tillige alle FN's udviklingsaktiviteter på landeniveau og i hovedkvartererne. UNDPs indsatser er koncentreret inden for: gennemførelse af 2015-Målene og reduktion af menneskelig fattigdom, fremme af demokratisk regeringsførelse, energi og miljø med henblik på fremme af bæredygtig udvikling, konfliktforebyggelse og post-konflikt-indsatser, bekæmpelse af hiv/aids.

Undtagelsestilstand
En midlertidig ophævelse af et lands forfatning, dvs. love, som kan indføres under særligt ekstreme forhold som krig, oprør, epidemier eller naturkatastrofer.

Union
En sammenslutning af stater eller organisationer m.fl., som samarbejder inden for bestemte områder.

Universel
Noget, der omfatter hele verden, eller som er meget almindeligt og udbredt.

Upwelling
Sker når næringsrigt, koldt dybhavsvand presses op langs kysterne, fordi vinden har blæst det oprindelige overfladevand væk.

Urbanisering
Når noget, der ikke tidligere har været byområde, bliver omdannet til det. Man kan tale om urbanisering af samfund, hvor mange mennesker flytter fra landet til byerne, som dermed vokser i størrelse.

V

Valuta
Den type penge, der bruges i et land.

Varmeledning
En proces hvor der i et materiale eller et legeme spontant overføres varme fra et område med højere temperatur til et andet med lavere temperatur. Varmelednings-evnen afhænger stærkt af temperaturen og af materialets art. For eksempel har metaller en stor varmelednings-evne, og er derfor ikke velegnet som eksempelvis isoleringsmateriale.

Vegetation
Plantevæksten i et bestemt område.

Vekselvarm
Krybdyr, fisk og padder er vekselvarme dyr, hvilket betyder, at deres kropstemperatur afhænger af omgivelsernes temperatur.

Verdensbanken
Hedder på engelsk World Bank og er en selvstændig organisation under FNs økonomiske og sociale råd. Verdensbanken ejes af de 183 medlemslande. Blandt bankens aktiviteter vejer finansiel støtte til udvikling tungt.

Verdenshandelsorganisationen / WTO
World Trade Organization (WTO), på dansk Verdenshandelsorganisationen, blev oprettet i 1995. 132 lande og selvstændige toldområder er medlemmer af organisationen, der har som overordnet formål at styrke verdensøkonomien gennem øget verdenshandel. Medlemslandene har en række aftaler for handel med hinanden, der skal skabe lige handelsbetingelser for medlemslandene. Mange andre lande søger også om optagelse i WTO.

Verdensnaturfonden / WWF
Privat og uafhængig organisation, der - som verdens største inden for området - arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF (som er en forkortelse af det engelske navn World Wide Fund for Nature) arbejder bl.a. gennem mere end 700 feltprojekter over hele verden - ofte i u-landene og i de senere år også i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen. Fonden laver også kampagner for at oplyse om og bekæmpe f.eks. handel med truede dyr og ulovlig tømmerhugst.

Vestafrika
Landene, som man sædvanligvis regner til Vestafrika, er Benin, Elfenbenskysten, Gambia, Ghana, Guinea, Guinea-Bissau, Kap Verde, Liberia, Mali, Mauretanien, Niger, Nigeria, Senegal, Sierra Leone, Togo og Burkina Faso. Cameroun og Tchad inkluderes også af og til i Vestafrika, men regnes andre gange til Centralafrika.
[Se også Østafrika]
[Se også Afrika syd for Sahara ]
[Se også Sydlige Afrika]

Viskositet
Begrebet betyder sejhed som en egenskab ved en væske eller gas, der kommer til udtryk som en indre gnidningsmodstand mellem forskellige lag i stofferne. Hvis en væske for eksempel strømmer laminart gennem et rør - det vil sige uden hvirveldannelser - vil laget i umiddelbar kontakt med rørets indre overflade ligge stille, mens den største væskehastighed findes midt i røret. Hvis væsken er meget viskos eller sej, vil der ikke være så stor forskel på hastigheden af den på midten i røret og langs siderne. Væskers viskositet aftager kraftigt med stigende temperatur, mens gassers viskositet vokser med temperaturen.

Vital
Betegnelse som kommer af det latinske ord for liv 'vita'. Det henviser til noget betydningsfuldt for livet, og er altså et andet ord for livsvigtig.

Våbenhvile
En periode uden krigshandlinger under en krig; aftales især for at de stridende parter kan komme til at forhandle om fred.

W

World Heritage Site
World Heritage Site betyder "steder, som hører til hele verdens arv" - dvs. steder, som er så vigtige på verdensplan, at de kan siges at have betydning for og tilhøre alle mennesker, uanset hvor de bor. F.eks. er pyramiderne i Egypten og nazisternes koncentrationslejr i Auschwitz steder, som har stor betydning for hele menneskehedens forståelse af vores historie og den verden, vi lever i. Derfor er ideen med listen over disse steder også, at man skal passe særlig godt på dem. Det kan være svært, f.eks for fattige lande, der ikke har penge til at lave dyrt vedligeholdelsesarbejde - men de kan så få penge og eksperthjælp til arbejdet. Det er UNESCO under FN, som står for World Heritage-arbejdet.

Worldwatch Institute
En uafhængig organisation, der researcher og formidler om miljø og andre emner som sundhed og økonomi. Mest kendt er Worldwatch nok for sin årlige udgivelse "Verdens tilstand" ("State of the World"), en slags statusrapport over klodens miljø. Organisationen er baseret i Washington D.C. i USA.

WTO
[Se Verdenshandelsorganisationen / WTO]

WWF
Se under Verdensnaturfonden.

Y

Ytringsfrihed
Retten til frit at udtrykke sin mening, selv om den f.eks. er i modstrid med regeringens holdninger. Dog har lande med ytringsfrihed typisk nogle love for, at man ikke offentligt må sige eller skrive noget, som krænker eller skader andre - f.eks. ved at være racistisk.

Æ

Ækvator
En linje, der går rundt om jorden og deler den i den nordlige og den sydlige halvkugle. Ækvator er en såkaldt breddekreds, som ligger der, hvor den nordlige og sydlige halvkugle mødes, midt mellem Nordpolen og Sydpolen. Ækvators længde er 40.076 km.

Ø

Øbue
Ved dannelsen af en dybhavsgrav bliver der parallelt hermed samtidig dannet en bue af vulkanske strukturer på den øvre oceanplade. En ø-bue er en kæde af sådanne udslukte vulkaner der rager op over havoverfladen.

Økosystem
En helhed af fysiske betingelser, plantevækst og dyresamfund inden for et relativt velafgrænset område.

Ø-kæde
En ø-kæde er en hotspotkæde, hvor de vulkanske strukturer rager op over havoverfladen.

Ørken
Ørkener skyldes tørke eller kulde (i fagterminologien tørkeørkener og kuldeørkener). FN's Klimapanel definerer ørken som et område, hvor den årlige nedbør er under 100 mm.

A

Aardvarker
Et andet navn for jordsvin. Jordsvinet findes vidt udbredt i Afrika syd for Sahara, men er ikke særlig almindeligt nogen steder. Trods navnet ligner det ikke noget andet pattedyr. Jordsvin er specialiseret til at grave. De er kompakte, solide dyr med buet ryg. De vejer 40-100 kilo, oftest cirka 50 kilo. Jordsvinet lever hovedsagelig af termitter og myrer, som det finder ved hjælp af lugtesansen og hørelsen og fanger med sin lange klæbrige tunge, der kan strækkes 30 centimeter ud af munden.

257 logbøger

Under Galathea Ekspeditionen skrev Morgenavisen Jyllands-Postens deltagere hver dag en logbog om hverdagen derude. Læs samlingen på 257 logbøger fra eventyret.
Læs mere

Beretninger fra Galathea

Morgenavisen Jyllands-Posten, som tog initiativ til ekspeditionen og udviklede ideen, havde det største mediehold med på ekspeditionen. Her er reporternes hundreder af artikler fra de 257 døgn.
Læs mere

Forskere på ekspedition

Under hele ekspeditionen berettede Morgenavisen Jyllands-Postens reportere i avisen og her på galathea.nu om forskningen og forskerne. Her er alle disse artikler med billeder samlet.
Læs mere

Ny DVD om Galathea 3

"Jorden rundt på 80 minutter med Galathea 3" er dokumentarfilmen om ekspeditionen, som på 257 døgn bragte "Vædderen" til klodens fjerneste afkroge. Filmen fortæller historien om de mange forventningsfulde videnskabsfolk, hverdagen på "Vædderen" og mødet med eventyret i det fremmede.
Køb DVD her

Nye resultater klar

Nu er de første forskningsresultater klar, og vi har besøgt en lang række af Galathea-forskerne. Besøgene er udgangspunkt for et nyt undervisningsmateriale, der åbner mulighed for at inddrage forskningsresultaterne aktivt i undervisningen.
Læs mere

Weblogs fra ekspeditionen

En lang række deltagere - fra Søværnets besætning, forskere og formidlere til undervisningsministeren - førte dagbog undervejs.
Læs mere