Sitemap | Avanceret søgning |

Opdagelserne fra Galathea

På Galathea 3-ekspeditionen indsamlede hundreder af forskere med snesevis af projekter dyr, planter, prøver og data, som de tog med hjem i laboratorierne.

Nu er de første resultater klar, og vi har besøgt en lang række af Galathea-forskerne. Besøgene er udgangspunkt for et nyt undervisningsmateriale, der åbner mulighed for at inddrage forskningsresultaterne aktivt i undervisningen.

I undervisningsmaterialet indgår også dokumentarfilmen "Jorden rundt på 80 minutter med Galathea 3". Filmen er produceret af Jyllands-Posten og udgivet på DVD, som - sammen med en plakat - udsendes til landets skoler og gymnasier. Filmen fortæller historien om de mange forventningsfulde videnskabsfolk, hverdagen på "Vædderen" og mødet med eventyret i det fremmede. Som ekstramateriale har DVD'en Hakon Mielches film om Galathea 2-ekspeditionen i 1950-52. DVD'en rummer også "Jorden rundt i 80 billeder med Galathea 3" - et slideshow fra Morgenavisen Jyllands-Postens pressefotografer.

Produktionen af det ny materiale er støttet af Dansk Ekspeditionsfond.

Besøg hos forskerne

Hvad havde forskerne med hjem, hvad har de indtil nu fået ud af ekspeditionen, og hvordan kommer de videre? Jyllands-Posten er vendt tilbage til 25 af Galathea-forskerne. Læs de spændende artikler om nye og uventede opdagelser.
Læs mere

Interaktiv læring

Specielt til grundskolens ældste klasser er materialet udbygget med en række interaktive læringsmoduler. Undervisningsmodulerne er en del af den nye undervisningspakke. De lægger op til læsning og faktasøgning i materialet på hjemmesiden.
Prøv her

E-magasin om resultaterne

Læs også det ny e-magasin om resultaterne fra Galathea 3-ekspeditionen. E-magasinet giver samme læseoplevelse som et trykt magasin. Men det har samtidig en masse interaktive elementer at gå på opdagelse i.
Se e-magasin her

50 projekter var med

Efter en lang kamp om pladserne udvalgte Dansk Ekspeditionsfond mere end 50 forskningsprojekter, der kom med på Galathea 3-ekspeditionen. Læs alt om projekterne og de artikler, der blev skrevet om dem undervejs.
Læs mere

Dyk i skattekisten

Skattekisten fra Galathea 3 blev kort efter ekspeditionens hjemkomst åbnet første gang her på galathea.nu. Her har du adgang til ekspeditionens database med over 600.000 målinger, som forskerne og besætningen på "Vædderen" havde med hjem fra opdagelsesrejsen Jorden rundt. Forskerne er i fuld gang med at bearbejde tallene. Nu er det din tur til at tage fat. Lav dit eget forskningsprojekt på baggrund af målingerne fra Galathea.
Læs mere